HJÆLP!

Her er en begyndelse til inspiration:

Den nye dreng i klassen.

En dag sad han der bare. Jeg kendte ham ikke. Da han satte sig ved mit bord, gav det et lille sæt i mig. Jeg havde da i det mindste forventet, at han ville spørge mig først.

"Har du noget imod at jeg sætter mig her?" spurgte han lidt efter, da han bemærkede mit ansigtsudtryk. "Nej, nej ikke spor", svarede jeg.

Han var klædt i ..., håret var krøllet og mørkt, læberne fyldige og ansigtet markeret med en lige næse og høje kindben. Hvis jeg ville studere hans øjne, måtte jeg læne mig fremad,. men jeg beherskede mig. Der var tid nok, vi havde hele timen til at lære hinanden at kende. De andre piger skævede misundeligt til mig. Jeg var stolt over, at det netop var mig han havde valgt, men måske skyldes det, at han havde hørt om mine gode evner i mange af fagene. Nej! Det håbede jeg ikke, det var, for en stund kunne jeg jo bare lege, at han var bare en lille bitte smule forelsket i mig. Det var underligt. Normalt var jeg ikke så mundlam, men der kom ikke en lyd over mine læber. Da han sendte mig et skævt smil, stivned jeg. En svag rødme farvede mine kinder, og jeg kiggede intenst ned i min bog. Bare de andre ikke havde lagt mærke til noget, tænkte jeg....

Herfra fortsætter du selv. Det ender med en date, I går på restaurant, og han fortæller dig om sig selv, du får knapt nok indført et ord, men det passer dig udmærket. Du studerer ham i smug og synes opm, hvad du ser osv. osv.