Matematik
Sandsynlighedsregning
Hej!
Jeg vil høre om der var et klogt matematisk hoved, som kan hjælpe mig.
Jeg søger hjælp til at finde en matematisk model, som siger noget om den statistiske sandsynlighed i spillet roulette.
Hvis vi antager, at jeg udelukkende spiller på rød (hvor chancen for rød er 50%), så vil jeg gerne finde ud af, hvor stor sandsynligheden er for at jeg får rød X antal gange - fx 5 gange i streg.
Er der nogle der kan hjælpe med dette?
Jeg skal ikke bruge modellen til skole, men jeg spørger af ren interesse.
Vh Thomas
Svar #1
06. september 2009 af Kristian-Poulsen (Slettet)
Hvad er sandsynligheden for at du får rød én gang?
Den er vel 18/37
Så er det bare 5 gange i træk
(18/37)^5
Svar #2
06. september 2009 af JoachimD (Slettet)
Hej Kristian!
Ja undskyld, medregnede ikke lige sandsynligheden for grøn / 0. :-)
Er det virkelig så simpelt?
Så sandsynligheden for at få rød 5 gange i træk = 0,027 = 2,7%? Det var godt nok ikke meget! :-)
Men tusind tak. Nu skal jeg spille noget roulette :-)
Svar #3
06. september 2009 af peter lind
Du er lidt uklar. Der mangler oplysning om hvor mange gange du spiller. #1 går bare ud fra at det er x gange; men det står der faktisk ikke. Lad antal gange du spiller være n. Hver spil har sandsynligheden p=½ for at give rød. Dette giver en binomialfordeling med den anførte sandsynlighed. Jeg ved ikke hvor #1 får de 18/37. Det har muligvis noget med at spille på roulette(som jeg ikke kender) at gøre så din sandsynlighed p skal være 18/37 i stedet for ½
Svar #4
06. september 2009 af JoachimD (Slettet)
Hej Peter!
Det er 1 år siden, at jeg har haft matematik, så binomialregning ligger langt væk :-)
Det er korrekt at de 18/37 har noget at gøre med roulettespillet. Man kan lande på grøn (også kaldt 0), så sandsynligheden for at få sort eller rød er hver især ca. 48%.
Men jeg ved ikke helt hvordan jeg kommer videre, og hvordan jeg medregner n i regnestykket. Er du ikke flink at prøve at vise regnestykket for mig. Jeg er altså interesseret i at vide, hvor stor sandsynligheden er for - før jeg drejer rouletten - i de næste 5 runder at få fem røde i streg.
Håber jeg formulerer mig klart nok.
Vh Thomas
Svar #5
06. september 2009 af peter lind
Hvis du bare vil slå sandsynligheder op synes jeg du skal bruge et regneark med mindre du har noget bedre. Langt de fleste regneark har den mulighed. Hvordan det gøres på dit regneark kan jeg ikke vide, så du må bruge hjælpefunktionen. Du skal angive hvor mange gange du spiller altså n, din sandsynlighed p og antal gange der kommer gevinst x. Normalt skal du også angive om det skal være akkumuleret sandsynlighed eller ej. altså sandynligheden for netop x gange eller sandsynlighed for mindre end eller lig med x.
Skriv et svar til: Sandsynlighedsregning
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
