Studievalg og videregående studie
jura eksamen 1. år
hey
Hvor kan man se hvornår man skal til eksamen? Er der nogen datoer allerede eller hvornår kommer de op?
Er de svære og hvor stor en forskel er der fra dem og gymnasiale eksaminer?
Har hørt ordet: dispositioner - hvad er det? Det har åbenbart noget med eksamener at gøre..
Svar #1
06. september 2009 af DeaSpark (Slettet)
Og når man er færdig med én eksamen, eksempelvis familie og arveret eller statsforfatnings ret - så skal man aldrig have det igen på de 3 år? Og kan godt lægge de bøger og noter langt væk igen? Man kommer aldrid ind på det i timerne igen og skal ikke op i det igen? Medmindre man selvfølgelig dumper....
Svar #2
06. september 2009 af Roman Garcia (Slettet)
Det kommer an på, hvor du går. I Århus kommer der først eksamensdatoer ca. et mrd. før eksamen.
Eksamen adskiller sig forholdsvis meget fra gymnasiale eksaminer. De er selvfølgelig ofte mere besværlige og de forudsætter, at man er godt forberedt - så man kan altså ikke tale eller skrive sig til en god karakter uden forberedelse, hvilket man i et vist omfang kunne i gymnasiet. Hvis du går på århus uni er der eksempelvis eksaminer på første år, hvor der er en dumpeprocent på over 50, af de personer som tager eksamen. Derfor stilles der ofte store krav til dine færdigheder.
Dispostioner er noget du bruger i forbindelse med en mundtlig eksamen. Til mundtlig eksamen kender man de overordnede spørgsmål på forhånd. Det betyder du kan forberede de enkelte emner, og her bruger man dispositioner. Han skriver simpelthen ned, hvad man kan snakke om vedrørende et emne, og så øver man disse dispositioner. Inde til eksamen trækker man så et spørgsmål, og går igang med sin disposition. Der er ingen forberedelsestid. Eksaminator stiller altid masser af spørgsmål, så man får aldrig lov at køre en hel disposition igennem til eksamen, men dispositionerne er meget effektive i forbindelse med forberedelsesfasen.
Svar #3
06. september 2009 af Roman Garcia (Slettet)
Du kommer ind på det igen. F.eks. bruger du en del statsforfatningsret i forvaltningsret, som man har på andet år. Familie- og arveret bruges også i forbinedlse med andre fag. De fag man har på bachelor-delen er generelle fag. Det vil altså sige, at man får en grundlæggende viden, som man så kan bruge, når man skal specialiseres. Specielt statsforfatningsret bruges meget i forbindelse med de offentligretlige fag.
Derfor er det altid en god ide at gemme noterne.
Svar #4
08. september 2009 af Marcus (Slettet)
#2 "der eksempelvis eksaminer på første år, hvor der er en dumpeprocent på over 50, af de personer som tager eksamen".
Det var i de gode gamle dage inden den nye studieordning. Nu går mange flere igennem første gang.
Svar #5
09. september 2009 af Zenin (Slettet)
#4 Det var i de gode gamle dage inden den nye studieordning. Nu går mange flere igennem første gang.
Er dumpe procenten ikke stadig stor i århus? Nogen der kender tallene fra sidste år?
Svar #6
09. september 2009 af Roman Garcia (Slettet)
# 4
Ja, i familie- arveret har de taget konsekvensen af den nye "hovedløse" skala og lader langt hovedparten bestå, men har formueret på 1. år ikke stadig en dumpeprocent på 50%
Jeg er glad for, at jeg er så langt på studiet, at mine karakterer ikke bliver udvandet pga. en helt ny karaktergivnings-praksis.
#5
Århus er stadig langt det sværeste sted at komme igennem. Dumpeprocenterne er højere i Århus, og derfor er det ofte en kvalitet i sig selv at have en juridisk embedseksamen fra Århus.
Svar #7
09. september 2009 af Marcus (Slettet)
#6 "Jeg er glad for, at jeg er så langt på studiet, at mine karakterer ikke bliver udvandet pga. en helt ny karaktergivnings-praksis."
Tak, træd bare i det! :)
Skriv et svar til: jura eksamen 1. år
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
