Dansk

Essay

25. september 2009 af yi pi kay yay (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Er denne vehæftede fil et Essay?? :)

Vedhæftet fil: Løbe en tur.doc

Brugbart svar (1)

Svar #1
25. september 2009 af Lisbeth.o (Slettet)

Hej yi pi kay yay

Ja, jeg synes da det virker ret meget som et essay. Du har i hvert fald god forståelse for hvad det vil sige at beskrive en tænkerække, som er det man skal i et essay. Dog bliver du måske lidt for længe ved en oplevelse. Det bliver næsten lidt for meget en beskrivelse at hvad du gør i en helt konkret situation - når du er ude at løbe i Risskov. Der må meget gerne være sådanne personlige oplevelser og konkrete oplevede situationer med i et essay, men der skulle også gerne være flere forskellige ting. Det kunne være et afsnit, hvor du trækker dig lidt ud af teksten og f.eks. diskuterer, hvad en løbetur rent fysisk gør ved ens krop, hvordan man har set på det at løbe en tur/motionere op gennem tiden og i dag og/eller hvorfor det ikke er alle, der løber ture, når nu du synes, det er så rart. 

Der er i øvrigt også lidt stavefejl og mangel på komma og punktum hist og her. Hvis du lige kigger den igennem igen, er jeg sikker på, at du vil kunne rette en del af det.

Håber det var en hjælp.  


Svar #2
26. september 2009 af yi pi kay yay (Slettet)

Tusind tak for det meget fine og brugbare svar. Jeg har helt sikkert lært noget mere om Essay.:) Tak


Skriv et svar til: Essay

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.