Statskunskab vs. Sociologi

Jeg vil anbefale dig at vælge statskundskab til hver en tid. Statskundskab er en lidt bredere uddannelse, som  sigter mod arbejde i en den offentlige administration. Så det er faktisk ganske let at gennemskue hvad det munder ud i jobmæssigt. Eftersom din interresse er politik, er statskundskaben det bedste valg, her er kernefaget jo politik, og det er ikke i samme grad omdrejningspunktet på sociologi. Dine muligheder for jobkontakter er også bedre på statskundskab, studiet er større og der er flere undervisere som har direkte kontakt med statsadministrationen. Det samme kan man ikke sige om sociologi.

Hvad angår forskning, er der flere PHder på statskundskab, da studiet er større. Sandsynligheden for at komme til at forske er derfor ikke større på sociologi. Det er mere eller mindre et fedt, om end forskningsmiljøet og alsidigheden er større på statskundskab. Du skal dog ikke forvente at PHderne hænger på træerne, lige meget hvilket studie du vælger. Humaniora og samfundsvidenskab udbyder ikke mange PHdere, relativt til naturvidenskab og sundhedsvidenskab. Årsagen er de lave taxameter bevillinger. Så du kan lige så godt vænne dig til  tanken om at skulle slås for disse stillinger.

Du kan sagtens komme til at beskæftige dig med sociologi på statskundskab, eftersom det nok er det vigtigste støttefag. Desuden har du berøring til økonomi og filosofi. Sociologerne er nok bedre til kvantitative metoder, men dette kan du altid rette op på ved at tage valgfag.

Mit eget indtryk af sociologi studiet, er at deres teorigrundlag er noget snævert, og at de i den grad er præget af venstreorienterede forskere. Det må du så selv bedømme om er en fordel eller en ulempe.

Spørgsmål til drakonia.

ved du om der er forskel på statskundskabs udd. og poltik og administration udd. og hvis ja hvad?

mange tak

@Jokeren

Jeg er ikke så rigtig inde i denne uddannelse. Hvis det er en RUC eller Ålborg uddannelse, skal du forvente et meget venstreorienteret miljø med meget gruppearbejde. Ellers er det nok mest arbejdsformen der adskiller sig, omend der nok er mere fokus på forvaltning og mindre på international politik. Når jeg referer til statskundskab og sociologi, er mine personlige erfaringer fra KU, men de har sandsynligvis også relevans for Århus og Odense.

RUC, Ålborg og handelshøjskolerne, er til gengæld en helt anden boldgade, som jeg ikke er alt for meget for at udtale mig om.

"Mit eget indtryk af sociologi studiet, er at deres teorigrundlag er noget snævert, og at de i den grad er præget af venstreorienterede forskere. Det må du så selv bedømme om er en fordel eller en ulempe."

Men samtidig er det vel heller ikke nogen hemmelighed, at den typiske statskundskaber er venstreorienterede, så der falder man tilbage til nogenlunde selvsamme dagsorden.

Og i øvrigt tak for dit meget fine bidrag. Det værdsætter jeg.

Hej Djemba

Du har sådan set ret. Der er en overvægt af venstreorienterede personer på statskundskab, dette gælder både studentermassen og forskerne. Mit indtryk er dog at tendensen er langt mere ekstrem på sociologi.

Jeg har imidlertidigt kun taget bifag på statskundskab, og kan derfor ikke udtale mig for skråsikkert om sociologi. Jeg har selvfølgelig fulgt nogen sociologi fag på statskundskab og økonomi, og har samtidig orienteret mig i kursusudbud og forelæsere på socioogi(har også haft samtaler med et par eksterne lektorer på sociologi), samt plejet omgang med et par studerende som læste på instituttet. 

Du skal derfor tage mit input med et gran salt. Ikke desto mindre vil jeg betegne mig selv som rimeligt informeret. Jeg vil dog råde dig til at få lidt input fra en sociologi studerende eller 2, sådan at du har lidt mere information at beslutte dig udfra.

Med flere års studieerfaring indenfor samfundsvidenskab, er det min holdning at man helst også skal kende noget til økonomisk teori, særligt hvis man er politisk interresseret. Dette område dækker sociologi studiet ikke. Politisk teori og idehistorie spiller heller ikke en central rolle på sociologi. Dette er også et kerneområde for den politisk bevågne og interesserede.

Så min holdning er rimelig klar, særlig når din primære interesse er politik.

held og lykke med valget.

#5
"Med flere års studieerfaring indenfor samfundsvidenskab, er det min holdning at man helst også skal kende noget til økonomisk teori, særligt hvis man er politisk interresseret. Dette område dækker sociologi studiet ikke. Politisk teori og idehistorie spiller heller ikke en central rolle på sociologi. Dette er også et kerneområde for den politisk bevågne og interesserede."

Det er formentlig korrekt, men du skal også have forståelse for gruppers interaktion i et samfund, og forståelse for den påvirkning en politik kan have på forskelige grupper. Her er sociologi rigtig godt med, mens man ikke belyser dette aspekt tilstrækkeligt i samfundsvidenskaben.

Derfor er der selvfølgelig fordele og ulemper, men jeg man skal passe på med at overvurdere betydningen af den økonomiske teori i forhold til politik. Det er selvfølgelig et vigtigt område men ud fra min optik er det ikke vigtigere end forståelsen af eventuel lovgivningens påvirkning på forskellige grupper. Ud fra økonomisk teori kan du sige, hvad der økonomisk set vil være den korrekte løsning, men hvad hjælper det, hvis det ikke vil have den rette effekt på de nødvendige grupper. Derfor skal du måde bruge sociologisk teori, økonomisk teori, juridisk teori samt mange andre teoretiske tilgangsvinkler, når du har med politisk arbejde at gøre. Den ene er ikke nødvendigvis vigtigere end den anden.

Med hensyn til at der er mange venstreorienterede på samfundsvidenskab og sociologi, så er det måske korrekt, men det spiller efter min opfattelse overhovedet ingen rolle. Universitetet har jo den fantastiske ordning, at man er ansvarlig for egen læring. Det betyder, at forskerne på stedet og ens medstuderendes holdninger betyder mindre i forhold til den viden man selv tilegner sig. Hvis man er meget højreorienteret, så vil det efter min opfattelse ikke have nogen betydning, og et universitetsstudie er i hvert fald ikke noget, der bør få en person til at gå fra højrefløjen til venstrefløjen. Hvis det er tilfældet, har personen nok ikke taget særlig grundig stilling.

Politiske holdninger bør ikke præge studievalg, selvom jeg dog godt kan genkende nogle af jeres fordomme fra mine forskervenner.

Har du overvejet nationaløkonomi eller cand.scient pol  ?

Mere fordi at al politiske argumentation i sidste ende handler om pengene og prirotering.

Hvad er den iøjnefaldende forskel på at læse statskundkab og så cand-scient pol?

(går ud fra at det mere har fokus på økonomien)

Aå sorry ....jeg mener de er lagt sammen nu ....men pointen at specialiserer sig i nationaløkonomi som stadig er det hard core faglige når det gælder anvendt politik er den sammen.

@Roman Garcia

"Det er formentlig korrekt, men du skal også have forståelse for gruppers interaktion i et samfund, og forståelse for den påvirkning en politik kan have på forskelige grupper. Her er sociologi rigtig godt med, mens man ikke belyser dette aspekt tilstrækkeligt i samfundsvidenskaben."

Både og. Sociologerne fokuserer muligvis mere på dette aspekt, ligesom økonomer også gør. Deraf den store fokus på kvantitative metoder i form af survey analyser og paneldata. Men det betyder ikke at statskundskabere ikke har fokus på disse forhold.

"Derfor er der selvfølgelig fordele og ulemper, men jeg man skal passe på med at overvurdere betydningen af den økonomiske teori i forhold til politik. Det er selvfølgelig et vigtigt område men ud fra min optik er det ikke vigtigere end forståelsen af eventuel lovgivningens påvirkning på forskellige grupper. "

Man skal også passe på med at undervurdere betydningen af økonomi, og så er vi lige vidt. Sociologer har typisk ikke noget grundkursus i nationaløkonomi, hvilket er obligatorisk på statskundskab. Det giver statskundskabere en fordel, uden at de af den grund bliver særligt specialiserede indenfor dette område.

Du fremhæver juraen som betydningsfuld relativt til økonomien. Fair nok. Institutioner har en væsentlig betydning for økonomiske og sociale udfald i et samfund. En bestemt gren af økonomien, evolutionær og institutionel økonomi beskæftiger sig rent faktisk med dette forhold. Pas derfor på med at sidestille traditionel økonomisk teori med økonomisk videnskab. Der er langt flere nuancer.

Politologer har desuden et obligatorisk kursus i offentlig ret hvilket typisk dækker indledende statsforfatningsret og forvaltningsret. Sociologer har ikke nogen obligatoriske kurser i jura. Så du har sådan set  fremført et argument for at vælge statskundskab fremfor sociologi.

"Derfor skal du måde bruge sociologisk teori, økonomisk teori, juridisk teori samt mange andre teoretiske tilgangsvinkler, når du har med politisk arbejde at gøre. Den ene er ikke nødvendigvis vigtigere end den anden."
 

Hvilket præcis er det som statskundskabere gør. Uddannelsen er klart bredere og mere eklektisk i sin tilgang end sociologi er.

@Roman Garcia & Djemba

Med hensyn til at der er mange venstreorienterede på samfundsvidenskab og sociologi, så er det måske korrekt, men det spiller efter min opfattelse overhovedet ingen rolle. Universitetet har jo den fantastiske ordning, at man er ansvarlig for egen læring. Det betyder, at forskerne på stedet og ens medstuderendes holdninger betyder mindre i forhold til den viden man selv tilegner sig.

Dette er jeg til gengæld lodret uenig i. "ansvar for egen læring" lyder måske meget godt på papiret, men i praksis har undervisere og forskere en vis indoktrinerende effekt. Særligt når unge mennesker lader sig  indskrive som grønne studerende på et nyt studie, og er åbne og autoritetstro.

Hvis man har interresse for bestemt teorier og forskningsretninger, som har bestemte normative implikationer, der er ildesete iblandt størsteparten af forsker staben, kan det have trange kår for ens muligheder for at udforske disse områder.

Rent praktisk kan dette give sig udslag i problemer med at finde kursusudbud som dækker disse specifikke områder, eller de rette vejledere til at dække disse områder når man skal skrive opgaver eller speciale.

Samfundsvidenskab er ikke værdifri, omend der sikkert er folk som vil postulere dette. Jeg ved ikke hvordan forskningsmiljøet er på Århus og Odende, men på KU har tværfaglighed trange kår, hvilket ikke er hensigtsmæssigt hvis man så skal ud at finde eksterne vejledere og kurser.

Politisk observans hos ens medstuderende er heller ikke ligegyldigt. Afviger man politisk fra mainstream på ens studie, kan det give sig udslag i selvcensur hvad visse politiske ytringer angår. Selv om folk kan være på bølgelængde på flere forskellige måder, så vil store holdningsmæssige afvigelser ikke være befordrende for at finde studiekammerater.

Min erfaring siger mig at der er gigantiske mentalitets forskelle mellem fx. sociologi miljøet sammenlignet med fx. jura og økonomi. Er studentermassen meget stor betyder det tilsvarende mindre, eftersom spredningen i mennesketyper vil være tilsvarende større. I et mindre studiemiljø som udviser sekteriske tendenser, som fx. sociologi kan det til gengæld meget lettere blive et problem.

Hvis man i forvejen har tendenser til at blive revolutionær anarkist eller socialist, ja så passer man måske meget godt ind på sociologi. Andre der ikke deler disse holdninger og målsætninger, vil jeg tilgengæld råde til at overveje studievalg endnu engang.

Hvis man er meget højreorienteret, så vil det efter min opfattelse ikke have nogen betydning, og et universitetsstudie er i hvert fald ikke noget, der bør få en person til at gå fra højrefløjen til venstrefløjen. Hvis det er tilfældet, har personen nok ikke taget særlig grundig stilling.

Dette er jeg også uenig i. Bliver man i årevis undervist i teorier og metoder som fremstiller samfundet på en bestemt måde, vil det uden tvivl påvirke en i den ene eller anden retning. Man er trods alt kun et menneske. Eftersom en stor del samfundsvidenskabelig forsknings resultater har bestemte politiske konsekvenser, kan man ikke gå fri af at skulle tage stilling til dette politisk. Det er ikke et spørgsmål om ikke at have taget grundig stilling, tværtimod, kan grundig stillingtagen få en til at overveje ens standpunkter nok engang. 

Personligt har jeg da også selv taget konsekvensen af dette på flere punkter, men selvfølgelig er ens synspunkter langt mere nuancerede og argumenterede, relativt til det udgangspunkt hvor man begyndte at studere. 

@Djemba

Hvad er den iøjnefaldende forskel på at læse statskundkab og så cand-scient pol?

Så vidt vides er der ingen forskel, eftersom statskundskab=cand scient pol.

Cand polit svarer til gengæld til nationaløkonomi på københavns universitet. På trods af navnet "polit", spiller politisk videnskab en mindre rolle på dette studie, omend man ved hjælp af valgfag delvist kan udbedre denne mangel ved at vælge politologiske fag på overbygningnen og på institut for statskundskab. 

 Har du overvejet at kigge på nogle af CBS' uddannelser?

De har to uddannelser der lyder meget relevante:

International Business and Politics (IBP)

og

Business Administration and Sociology (SOC)

Umiddelbart lyder IBP som en meget relevant uddannelse, men tror mest den er minded til at rådgive firmaer omkring hvordan de skal forholde sig til stater og derfor har de meget erhvervsøkonomi og politik. Tror til gengæld at SOC kunne være spændende for en person der vil være så samfundsfaglig som muligt. Kigger man på fagene har man lidt økonomi, lidt politik, meget sociologi (især økonomisk og politisk sociologi), meget metode og organisationsteori.