Samfundsfag

Tøger seindenfaden :"hvad er demokrati"

13. oktober 2009 af Tøfe (Slettet) - Niveau: A-niveau

HEJ ALLE, jeg har nu læst dette uddrag igennem flere gange, og jeg kan simpelthen ikke finde ud af hva min lære vil have ud af den.

Opgaven består i at vi skal læse, forstå og sammenligne 4 bilag:

1) Hal Koch :"hvad er demokrati?"

2) Tøger seindenfaden :"hvad er demokrati?"

3) Anders Lundkvist :"hvad er socialisme? -demokrati og ligevædighed!"

4) José Saramago :"demokratiets genopfattelse" 

LIDT AF UDDRAGET 2) :

Tøger mener at demokratiets styrke ligger i at vi er i stand til at leve sammen og træffe beslutninger, på trods af, at vi alle er uenige. Og kun ved at lægge vægt på de formelle, demokratiske spilleregler kan demokrati fungere, demokrati skal være ideal for både kristne, muslimer, rige, fattige, socialister og liberale.                                                                    men hvad er så specielt ved det?

ER DER NOGEN DER HAR LAVET EN LIGN OPGAVE DER KAN HJÆLPE MIG LIDT PÅ VEJ?

PÅ FORHÅND TAK (:


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. oktober 2009 af casparado (Slettet)

lav et skema med hver  af forfatternes definition af demokrati


Brugbart svar (0)

Svar #2
18. oktober 2009 af toerlich (Slettet)

Jeg har faktisk lavet denne opgave, og fik 12 pil ned.

Dette var, hvad jeg skrev:

Der er forskellige holdninger til demokrati. Nedenfor er fire forskellige holdninger til dette:

Bilag A1: ”Hvad er demokrati?”
1945. Uddrag:
Hal Kock mener, at demokrati er et deltagelsesdemokrati, idet han ser den som en livsform, en tankegang, et sindelag, som man tilegner sig ved at leve den igennem. En livsform, der i løbet af 2000 år er blevet påvirket fra mange sider, og derfor har udviklet sig, og vil fortsætte med at udvikle sig. Det er en tankegang og en livsform, som folk tager til sig og handler efter i private forhold såvel som i større sammenhænge.
Mennesker tænker og handler ikke ens, og disse vil således aldrig blive helt enige, hvis de f.eks. skulle træffe en afgørelse om fremtiden. Der vil således opstå en konflikt, som Hal Kock mener kun kan løses på to måder: at den stærkestes vilje bestemmer eller at man gennem samtalen og den gensidige respekt for hinanden sammen kan nå til en fælles enighed. Hal Kock mener således, at demokrati er dialogen og respekten og forståelsen for andre mennesker og disse menneskers holdninger. Demokrati er således ikke afstemning, og flertallet vil derfor ikke altid have ret .

Tøger Seidenfaden: ”Hvad er demokrati?”
Leder i dagbladet Politiken, 20.10.1993. Uddrag:
Tøger Seidenfaden mener, at demokrati sætter os i stand til på trods af uenighed at leve og træffe beslutninger sammen. Han mener ikke, at der ville være brug for demokratiet som det politiske system, hvis vi var enige eller kunne blive enige via en demokratisk samtale.
Tøger Seidenfaden mener ikke, at demokrati ville være meget værd, hvis ikke det kunne være ægte i samfund, hvor uenighed om alt fra politik til kultur. Ifølge Tøger er demokratiet et ideal for både kristne og muslimer, rige og fattige, socialister og liberale. Dette kan ifølge ham kun bevares, ved at lægge vægt på de formelle, demokratiske spilleregler.

Anders Lundkvist: ”Hvad er socialisme? – Demokrati og ligeværdighed!”
Socialisme & Fremtid nr. 2, 16.01.2003. Uddrag:
Anders Lundkvist mener, at det der gør demokrati unikt er, at alle uanset social status såvel som uddannelse, har lige stor indflydelse på beslutningerne i kraft af at alle har en stemme. Demokrati giver ikke lige høj indkomst til alle, men det rummer en mere grundlæggende lighed, da alle har lige stor social indflydelse. Flertallet bestemmer, og dette mener Anders Lundkvist efter en liberal indstilling er tvang og undertrykkelse af individet, men efter hans mening er det et forpligtende fællesskab. Med dette mener han, at alle kan stemme som de vil, men ikke gøre som de vil. Dette mener han viser, at demokrati bunder i solidaritet med andre. Anders Lundkvist mener derfor sammenfattende, at demokrati er et konkurrencedemokrati, da demokrati i hans øjne er den måde en stat er organiseret på, som det kommer til udtryk i Grundloven.

José Saramago: ”Demokratiets genopfindelse”.
KRITISK DEBAT, 15.10.2004. Uddrag:
José Saramago mener, at vælgerne i dag overdrager den politiske magt til andre. Vælgeren får intet igen, udover de løfter, der er givet i løbet af valgkampen. José Saramago mener, at stemmesedlen samtidig med at være et udtryk for politisk vilje også er et afkald på vilje. Med dette mener han, at når vælgeren afgiver sin stemme, også giver afkald på politisk handling indtil næste valg, hvor denne episode gentages med samme resultat. Sammenfattende ser José Saramago på demokrati som et deltagelsesdemokrati, da han mener, vælgeren overdrager sin ”mening” og sin ”politiske handling”, når denne afgiver sin stemme. Der er derfor ingen garanti for, at løfterne bliver overholdt, og her mangler demokratiet, i hans øjne, ”dialogen”.

Sammenfattende kan man konstatere, at der i verden var og stadig er mange forskellige holdninger til demokrati. Det er svært at sætte folk i bås som enten konkurrencedemokrater eller deltagelsesdemokrater, da mange har holdninger fra begge grupper. Det er ikke væsentligt, hvilken slags demokrat man er, hvis man forstår grunden til demokrati, og hvis man fortsat bevarer respekten for hinanden.
 


Svar #3
22. oktober 2009 af Tøfe (Slettet)

HEJ TOERLICH.

Tusind mange gange tak for hjælpen, det er virkelig god inspiration for mig.

tak igen (:


Brugbart svar (0)

Svar #4
28. oktober 2009 af magnustc (Slettet)

.


Skriv et svar til: Tøger seindenfaden :"hvad er demokrati"

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.