Novelle/beretning??

Johhh, der ligger jo ofte en beretning om forfatterens egne oplevelser i det tilsat lidt fantasi m.v. Mine noveller bygger i hvert fald på selvoplevelser.

Så det er ikke forkert at skrive;

at novellens fremstillingsform er en beretning og fortælles af en subjektiv jeg-fortæller, som løbende kommenterer sin beretning ...?

Hmmm, jeg ved ikke, om han løbende kommenterer sin beretning, det tror jeg ikke. En forfatter oplever (genoplever) sine beretninger. Hændelserne sker altså for ham, mens han skriver. Og der kan godt ske uventede og overrakende ting, altså ting, der ikke er planlagt. Inspirationens glød skal dog altid være på plads. Det gælder vist i alle kunstgenrer. Mine to rumbøger (Besøg fra rummet og Kaptajn Ra vender tilbage) er ren science fiction, men alligevel samtidig et studie i Dr. Jekyl og Mr. Hyde syndromet, men det fik jeg først at vide, da jeg havde skrevet den. Nogle sagde, at hovedpersonen var min følelsesmæssige side og Kaptajn Ra den intellektuelle. Det kunne jeg godt se bagefter. At den i grunden, dybest set, handlede om mig selv, tænkte jeg overhovedet ikke over, mens jeg skrev, jeg oplevede det hele, som om jeg var ombord på rumskibet m.m.