Digte

Jeg vil helt klart anbefale dig at gå i kast med den danske futurisme, som er en litterær periode fra 1917-1920. Den opstod først i Italien med den italienske digter Filippo Marinetti, der i 1909 skriver "Futurismens Manifest". Ideologien bærer bræg af det fremadrettede og nytænkende, derved navnet futurisme (fremtid). De bærende ord er det industrielle samfund, biler, høj fart, krig, pistoler og andre påvirkninger der blev gjort på dette tidspunkt. Marinetti ender faktisk med at blive Mussolinis kulturminister, hvilket siger meget om den futuristiske periode.

De danske futurister er Emil Bønnelycke (find hans digtsamling "Asfaltens Sange" der hylder futurismen i stor stil) og Frederik Nygaard (hans samling "Første Digte" bærer også præg af futurismen). At perioden er så kort, kan også forklares med det rasende tempo den hele tiden kørte i, så den fik også en tidlig død.

Hvis du får plads, så synes jeg absolut også du skal inddrage lidt ekspressionistisk litteratur, da det i den her periode var chock effekten der var det skelsættende. Faktisk passer Rudolph Broby Johansens digtsamling "Blod" lige i øjet af det du skal skrive om, nemlig nazismen. "Blod" blev udgivet i 1922 i Danmark og blev beslaglagt af højesteret for at være usædelig, og for stødende. Det han bla. gjorde var at beskrive 1. verdenskrig for detaljerende, og derfor blev "Blod" bandlyst, men har senere i litteraturen vundet indpas, så den nu står som en klassiker i ekspressionismen. Hvis du søger en mere æstetisk tilgang til ekspressionismen så inddrag også Harald Momberg, der var en god ven af Broby Johansen, og udgav "Parole: 33 ekspressionistiske digte": De var ikke så direkte som "Blod", men mere psykedeliske og vanvittige uden fx. at følge den gængse grammatik, og en underlig syntaks til følge. Det han ville med denne "forkerte" måde at sætte tegnsætning, var dels ment som en direkte modreaktion på 1. verdenskrig. Broby og Momberg var stærke modstandere af alt hvad der havde med nazismen at gøre, og prøvede gennem ekspressionismen at vise dette, ved at være ligeså direkte, blodige, og brutale som tyskerne var, men blot hvor litteraturen var deres bærende våben. 

Held og lykke med det.

 - Cedric.