Symbolisme

Der er ikke den synderlige forskel, for med sensymbolismen forstår man blot begyndelsen på det folkelige gennembrud, som er en helt anden periode. Det er også vanskeligt at skelne med underperioder, når symbolismen kun varede i små 10 år (ca. 1890 - 1900). 

Enig herfra ;p

Symbolismen hænger jo faktisk ved langt op i 1900-tallet, gør den ikke?

Jo det kan du godt sige, men den deler sig i to retninger op igennem det folkelige gennembrud. Tidsskriftet der hed Taarnet, var skabt af de tre hovedmænd i symbolismen, Johannes Jørgensen, Sophus Claussen og Viggo Stuckenberg. Som du sikkert allerede ved, så var symbolismens formål at søge tilbage til nogle af de tanker der lå til grund i romantikken. Men hvor splittelsen i romantikken var mellem den jordiske og den åndelige verden, har den i symbolismen fået et mere modernistisk præg, i og med at mennesket har fået så meget viden siden 1800-tallet. Det bliver altså en søgen efter en dybere mening med livet, end det er en søgen for at komme hen i en anden verden som romantikerne lå så meget vægt på.

Hvis du tager de to mest inflydelsesrige i symbolismen, som er Jørgensen og Claussen så er det faktisk de to der går hver deres vej, og på den måde kan du godt sige at symbolismen får en anden retning end den gjorde i starten. Jørgensen bliver jo katolik, og finder derfor sin forløsning i sin søgen, i og med at han bliver religiøs, og det ligger en dæmper på hans forfatterskab. Claussen befinder sig stadig i sin æstetiske måde at fortolke verden på, og på den måde opstår der nærmest to forskellige grundsyn i den danske symbolisme. En religiøs, og en æstetisk. Håber det hjalp lidt.

Det var en stor hjælp. Mange tak.

Cedrics definition er vistnok forkert. 

Begrebet "sensymbolisme" stammer fra Hans-Jørgen Nielsens essay om modernismens tre faser (fra engang i 60'erne). Den skelner mellem 1. fase (Ole Sarvig i 40'erne + Heretica efter krigen), 2. fase med oprettelsen af tidsskriftet Vindrosen i 1954 (den såkaldte konfrontationsmodernisme navngivet efter Rifbjergs digtsamling) og tilsidst tredje fase som Nielsen selv var en del af - nemlig systemdigtningen. Der er senere lagt en fjerde fase til som man med rette kunne opfatte som sen-sensymbolisme - nemlig 80'er-digtningen. Ikke desto mindre beskriver Nielsen modernismens første fase (dvs. Heretica-digtningen som en art tilbagevenden til symbolismen, altså sensymbolisme. Digtere som især er beslægtede med Jørgensen og Claussen er Sarvig, Wivel, Bjørnvig, Jæger og La Cour.