Matematik

TEKSTLIGNINGER

24. oktober 2009 af Manjajensen (Slettet)

Er der ikke nogle der vil være sød at forklare mig, hvordan man laver tekstligninger. F.eks er der er her:

Julia og Peter er tilsammen 21 år. Peter er 3 år ældre end Julia. Hvor gammel er Julia og Peter?

Håber på hjælp. Tak


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. oktober 2009 af Isomorphician

Hvis du kalder Julia for J og Peter for P, kan du opstille følgende:

J + P = 21

og

P = J + 3

Nu har du to ligninger med to ubekendte (lyder det bekendt?). P er isoleret i den sidste ligning og kan derfor indsættes i den første ligning, hvor P også indgår i:

J + (J + 3) = 21

plusparentesen hæves:

J + J + 3 = 21

2J = 18

J = 9

Værdien for J kan nu indsættes i den sidste ligning (eller den første) for at finde værdien for P:

P = 9 + 3

P = 12


Skriv et svar til: TEKSTLIGNINGER

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.