Individualisering af politik

Diskuter hvad den øgede individualisering af politik betyder for demokratiet?

Jeg vil gå ud fra at der sigtes til at politik - i forhold til førhen, mere er præget af enkeltpersoner, end partiet som helhed. Det betyder selvfølgelig ingenlunde, at partiet som helhed ikke spiller en rolle, men at et parti i dag er meget af profileret af partilederen.

Et eks: Villy Søvndal tegner om nogen partiet SF, og trækker en del stemmer, igennem hans sympatiske sind og tilforladelige humor. Man kunne sagtens forestille at SF ikke ville være i nærheden af samme størrelse, hvis ikke det havde været for Villy Søvndal og hans person som er blevet et slags synonym med SF.

Men hvad kan det betyde for demokratiet:

Nogle vil nok argumentere for, at det på sigt kunne underminimere demokratiet, da denne ofte bygger på et fællesskab - fælles interesser og ikke hviler på den enkelte - altså individet. Det måske lige kynisk nok, men sandheden er formentligt at hvis de enkelte politiske ledere bliver mere iøjnefaldende, mere profileret og mere tegner partiet, end hvad baglandet og de andre politikere i partiet gør, så vil det kunne føre til en topstyring, hvor debatten(den politiske debat) ikke får gode vilkår. Og debat og demokrati er ofte en del af hinanden, og demokratiet kan siges at lide, hvis ikke der er flere som får lov til at komme til fadet.

Det mit beskedne bidrag:)

I øvrigt kunne man også frygte for, at hvis individualiseringen af politikken bliver endnu større - at det så kunne føre til et mere elitært demokrati(det havde vi førhen - altså hvor den lederen træf beslutningerne og hvor andres meninger talte langt mere end visse andre i samfundet)

Eller et slags teknokrati - for den sags skyld, hvor eksperterne træffer alle beslutningerne uden at involverer de implicerede(i en vis problematik)

Jeg har tænkt meget over det, og jeg har ret store indvendinger. Tænker vi os demokratiet  i dets perfekte stand, er det jo netop målet, at alle deltager, at de ser kritisk og årvågent på de politiske idéer og tiltag og rationelt ud fra en kyndig subjektiv vurdering beslutter sig for, hvilket parti/person de vil stemme på. Sådan burde det være, men sådan er det langt fra.

Helt basalt set er det umuligt som borger at kunne sætte sig ind i alt det, det kræver for at kunne give demokratiet det, som det fortjener. Det betyder dog aldeles ikke, at vi ikke skal forsøge! Men der er ufattelig meget, der hindrer os. Lad os se på et par eksempler.

Nogle partier har meget lettere ved at få tilført kapital af erhvervslivet; toppolitikere får langt mere tv-tid, fordi medierne tækkes omkring dem; andre igen har måske nemmere ved få sine budskaber fremført; nogle forvalter deres gode pointer bedre/dårligere end andre.

Det var blot et par stykker. Der er altså mange aspekter, der skal tages med, når vi skal vurdere, hvorfor folk stemmer, som de gør. Måske vælger jeg at stemme på Konservartive, simpelthen fordi de får så mange penge fra erhvervslivet, at de kan føre en kæmpe valgkampagne; måske vælger jeg at stemme på DF, fordi de er enormt gode til altid at fortælle, at de er imod incest, bandekrig, og at de ældre behandles dårligt (etc), når det endelig er oppe i medierne (læs: ting vi alle er enige om, men som DF slår sig op på og dermed får reklame). Hvis jeg var lidt ældre, stemte jeg måske på socialdemokraterne, fordi Helle Thorning så godt ud. Jeg kunne stemme på Enhedslisten, fordi jeg godt kan lide, at de er provokerende eller på SF, fordi Villy er ganske morsom.

Der er altså mange, jeg ville kalde dem, irrationelle grunde til, hvorfor jeg kunne vælge at stemme, som jeg gør. Jeg husker stadig med gru tilbage på en lidt ældre dame, der glad betroede sig til tv, at hun altså ville stemme på Bent Bendtsen til EUP-valget, da han jo var en så pæn mand, og desuden kendte hun ikke andre kandidater.

JA! Det er en stor fare imod demokratiet, for hvis jeg vælger at stemme på et parti eller en politiker efter udseende, hvis jeg vælger at stemme på et parti, fordi de reklamerer mere for sig selv, ja så stemmer jeg ikke på deres politik, for jeg ved ærlig talt ikke, om der var andre, hvis holdninger stemte bedre overens med mine. Jeg deltager kun sparsomt i demokratiet, jeg sluger den information, jeg får, råt, ser udelukkende debatprogrammerne ved 20.00-tiden, hvor partilederne er på, og jeg kigger på plakaterne, der som oftest er fra de samme partier. Min stemme bliver således ikke et udtryk for, at jeg kritisk har deltaget i demokratiet, den bliver ikke et udtryk for, at jeg virkelig har gjort en indsats og sat mig ind i, hvordan jeg synes, at Danmark skal være, og hvordan landet bedst bliver sådan. Nej, min stemme bliver i stedet udtryk for, at jeg er hoppet over, hvor gærdet var lavest, at jeg stemte på den første den bedste politiker, der sagde nogenlunde, hvad jeg også mente. Men hvad nu hvis der var en anden, der mente helt det samme som mig? Godt spørgsmål, for det ved jeg ikke, ham har jeg ikke set ret meget til, og min stemme går derfor med stor sandsynlighed til en af partilederne, for der ved man i det mindste, hvad man får.

Prøv at tænke dig en helt hypotetisk situation: Du befinder dig i verden, som du kender den, det hele foregår præcist, som det gør i din hverdag. Den eneste forskel er, at politikerne ikke må reklamere for sig selv, de må ikke sætte plakater op, de må end ikke deltage i tv-interviews. Herudover er alle politikere fuldstændig ukendte for dig. I stedet får du tilsendt en bog, helt og aldeles neutral, ganske kedelig med partiprogrammer af ens udseende.

Vi skærer altså alle de udefrakommende faktorer fra, nu er der ingen, der har fordele. Vi antager desuden, at du føler en vis pligt overfor demokratiet, så derfor læser du naturligvis alle partiprogrammerne interesseret og engageret igennem.

Ville du stadig stemme på samme parti? Ville du stadig stemme på samme politiker?

Garanteret ikke.

Man bliver en anelse deprimeret over dit indlæg Thomas - også selvom man ikke skal se bort fra at dit indlæg som sådan er meget rammende og har nogle fine pointer.

Det er klart at informationssamfundet og medialiseringen af politk, gør det noget nær umuligt at være oplyst omkring det hele.

Dog skal man holde fast i at et aktiv for at finde bevæggrunde for, hvor man placerer sin stemme - trods alt udgør noget sundt for demokratiet, selvom man ikke fanger alle proportionerne.

Jeg ved ikke, om det gør noget at være lidt deprimeret..

tak for jeres fornemme svar.