Studiebolig

At flytte til København; kollegier mv. sommer '10

14. november 2009 af DennisDeH (Slettet)

Hej!

Jeg bliver student til næste sommer, og har derefter tænkt mig at søge ind på astrofysik på KU, Niels Bohr Instituttet. I den anledning har jeg naturligvis brug for et sted og bo, og jeg er blevet enig med mig selv om at det skal være på et kollegium.

Da jeg er 100% sikker på at komme ind på astrofysik (lad os bare sige at jeg er et meget godt stykke fra dumpegrænsen), kan jeg jo egentlig allerede søge aktivt fra d. 1. juni 2010 (3 måneder før optagelse har jeg læst mig frem til er det tidligste man kan søge). Da jeg søger noget tidligere end de fleste andre (går jeg ud fra, da ikke alle er sikre på optagelse ligesom jeg og først får svar omkring d. 31/7), må jeg derved også have [en del] lettere ved at finde en kollegieplads.

Jeg har da en række spørgsmål omkring det med at finde kollegieplads, flytte, søge osv.

- Forholder de ovenstående ting sig i virkeligheden, som jeg har forstået dem?

- Der er vist også noget med prioriteringen af ansøgere alt efter hvor de kommer fra? Jeg kommer helt nede fra det mørke Sønderjylland, så jeg har da vist højeste prioritering, hvis jeg har forstået systemet korrekt?

- Hvor nemt og hvor stor valgfrihed har jeg når jeg nu kommer helt fra Sønderjylland og søger før de fleste?

- Hvornår kan man tidligst flytte ind på et kollegie, når man først er optaget?

- Som så mange andre vil jeg gerne bo i centrum af KBH (eller ihvertfald optimalt i forhold til NBI), så hvilke kollegier skal jeg søge på? Jeg har brugt findbolig.nu og kollegierneskontor.dk fundet frem til en række kollegier jeg synes kunne være interessante; Grønjords kollegiet, Frankrigsgade kollegiet, Sofiegården, Øresundskollegiet, Tingbjerg Kollegiet, Aldersrogade.

- Er der andre kollegier jeg bør kende til (vil helst undgå kollegier til >2500kr pr. måned)? Er der nogen der har nogle erfaringer med disse kollegier?


Brugbart svar (2)

Svar #1
15. november 2009 af klotte (Slettet)

Du kan godt søge tidligere nogle steder.- især hvis du kan godtgøre at du er forhåndsgodkendt - karraktergennemsnit osv.

Der er ikke en astrofysisk distance til en telefon hvor du kan ringe og spørge de forskellige kollegieadministrationer.

Du har ikke højest prioritet der er forskllige kriterier -  angående afstandskriteriet  har folk der kommer længere væk fra....grønland island, færøerne, nordjylland osv. ...bedre chancer.

Du har ikke megen valgfrihed ,andet end at du kan vælge hvad du søger. Min anbefaling er søg alt ! Når først du har tag over hovedet kan du lettere forbedre din situation. Attituden skal nok snare være : hvad kan jeg få ? istedet for -Hvad vil jeg ha ?

I forhold til Niels Bohr er der følgende tæt på:Egtmont, Industri og Rigshospitalets kollegier. Disse er også eftertragtet. De andre du nævner er længere væk og har absulut ikke det bedste ry - men sikkert nemmere at få værelse på.

god jagt !


Svar #2
29. november 2009 af DennisDeH (Slettet)

Ved du hvad klotte? Du skal have mange tak for din hjælp!

Jeg vil helt klart undersøge tingene nærmere og måske revidere mine planer en smule, og søge breddere naturligvis.

Angående det med at blive forhådsgodkendt, kræver det ikke at man har afsluttet gymnasiet? Eller kan jeg også, som jeg håber lidt at kunne forstå på dit indlæg, blive godkendt på forhånd alene på baggrund af mine nuværende karakterer?


Brugbart svar (2)

Svar #3
29. november 2009 af klotte (Slettet)

Der har du nok en pointe Dennis

Det var det jeg ville anbefale dig at spørge om når du ringer rundt altså om du kan forhåndsgodkendes. Bliver måske lidt svært medmindre dit snit er tæt på 12 ;)

Ang de gamle kollegier i København Regensen , Borchs osv- kan man først søge dem når man har læst på Uni i 2 år og har over 7 i gennemsnit der.

Bare skriv igen hvis jeg skal hjælpe dig videre ;)


Svar #4
29. november 2009 af DennisDeH (Slettet)

Jamen det lyder sq super. Karaktergennemsnittet er det allermindste problem jeg har, det er på den gode side af 12 lige pt. og ændrer sig næppe meget frem til eksamenerne til sommer.

Det er jo trods alt "kun" (astro)fysik jeg skal ind på, og dér er der altid ledige pladser, så det overhovedet ikke noget problem at blive optaget eller noget i den dur. Jeg vil da lige prøve at ringe til kollegierne du nævner (hvor man kan søge om optagelse som nybagt student), samt dem fra min egen liste og høre om det er muligt. Hvis det virkelig var sådan, ville det gøre tingene meget nemmere for mig mht. planlægning osv.

Har du forresten nogen idé om hvor det bedste sociale miljø er? Er det hip som hap, eller er der vitterlig mærkbar forskel på de forskellige kollegier? Mit hjerte brænder lidt for Grønjordskollegiet (selvom det ikke hart et særlig godt ry), fordi det er så billigt som det er, og det virker så hyggeligt med fælleskøkkerne/stuern, tilbud osv., selvom om det er et stort betonhelvede.


Brugbart svar (2)

Svar #5
30. november 2009 af klotte (Slettet)

skriv lige på min mail så skal du få fif


Skriv et svar til: At flytte til København; kollegier mv. sommer '10

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.