Transit ... haster!

Hej

I min lillebrors klasse har de fået et kapitel hver for til i morgen, i en før i dag ukendt bog. Bogen hedder Transit, og de skal analysere kapitlet uden overhovedet, at have læst de foregående sider.. Hvis der er nogle venlige sjæle der vil hjælpe mig med at analyserer dette kapitel på 3,5 side, vil jeg være meget taknemmelig, da min lillebror for tiden sidder meget hårdt i det. Jeg har ikke evnerne til at hjælpe ham. Her kommer det renskrevet fuldstændig korrekt fra bogen, selvom forfatteren har lavet en fejl:

Sneen ligger overalt på jorden omkring rådhuset, og det er mit job at feje den væk fra stierne og fliserne hele vejen rundt. Jeg har købt mig et par ordentlige handsker, for ellers dør jeg af kulde, men hue er der ingen der får mig til at bære, uanset hvor koldt det. Jeg fejer lidt sne og har virkelig lyst til kaffe, om ikke andet så for at få varmen, så jeg kikker på uret og ser, at der 10 minutter til formiddagskaffen. Pedellen har sine faste ritualer, som han følger hver dag, og jeg har taget dem til mig, for det kan jeg lisså godt. Det betyder, at jeg hele tiden ka gå og tælle minutterne til næste pause, og jeg ved nøjagtig, hvornår pedellen stavrer forbi eller stikker hovedet ud af vinduet og sir, at der er pause.

Han lægger avisen fra sig og kikker op og ned ad mig. Hva så Robert, går det?
Tjah, mumler jeg og håber ikke, han er for snaksagelig.
Jeg tænkte, du har vel hørt om julefrokosten, ikk?
”jo”
godt – det er herligt.
”hm” – sir jeg
sæt dig da ned! Ha en bajer?
”næh tak”, svarer jeg. Han tar selv en op af sin lille stofpose fra UniBank. Hva går såen en som dig egentlig og laver, når du ikk er her?
”tjah”.
Jeg ved ikke, du, Johnny er sgu næsten aldrig hjemme mere, og jeg tænkte, hva laver såen nogen rødder som jer. Han griner på en irriterende måde.
”slapper af”. Jeg hælder lidt kaffe op og griber ud efter B.T.
Nåh men altså Johnny sir, og bla, bla. Jeg lukker af og prøver at nikke en gang imellem. Osse et par ”hm” i ny og næ. Jeg bladrer op på en siden om et mord på en gammel dame i København, og noget med en buket blomster. Slubrer lidt kaffe
Kender du til det? Spør han.
”undskyld” jeg rømmer mig og hæver hovedet.
Ja, jeg vil jo ikke mase på, men jeg tænkte, at du måske forstod ham.
”nej, tror jeg ikke”. Sir jeg og tar en slurk mere. Han sir, at alle unge sgu går og keder sig, og så tænkte jeg, at så ville jeg lige spørge dig – du ska vi ikke nappe en håndbajer? Og han har allerede drukket to.
”Jeg har det sgu meget fint”, men får det sgu helt mærkeligt, den der mærkelige fornemmelse jeg har haft på det seneste. Såen en mærkelig tomhedsfornemmelse, som jeg er begyndt at få, hver gang jeg kommer fra fest såen. Såen en følelse, der har gjort, at jeg ikke har gidet at se video eller reklame eller noget som helst, og så har jeg bare siddet og stirret ud af vinduet eller såen.
Nå, men jeg ville bare spørge ik? For jeg sir osse altid til ham, at sgu bare selv ska lette røven og gå ud og sætte gang i den. Han smiler, kikker på mig og åbner en bajer op. Sikker?
ja.
ok, han sætter flasken for munden.
Jeg bladrer om til tv-programmerne og ser at der kommer Uefa-Cup i aften. At Brøndby ska spille.
Du øh, får du lagt nogen damer ned?
”Tjah”, og jeg hader, når han begynder på det lort, det er, som om han lissom prøver på at være ungdommelig, selvom han for længst har fået grå stænk. De ser sgu godt ud nu om dage ... altså ja de fleste af dem, men jeg savner sgu hot pants´sne, Små lækre røve. Det var guf, du!
”Tjah” og jeg læser vejret på bagsiden og ser, at de lover mere sne.

Jeg lægger avisen fra mig og går over til kaffemaskinen og sætter en ny kande over, for jeg tror, jeg har tømt en hel i dag. Jeg kikke ud af vinduet og ser, at der er begyndt at tøsne nu, og jeg gider bare ikke ud mere.
Pedellen sidder og bladrer i avisen og ryster på hovedet.
Hvor faen vil de ha, vi ska ha dem henne? Han kikker på mig, som kikker efter sodavand i køleren, men der er kun en danskvand, og det gider jeg bare ikke drikke.
Han sir, Ja, der ka sgu ikke være flere i Gellerup. Han griner og jeg trækker på smilebåndet.
”Tjah”
Jeg var sgu med bussen forleden derud, altså 15´eren, ja min kones søster bor derude, og Lis, ja hun blir passet der, så jeg tog altså bussen derud, for Dirte havde kørt bilen til mekanikeren, ja jeg vil sgu ha vinterdæk på, nu hvor de har lovet isvinter men altså jeg var med bussen, og så kommer de her to tykere og perkere, eller hva de er, ind i bussen, og de køber ingen billet, og så går de bare op og sætter sig. Nå, men så sir en, som sad ved siden af mig, såen en ældre mand på henad 60 eller såen, nydelig mand, nå, men han sir så til dem, om de ikke ska købe billet, og ved du, de svarer sgu ikke engang, de sidder bare og smiler fjollet. Og manden han gentar så, stadig høfligt, og de smiler stadig, så sir jeg til dem, om de ikke i det mindste ka svare, for det gør man sgu da i Danmark, ikk?
Nåh men så sir de et eller andet på deres hullabulla sprog, og så smiler de, og tar hver et buskort frem, og så var det osse jeg sagde til ham der den gamle mand, at de sgu får alt. Jeg mener, jeg må sguda selv betale alt. – han slubrer af sin øl, og jeg hælder kaffe op i termokanden. Jeg sir dig, de får sgu alt, nu her den anden dag, da så jeg sgu såen en Mercedes, du ved, af de store der, ikk? Den var fyldt med ene tyrkere ikke, ja hvor fanden får de pengene fra, ja for de er sgu allesammen arbejdsløse, og ja nu min svoger han er arbejdsløs og de har sgu da ikke råd til Mercedes. Han bunder sin øl og klasker den i bordet.
Jeg kikker på mit ur, og sir ”hm” og at jeg må tilbage til arbejdet. Jeg sætter kaffekoppen på bordet og tar min jakke på og går ud i den isnende kulde.




Det var det..... Det er specielt ”jeg” fortælleren der skal fokuseres på her.

Mange tak for hjælpen til alle der giver en hjælpende hånd.