Dansk

Hjæælp???

26. november 2009 af Katrine1P (Slettet)

Nogen der har forstand på reportager???

I så fald, er dette en reportage??? 

  NYHEDER / DANMARK DANMARK   Børns trivsel trues af langvarigt syge forældre 07. nov 2009 00:00 Lægevidenskaben gør det muligt at leve stadig længere med en alvorlig sygdom. Men forældres lange sygdomsforløb kan være ødelæggende for børnene, advarer eksperter og efterlyser støtte til børnene   Kommentér Share Læs også Sundhedspersonale i klemme, når børn er pårørende En opvækst i sygdommens skygge Udskriv Tip en ven Billede Børn med alvorligt syge forældre har det svært. - Colourbox.
Af Morten Rasmussen    Der findes ingen medalje uden en bagside, og det gælder også lægernes evne til at holde alvorlige sygdomme i skak i stadig længere tid.

For med forældrenes langvarige sygdomsforløb forlænges også den periode, hvor børnene skal leve i frygt og bekymring, hvilket over længere tid kan være alvorligt ødelæggende.

Det oplever blandt andre Preben Engelbrekt, der som leder af Rådgivnings- og Videncentret Unge & Sorg netop har kontakt til børn og unge med alvorligt syge forældre.

– Det er jo utroligt positivt, at man i dag kan leve et længere og mere normalt liv med en alvorlig sygdom. Men for børnene er det en stor belastning, fordi de ofte undertrykker deres egne behov og følelser, da de gerne vil skåne forældrene. Samtidig lever de med en konstant frygt for at miste deres mor eller far. Og når man lever sådan i lang tid, ofte mange år, kan det true barnets trivsel, siger Preben Engelbrekt.

Unge & Sorg har lige udgivet en række materialer rettet mod henholdsvis unge som pårørende og mod de alvorligt syge forældre. Her fortæller de unge netop om det pres, det er at leve med en alvorligt syg forælder i mange år. En 17-årig pige med en kræftsyg far forklarer eksempelvis, hvordan hun nogle gange "tager sig selv i at tænke, at det ville være lettere, hvis han bare døde nu. En tanke som jeg synes er total ulækker og irriterende, men som alligevel er der, og som jeg ikke kan gøre noget ved."

Netop den følelse er typisk, når forældrenes sygdomsforløb varer længe, forklarer Preben Engelbrekt.

– Det er utroligt barsk for et barn at miste en forælder, men hvor tragisk det end kan være, så er der en afklaring og en afslutning, som man kan forholde sig til og arbejde videre fra. Men når et sygdomsforløb varer måske fem-seks-syv år, opstår der en masse svære følelser og tanker, som barnet har svært ved at bearbejde, og derfor er der behov for, at man styrker hjælpen til børn med langvarigt syge forældre, præcis som man har gjort i forhold til børn, der mister en forælder, siger Preben Engelbrekt.

Samme holdning har pædagog Bjarne Møller, der som chefkonsulent ved Socialt Udviklingscenter har stået i spidsen for undersøgelsen "Når børn er pårørende".

– Vi er efterhånden blevet gode til at hjælpe børn, der mister en forælder, men når det gælder den langt større gruppe af børn, der lever med en alvorligt syg forælder, halter vi stadig bagefter. Det er særligt problematisk, fordi det netop kan være endnu mere ødelæggende, hvis man som barn skal leve meget længe i en tilstand af bekymring og angst, siger Bjarne Møller.

I sundhedssystemet er man opmærksom på de vanskeligheder, der opstår, når børn er pårørende. På baggrund af en større undersøgelse blandt læger og sygeplejersker lægger Kræftens Bekæmpelse nu op til, at man udarbejder et sæt nationale retningslinjer, der kan hjælpe både sundhedsper-sonalet og de alvorligt syge forældre i dialogen med børnene.

– Sundhedspersonalet oplever, at forældre i forhold til børnene stiller spørgsmål, som kan være svære at svare på. Ved at uddanne bedre og fastlægge et sæt retningslinjer undgår man, at sundhedspersonalet enten trækker sig fra at hjælpe, eller at de over-involverer sig, hvilket er en stor belastning for dem selv, siger Annemarie Dencker, der som projektleder i OmSorg under Kræftens Bekæmpelse har været tovholder på den aktuelle undersøgelse.

Brugbart svar (2)

Svar #1
26. november 2009 af Cedric (Slettet)

Nej det er en nyhedsartikel. En reportage er også en journalistisk genre, men den beskriver nyheden "på stedet". Du har nok set de mange live-reportager i TV, hvor de reporterer fra udlandet, hvor de står midt i krigszonen og formidler nyhederne videre til folket. Det er en reportage i medie-sammenhæng, hvis du leder efter den litterære reportage så prøv at læs "Branden" (1884) af den danske forfatter, Herman Bang. Håber det hjalp lidt. 


Svar #2
26. november 2009 af Katrine1P (Slettet)

Jeg skal skrive en reportage i skole og kunne godt tænke mig og skrive om børn der har en forælder med en livstruende sygdom ... Kan jeg godt det?? 


Brugbart svar (1)

Svar #3
26. november 2009 af Yow! (Slettet)

nu ved jeg ikke om der vil blive tale om et "genrebrud", hvis man skriver reportagen som en "interview-form"....??? det kunne du måske overveje katrine..?


Svar #4
26. november 2009 af Katrine1P (Slettet)

 jo det kunne da godt være jeg kunne gøre det på den måde ..

det er fordi jeg selv har en forælder der har kræft, så det gør det lidt nemmere at skrive det ..

jeg syntes bare det er en ret svær opgave ..


Brugbart svar (1)

Svar #5
26. november 2009 af Yow! (Slettet)

jamen så interview din forælder og noter ned....

herefter kan du gå amok på keyboardet =)
glem ikke din forælders reaktion på de forskellige spørgsmål..skriv også dem i reportagen.... det gør den mere levende og man får det nemmere, som læser, at sætte sig ind i handlingen... hvis du forstår???


Svar #6
26. november 2009 af Katrine1P (Slettet)

Det lyder som en god idé! Det vil jeg prøve .. 

Mange tak! :)


Brugbart svar (1)

Svar #7
26. november 2009 af Yow! (Slettet)

selv tak ;)

hvis du støder ind i problemer, så spørg løs... så skal jeg prøve at hjælpe dig...er sikker på, at der også er andre der vil ;)


Svar #8
26. november 2009 af Katrine1P (Slettet)

 Det er rart at vide! :)

Mange tusind tak!


Brugbart svar (0)

Svar #9
27. november 2009 af rakijovic

Katrine,

"reportage" defineres hos www.sproget.dk (en sproglig autoritet med hvilken du burde stifte nærmere bekendtskab) er "(længere) artikel, radio- el. tv-indslag om et aktuelt emne, fx med referat, billeder og interviews".

- - -

Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||

► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! 


Brugbart svar (0)

Svar #10
28. november 2009 af Stygotius (Slettet)

 Du kan da kun skrive en reportage hvis du har noget der faktisk er sket, at rapportere.

Så enkelt er det.


Skriv et svar til: Hjæælp???

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.