Dansk
Symbolisme og Johannes Jørgensen
Hej, skal skrive et essay om symbolismen og Johannes Jørgensen. Nogen der kan komme med nogle ideer? Vil være taknemmelig for noget hjælp.
Svar #1
12. januar 2010 af Cedric (Slettet)
Der er rigtig mange ting du kan skrive synes jeg. Først og fremmest at symbolismen tager meget af sin inspiration fra romantikken, i og med at man stadig dyrker den drømmende og filosoferende tankengang, men på en anden måde. Hvor det i romantikken er en splittelse mellem en åndelig og jordisk verden, er det i symbolismen en mere undren over livet som helhed, hvorfor vi er her, og hvem der har skabt os osv. Det kunne blandt andet også være derfor at Jørgensen ender med at blive katolik, og til sidst tager større afstand fra sin forfattergerning, da han jo har fundet meningen med livet (Gud). Men de to andre i symbolisme-trion, Viggo Stuckenberg og Sophus Clussen (du kan komme ind på at de tre også stod bag tidsskriftet Taarnet, som tager en masse livsspørgsmål op) fortsætter deres søgen efter en mening med livet. Det er også værd at nævne, at symbolismen opstår som en slags modreaktion på det moderne gennembrud, hvor fornuft, debat og det rationelle udspiller sig i samfundet. Der vil man i symbolismen tilbage til romantikkens tanker, hvor det er det umiddelbare, menneskets æstetiske natur, og evnen til at begive sig hen i en filosoferende tone i forfatterskabet. Håber du kan bruge noget af det, ellers må meget gerne skrive igen.
Skriv et svar til: Symbolisme og Johannes Jørgensen
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
