Matematik
Maple - hjælp
Hej.
f(x) = x2 - 2x + 1 / x
Jeg skal finde definitionsmængden for denne funktion og nulpunkter ?
Hvordan gør jeg det på maple ?
Svar #1
24. januar 2010 af sigmund (Slettet)
Jeg går ud fra, at det er
Nulpunkterne: I Maple skriver du f:= (x^2 - 2*x + 1)/x og trykker enter; nu har du defineret f. Så skriver du solve(f=0,x) for at finde nulpunkterne.
Definitionsmængden: Her er Maple ikke den store hjælp. Det eneste du skal gøre dig klart er, at du ikke må dividere med 0.
Svar #2
24. januar 2010 af Linepedersen1112 (Slettet)
men min lærer har sagt at hele min aflevering skal laves på Maple ! ,s
Hvordan undersøger jeg så fortegnsundersøgelse og monotoniforhold ?
Svar #3
24. januar 2010 af sigmund (Slettet)
Mht. defintionsmængden, så kan du prøve at tegne funktionen, dvs. plot(f,x=-5..5) [du kan altid ændre x-intervallet til et du finder passende]. Så kan du se, hvori Maple ikke tegner funktionen.
Fortegnsundersøgelse: Her hjælper grafen for f dig meget. Du beder Maple om at tegne grafen og så aflæser du fortegnet for f i de relevante intervaller.
Monotoniforhold: Skriv df:= diff(f,x) og tryk enter. Find så ekstremumssteder ved at sige solve(df=0,x). Henvis igen til grafen og sig, i hvilket interval funktionen er hhv. tiltagende og aftagende.
Svar #4
24. januar 2010 af Linepedersen1112 (Slettet)
jeg forstod ikke det med fortegnsundersøgelse helt ,s ? hvordan får jeg tegnet grafen, og når jeg så har tegnet den hvor skal jeg så kigge henne på grafen for at aflæse fortegnet ?
Svar #5
24. januar 2010 af sigmund (Slettet)
Du tegner grafen ved at skrive plot(f,x=-5,5). For at aflæse fortegnet skal du kigge på de steder, hvor grafen skærer x-aksen. Forhåbentlig har du allerede vha. Maple fundet, at x=1 er nulpunkt. Ved at kigge på grafen ser du, at når du nærmer dig x=0 fra højre, så går f(x) mod uendelig. Når du nærmer dig x=0 fra venstre, går f(x) mod minus uendelig. På grafen ser du, at for x<0 er f(x) negativ, for 0 ≤ x < 1 er f(x) positiv for x = 1 er f(x) = 0 og for x>1 er f(x) positiv.
Svar #6
24. januar 2010 af Linepedersen1112 (Slettet)
nåår mange tak. så står der at jeg skal finde eventuelle ekstremaer ? og bestemmelse af funktionens værdimængde ?
Svar #7
24. januar 2010 af sigmund (Slettet)
Ja, det med ekstremaer har jeg allerede skrevet, hvordan du gør i Maple: df:= diff(f,x) og solve(df=0,x)
Sig mig, har du ikke brugt Maple før?
Svar #8
24. januar 2010 af Linepedersen1112 (Slettet)
nej det er første gang og vi har ikke rigtig fået noget info om hvordan man gør, kun meget kort, så jeg ved ikke rigtig hvordan man bruger det.
Svar #9
24. januar 2010 af sigmund (Slettet)
Du kan evt. hente hjælp til Maple her: http://www2.mat.dtu.dk/education/Maple/index.php?id=10007 . Bare for at henvise dig til noget kortfattet dansk materiale om Maple.
Svar #10
24. januar 2010 af Linepedersen1112 (Slettet)
tak, kunne du evt. svare mig på mine sidste spørgsmål::
hvordan man finder værdimængden - og hvis vi tager den funktion jeg har skrevet helt øverst, hvordan man så bestemmer en tangentning i et bestemt punkt . - tangenten til grafen for f i punktet P ( -1/2 , f(-1/2)) .
Svar #11
24. januar 2010 af sigmund (Slettet)
Værdimængden er mængden af alle værdier f kan antage. Her går f mod uendelig hhv. minus uendelig når vi nærmer os x=0 fra højre hhv. venstre. Således er værdimængden ]-∞, ∞[.
Tangenten er givet ved ligningen y = f(-1/2) + f'(-1/2)*(x-(-1/2)).
Skriv et svar til: Maple - hjælp
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
