sso opgave om michael strunge.

Hvilke teorier af Kierkegaard skal du inkludere? Jeg hjælper gerne. Hvor langt er du, og hvornår skal den afleveres?

Umiddelbart er vi vel ude i Kierkegaards stadielære omkring æstetikeren/ironikeren - titlerne på digtene tyder i hvert fald derpå. Derudover tror jeg bare ikke, at Strunge var så fantastisk meget for religion, at resten af Kierkegaards forfatterskab ville være interessant i den kontekst.

jamen jeg har taget spidsborgeren teorien fra Kierkegaard ind i nat i electri-city den passer den perfekt.

Jeg tager jo udgang i samfunds kritik fra Strunge og hans tid i punk (særligt punk oprør i england)

Opgaven skal afleveres fredag kl 12 og er godt i gang med analysen af alle digtene og har skrevet en kort redegørelse om temaer og udviklingen i hans fofatterskab. (kærlighed,samfund og døden + de personer der præget hans forfatterskab fra Rimbaud til Bowie så politikker, alm mennesker og til sidst døden og sig selv)

så det jo konteksten i tidsperioden fra 1979 til 1981 med fattig 80'erne kvindefrigørelse, samlebånds mennesker, og dem der stod udenfor og prøvede på oprør om mængdemennesket.....

Det er hvad jeg har tænkt.... men kom gerne med bud !!

Er det her Nat i Electri-city?

Synes du, at det passer godt med spidsborgeren? :S

Nu har jeg læst mere end almineligt meget af Kierkegaard, og jeg må sige, at jeg sidder og tænker på første del af Enten - Eller, hvor den tragiske æstetiker udfolder sig. 

Ja det syntes jeg..

Fra linie 4 Børnene er blevet.... til linie 15 søvnstumme ruder : her finder vi spisborgeren de lever i uoprindelighed med sprog, handling og andre mennesker.

fra linie 16 Oppe i byens... til linie 24 drømme om frihed. Her syntes jeg vi finder æstetikeren = Ren indvortenshed. derfor krise.Må derfor flygte tilbage til den rene udvorteshed (spidsborger) eller gå videre frem til næste stadie (etikeren)

Linie 25 Kun er par.... til slut linie 32 så astfalten krakelere.. : her er Etikeren=valget af Selvet= ansvar, skyld. Valget er absolut og Selvet er friheden...

Men du er ikke med på den eller hvordan?

Det er første gang jeg ser, at Kierkegaard og Strunge bliver sat i samme bås. Og ligesom Thomas, så kan jeg ikke rigtig se ligheden mellem spidsborgeren og Nat I Electri-City. Noget du selv har fundet på, eller noget din lærer har givet dig besked på? Lyder lidt som en mærkelig cocktail.

Det er mig bekendt heller ikke standard at gøre det. Jeg er i øvrigt sikker på, at Strunge ville blive ked af at høre, hvis andre betvivlede hans originalitet.

Det slår mig absolut ikke som en Kierkegaard-tekst. Tempoet er det, der minder mig om æstetikeren, desuden den vedvarende kamp imod alt, der er for normalt, men det er så også det eneste. Faktisk er jeg ikke imponeret over teksten, den er Kierkegaard underlegen i hvert fald, den er direkte svær at forstå, sætningskonstruktionerne er snørklede og tegnene opmærksomhedskrævende. 

Som jeg forstår det, deler du nærmest teksten op i dens naturlige afsnit og siger, at børnene er spidsborger, digterne/poeterne er æstetikere og skrigerne er etikere.

Der er i hvert fald ikke meget etikere over skrigerne.

Æstetikeren fortæller meget om poeter i Enten - Eller, men det er på en helt anden digterisk og storhedssøgende måde, æstetikeren forsøger at digte sig gennem livet, men underneden ligger hele tiden en tragiske stemning. Han bekymrer sig ikke stort om andre mennesker, han er i og for sig sig selv nok men kun, fordi han hele tiden holder sig selv oppe i sit storhedsvanvid, der er virkelighedsfjernt - og hvis noget ikke passer ham, siger han bare Enten - Eller og farer videre til noget nyt. Han er en dybt tragisk person. Karakteristikken af digterne i Strunges digt kunne godt lede lidt i den retning, men jeg kan ikke lade være med at tænke, at det nok kun er, fordi jeg virkelig søger efter det.

Det samme gælder lidt angående de sovende mennesker. Det er muligt, at der er lidt spidsborger-tanker over dem, men det ville aldrig være noget, jeg havde bidt mærke i, hvis jeg ikke havde fået at vide, at jeg skulle kigge efter det.

Jeg må indrømme, at jeg faktisk slet ikke bryder mig om teksten. Hvis den virkelig har været skrevet over Kierkegaards filosofi, synes jeg, at det er gjort meget utydeligt. Der er langt bedre eksempler på dette i den danske litteraturhistorie.

Tak for jeres indlæg... men jeg skal bruge kierkegaard, så ingen vej uden om.. så jeg synte jeg har fået det bedste ud af det...

Men kan desværre ikke se min ud af digtet Revolte..det syntes jeg virker virkelgit opdelt i en mani og en depri, fase...

Nogen ideer til en analyse om denne evt. med kierkegaard selv om i ikke syntes strunge passer sammen med Strunge??