Matematik

bestemmelse af pris pr stk.

28. februar 2010 af mathise (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej jeg har en vare der hedder f og en vare der hedder a

3f + 2a koster i alt 82 kr

2f + 4a koster i alt 92 kr

hvordan skal man finde ud af hvad en f og en a koster ?

kan man f.eks sige at man bruger 3f+2a=82 på denne måde

82 :5 = 16,4

f = 3*16,4

a = 2*16,4

?? Det ser bare meget forkert ud at bruge denne metode da ingen siger at varerne skal behøve at koste det samme


Brugbart svar (1)

Svar #1
28. februar 2010 af PeterValberg

Du skal løse det som to ligninger med to ubekendte.

2a + 3f = 82
4a + 2f = 92

se vedhæftede dokument for at finde hjælp til at løse en sådan problemstilling.

- - -

mvh.

Peter Valberg
(YouTube)

Vedhæftet fil:Ligninger_2af2.pdf

Svar #2
28. februar 2010 af mathise (Slettet)

Men hvilken af de 4 slags metoder skal jeg bruge ? Jeg kan ikke se hvordan det her skal sammenlignes med de ligninger angående et rekdangel i det dokument


Brugbart svar (1)

Svar #3
28. februar 2010 af p3ppit (Slettet)

 Du kan bruge alle fire... Nogle er bare mere langhårede end andre. Den, der er lettest at gå til, er (efter min overbevisning) de lige store koefficienters metode.

Du har:

2a + 3f = 82
4a + 2f = 92

Efter de lige store koefficienters metode:

1. Gang den ene ligning med et tal, således at der er lige store koefficienter foran den ene variabel.

Hint. Du kunne f.eks. gange med 2 i den øverste, så du har samme koefficient foran variablen "a".

(2a + 3f) * 2 = 82 * 2

2. Træk ligningerne fra hinanden.

3. Isolér f og bestem værdien for denne.

4. Indsæt værdien for f i den ene eller den anden ligning for at bestemme værdien af a.

(Iflg. mine "griflerier" på bagsiden af en rudekuvert herhjemme er a =  14 og f = 18, hvilket også passer ved indsættelse.)


Svar #4
28. februar 2010 af mathise (Slettet)

så det er sådan her den udregnes?

2a+3f = 82

4a +2f = 92

(2a+3f)*2 = 82 * 2 ----> 4a+6f =164

4a+6f =164

4a + 2f =92

(4a+6f)-(4a+2f)=164-92

4a+6f - 4a-2f =164-92

4f=72 

1f = 18

--->> 4a+6f = 164 

6*18 = 108

---> 164-108 =56

4a=56 --->56 :4=14

1f=18 og 1a=14 ?


Skriv et svar til: bestemmelse af pris pr stk.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.