Side 2 - Behaviorisme og samfundssyn?

Jeg har gjort det samme - jeg snakker stort set ikke om, hvordan min metode er, da der er langt mere at tage fat på i deres.. Min psykologilærer sagde også, at det var det eneste man kunne gøre i det her emne.

Jeg skriver i samfundsfag.. Orker ikke lige at skrive det hele, så kopierer lige noget af det jeg skal sige i forhold til det. Det er dog mit eget "manuskript" så måske er det lidt rodet.

"I min opgave har der været mest fokus på behavioristiske teoriers metoder, men i og med at jeg har haft kendskab til en psykologisk teori og forsøgt at overføre den til vores nuværende samfund også selv brugt den samfundsfaglige metode. Jeg vil gerne starte med, at fortælle om den samfundsfaglige metode i forhold til mit emne, og det der først og fremmest er vigtigt er, at samfundsfag gerne vil vise universelle kausale forbindelser, og det samme vil Durkheim og også Luhmann fx når han siger ”Vi fødes ind i et allerede organiseret samfund som påvirker os – om vi vil det eller ej”, og vigtigt er også, at de tager udgangspunkt i samfundet og ikke individet hvilket er modsat psykologi som grundlæggende tager udgangspunkt i det enkelte menneske. I dag er det karakteristisk at samfundsfag foretager en masse undersøgelser, og har statistisk materiale til at lægge til grund for deres teorier og antagelser, dette er dog ikke særlig fremtræden ved Durkheim som ikke har nogle konkrete undersøgelser eller statistikker til at underbygge hans teorier, det er mest iagttagelser af samfundet. I forhold til samfundsfaglig metode, så kunne det have været hensigtsmæssig at have noget materiale til at underbygge hans påstande ? fejlkilde.. "

Der kommer lige lidt mere i en besked til.. Håber ikke du drukner..

"Indenfor det her emne har det selvfølgelig været væsentligt at bruge to fag for at belyse sagen fra to vinkler. Uden begge fag havde der jo ikke været et problem, fordi de er gode til at forholde sig kritisk. Jeg synes det er rigtig interessant at se på hvordan to så forskellige metoder og indgangsvinkler alligevel kan nå frem til en række fælles grundantagelser, ved Durkheim, ved Luhmann er de væsentlig anderledes og det hænger også først og fremmest sammen med at han har en del statistisk materiale at slutte sine konklusioner ud fra, og så hænger det i stor grad sammen med, at hans teori er formuleret på en tid, hvor vores viden omkring menneske og samfund er radikalt ændret. Durkheims teori er formuleret for mere end 100 år siden, og der var samfundet også skruet sammen på en helt anden måde. Fagenes metoder er altså både deres styrke og svaghed ? det det ene ikke kan, kan det andet, og derfor er de rigtig gode at kombinere i emne hvor fokus både er på det enkelte individ samtidig med, at samfundet skal være i fokus. "

Uhh, Merete.. Hvor er det godt at høre for dig! :D

Jeg har brug for hjælp mht til Skinners indflydelse på samfundet. Har du fundet nogle konrete eksempler på, hvordan hans teori om straf har påvirket samfundet? Jeg kan ikke rigtig finde noget konkret, for mage steder står der bare, at han har haft stor indflydelse, men ikke hvordan..

Kan du måske hjælpe mig?

Jeg har ikke fundet noget helt konkret om Skinner, men har noget om, hvordan behaviorismen påvirkede det kommunistiske sovjet efter revolutionen.. Kan du måske bruge det? :) Har ikke specielt meget om det, men måske kan du alligevel nævne det?

Jeg tror måske, at det vil blive lidt avanceret, for jeg har kun psykologi (som repræsenterer det samfundsfaglige fakultet) på C-niveau.. Men hvis det handler om straf vil jeg egentlig gerne se det alligevel.. ;)

Du skrev tidligere i tråden, at behaviorismen har haft kæmpe indlflydelse på, hvordan vi straffer i dag.. Kan du huske, hvad du tænte på, da du skrev det?

Jeg har kun meget lidt om det, skriver det lige.. :)

"Synopsen giver en række eksempler på, hvordan gennembruddet allerede sås i samfundet dengang, bl.a. i det kommunistiske Sovjet, hvor regeringen hævede at folk var uudannede, uproduktive, ulykkelige fordi omgivelserne havde ændret sig efter revolutionen – de tog derfor udgangspunkt i Pavlovs teori om betingede reflekser, og ville ændre samfundet med udgangspunkt i denne."

"Som redegørelsen viste, så kom Skinner frem til, at operant betingning er den form for indlæring der virker bedst på mennesker, og det fungerer bedst at kontrollere via positiv forstærkning af adfærden. Hermed er straf i form af fængselsstraf udelukket, og i dag fokuserer man tit på at forebygge frem for at straffe, og i denne tanke er der altså klare behavioristiske træk. I en artikel fandt jeg også et citat fra Eva Smith som er professor retsvidenskab, og hun støtter op om, at straf ikke er hensigtsmæssig, hvis man ønsker en ændring af adfærden. Helt konkret ses det også tit ved, at kurser og andre alternative behandlingsformer, hvis man kalde det det, bliver brugt når kriminelle skal ud af den dårlige cirkel."

Noget i den stil - bare sig, hvis jeg skal uddybe.. :)

Det  var lige, hvad jeg havde i tankerne.. ^_^ Kan du huske, hvor du fandt artiklen med Eva Smiths citat?

Dejligt med så meget respons- det lyder til du er godt inde i din metode. Nu har jeg selv hverken inddraget Durkheim eller Luhmann, men jeg forstår ikke helt det du skriver med, at fagenes metoder også er deres svagheder?! Som jeg kan se det er det kun en fordel, fordi de supplerer hinanden så godt. Og hvis man ikke havde den ene metode med, ville det ikke være muligt at opnå den indsigt på begge områder.

eim: Det lyder til du også skriver om behaviorisme med henblik på kriminalitet? Jeg skriver også selv om hvordan behaviorismens teorier har haft påvirkning på den måde vi straffer i dag. Jeg ved ikke om det er den artikel Merete snakker om, men her er i hvert fald en artikel med Eva Smith :

http://www.berlingske.dk/bander/professor-straf-virker-ikke

Det er godt nok med henblik på bander, men antager at dte er det samme med anden form for kriminalitet.

Super! Det er lige sådan noget, jeg mangler.. :)

Hvis du også skriver om straf, har du så fundet andet end det Merete (Strandby91) skriver om - altså andre konsekvenser, behaviorismen har haft for samfundets holdning til straf?

Nej, det er også mest det med adfærdens konsekvens jeg kommer ind, altså om det er straf eller belønning og hvilken betydning det har, disse dyreforsøg har jeg så draget over på situationer med kriminelle. Ellers kommer jeg ind på partiernes holdning til straf molins model osv. men det er selvfølgelig ik noget med behaviorismens betydning. Hvad kommer du mere end på af betydning behavioristernes teorier har haft?

Jeg har en hel del andre ting behaviorismen også har spillet ind på - dog handler det ikke kun om straf..  Men jeg siger I min fremlæggelse at det hele tiden var meningen jeg ville fokusere på det, men at det var svært at finde noget konkret, og at jeg derfor har valgt at inddrage andre dele af samfundet også - så har man også noget nyt med, og det skulle være et stort plus har jeg hørt!

Måske er svaghed også forkert udtrykt, men mener at de har hver deres styrke, i og med det ene fokuserer på samfundet mens det andet fokuserer på individet. Dermed er der jo også nogle ting de ikke så godt kan forklare, og deri ligger måske deres svaghed?

Jeg ved ikke, om det er noget, jeg når at komme ind på, men jeg har bl.a. overvejet pædagogik og indlæring samt, hvordan man bruger (især positiv) forstærkning i reklamebranchen - og i mange kampagner..

Lige et andet spg: Hvis man ser på forsøgene, ville du så ikke sige, at der i Pavlovs hundeforsøg er tale om en hypotetisk induktiv metode, mens der i Watsons forsøg med Albert og rotten (omhandl. angstindlæring) er tale om den deduktive?

Ja, jeg snakker også om pædagogik - fx hvordan børn bliver 'belønnet' for rigtige svar i fx computertest i skolen. - det er jo også et udtryk for Skinners tankegang, man lærer bedst ved en positiv forstærkning af adfærden.

Jo, er helt enige i det med forsøgene. Lige præcis det der kommer jeg dog ikke så meget ind på. Snakker mere om forsøgenes fejlkilder - bl.a. validiteten, pålideligheden og sådan :)

Okay, må jeg spørge om hvad du kommer ind på af ting som behaviorismen har haft påvirkning på? For ja, det er rigtig godt at kunne drage en parallel til noget aktuelt i samfundsfag.

Jo, jeg er har endnu ikke sat mig så meget ind i det induktive og deduktive, men af hvad jeg lige ved lyder det rigtigt. Hvordan drager du en parallel til det mht. reklamebranchen?

Mht. reklamebranchen ved jeg ikke, hvor samfundsmæssig interessant, den er; men jeg mener bare, at firmaer, når de vil sælge et produkt, bruger reklamer som får os til at associere deres produkt vha. klassisk - undskyld, ikke positiv - forstærkning.

Men på sin vis kan man vel godt bruge det, for man vidst af og til, at medierne fungere som den 4. magtfaktor..

Ja det har du ret i, det vil nok virke meget godt. Min perspektivering er mere med henblik på kognitiv terapi i fængslerne, tror du det vil kunne fungere som en perspektivering til i dag?

Og i øvrigt, hvordan forklarer du hvordan du har brugt metode og teori og forskellen herpå?

Det kan sagtens fungere som en perspektivering, hvis du blot husker at understrege forskellen mellem behaviortistisk og kognitiv psykologi - og husker at vægten stadig skal ligge på behaviorismen, da det er denne, der falder inden for det overordnede emne..

Jeg har som sådan ikke brugt fagenes metoder eller teori (bortset fra den hermeneutiske), som jo falder uden for de to fakulteter, jeg beskæftiger mig med - og det har jeg tænkt mig at sige, og så derefter lægge vægt på teoritkernes metoder og teorier i stedet.. håber det besvarer dit spørgsmål..

Okay. Men du skriver også om kriminalitet og behaviorisme, ik? Hvordan vil du så forklare metoden i den samfundsfaglige del? Og hvad med hvordan de supplerer hinanden godt? Jeg har tænkt mig at snakke om den kvalitative og kvantitative og frodelene og ulemperne derved. Har du tænkt dig at komme ind på induktiv og deduktiv? - synes nemlig mest det hører ind under den psykologiske del.

WOW hvor I knokler her i denne tråd. ...rigtig godt at se

Behaviorismen har påvirket alle de tankegange der forsøger at undgå følelser/ intesioner og den slags.

Det har påvirket økonomers tankegang omkring hvordan vi kan adfærdsstyre. Aktuelt snakker man om hvordan man regulerer i SU således at man kan styrer hvornår studerende gør dig færdig. AL ADFÆRDSREGULERING er resultat af denne tankegang.

Mange intereserer sig ikke for hvorfor noget virker ....bare at det virker. Det falder fint i tråd- med cost-benifit tankegang fra økonomien. Altså hvad koster det hvad er resultatet ( og det der sker- processen er den sorte box vi ikke intereserer os for )

Al tanke om Belønning / Straf: dvs regulering af arbejdsmarkedet, personalegoder, al om motivation/ inticiment til at gøre noget........

Pædagogik, kriminologi, salg, markedsføring, offentlig forvaltning, økonomi, reklamer osv osv.

I sociaologien interesserer man sig mere for processerne  altså HVORDAN noget virker end denne adfærdsregulering som er en form for kontroltænkning.

Rigtig meget held og lykke til jer alle.

jeg må lige høre: Hvorfor er Paulov i gruppen med samfundsfaglige psykologer? Det forstår jeg ikke - kan ikke finde det nogen steder, men har lige været ude i en diskussion om dette. Jeg ville da mene, at han er naturfaglig??