Dansk

Erasmus Montanus

15. marts 2010 af Mohamedali (Slettet)

Hej derude.

Jeg skal fremlægge om komedien Erasmus Montanus, men er dog lidt i tvivl om hvad moralen, budskabet og temaerne er.

Hvis der er nogle der kan, så please hjælp (: !


Brugbart svar (1)

Svar #1
15. marts 2010 af Stygotius (Slettet)

 Læs komedien !!


Brugbart svar (0)

Svar #2
16. marts 2010 af Shaida (Slettet)

Erasmus’ tilslutning til naturvidenskaben strider  imod 1700-tallets (og Jeronimus’) religiøse opfattelse af verden.

Udover at behandle temaet naturvidenskab-religion, beskæftiger komedien sig også med temaet oplyst-uoplyst. Komediens forfatter, Ludwig Holberg, var af den opfattelse, at viden blandt de ikke-lærde ville føre til opløsning i samfundet. Denne holdning skinner igennem i komedien om Erasmus Montanus, der kommer fra et religiøst og uoplyst miljø. Da Erasmus kommer til viden, bliver han arrogant og intolerant overfor byens kristne borgere, hvilket fører til splid og uoverensstemmelser.

Jeg tror, at Holberg med sin komedie har ønsket at illustrere sin kritiske holdning til at lade de uoplyste få adgang til for megen viden, samt problematikken heri: For Erasmus tager hans kendskab til naturvidenskaben overhånd, han tror sig bedre end sin egen familie og fornærmer samtlige religiøse landsbybeboere, hvilket skaber uro i den lille by. Sammenfattende kunne Holbergs budskab være, at man skal kende sin plads i samfundet og efterleve den.


Brugbart svar (0)

Svar #3
16. marts 2010 af Stygotius (Slettet)

 Shaida,

Hmm, -hvorfor mon man har kaldt det 18. årh.  for "rationalismen"  og "oplysningstiden " ??


Brugbart svar (0)

Svar #4
16. marts 2010 af Shaida (Slettet)

Jeg er ikke sikker på at jeg forstår, hvor du vil hen med dit spørgsmål?


Brugbart svar (0)

Svar #5
16. marts 2010 af Stygotius (Slettet)

 har forbindelse til hvad du skrev om "1700-tallets religiøse opfattelse af verden"


Brugbart svar (0)

Svar #6
17. marts 2010 af Shaida (Slettet)

Rationalismen vandt vel ikke udbredelse alle steder på én gang? Jeg har nok formuleret mig uklart - det jeg mener er, at Erasmus' holdninger strider imod den tilsyneladende mere udbredte religiøse opfattelse i det lille samfund, hvor man endnu ikke har tilsluttet sig rationalismens idé.


Skriv et svar til: Erasmus Montanus

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.