Virksomhedsøkonomi (VØ el. EØ)

Efterposteringer

23. februar 2005 af its_just_me (Slettet)
Jeg har fået en opgave hvor jeg skal redegøre for, hvordan en efterpostering af konto 5100 afskrivninger på biler på 275 kr. vil påvirke en resultatopgørelse.

Jeg er ikke sikker men jeg mener at åretsreslutat vil blive 275 kr mindre ellers er jeg helt blank...

knuz Rikke

Brugbart svar (0)

Svar #1
24. februar 2005 af madsbs (Slettet)

Hejsa

Hvis beløbet skla debiteres konto 5100 (altså hvis det er en ekstraomkostning), formindskes årets resultat ganske rigtigt.

Hvis beløbet derimod krediteres (dvs. nogle omkostninger formindskes), forøges årets resultat.

Dog tror jeg, at førstnævnte mulighed er tilfældet.

MVH

Mads B. Søndergaard
BeståHH
http://www.bestaahh.dk/

Brugbart svar (0)

Svar #2
24. februar 2005 af Cas_sen (Slettet)

Hej Rikke,

Jeg skrev for noget tid siden en lille guide til efterposteringer, som du måske kan bruge. jeg kopierer delen om afskrivninger ind her:

Afskrivninger:

Typisk er der to typer af spørgsmål der kan komme i en opgave vedrørende afskrivninger, og vi gennemgår begge to.

Den almindelige:
- Der afskrives kr. 200 på biler i 20xx.
Her er fremgangsmåden ALTID den samme så sørg for at lær den udenad, det kræver ikke den store indsats, og du score nogle nemme points.

Inden vi gennemgår selve bogføringen punkt for punkt, er det måske en hjælp lige at gennemgå hvad der faktisk sker når vi afskriver. Lad os antage at vi har biler for kr. 1000 og bliver bedt om at afskrive dem med kr. 200. Vi skal altså reducere bilens værdi så den i vores regnskab bagefter fremgår med værdien 800. Afskrivningerne fungerer for virksomhederne som et skattefradrag, idet det en "fiktiv" omkostning.

Når vi skal bogfører gøres det ved at bogfører afskrivningen som en omkostning i resultatopgørelsen hvilket påviker årets resultat negativt. Modposteringen sker i balancen fordi det er der bilen står som et aktiv. Og fordi bilen står som aktiv/debet skal vi kreditere/passiv for at reducere værdien. Start med at debettere på omkostning så er du aldrig i tvivl om den anden postering skal være i kredit når du ved de to ALTID skal udligne hinanden.
Vi går videre med eksemplet og bogfører.

Afskrivninger på biler
(omkostning/debet i resultatopgørelsen)

Der debeteres med kr. 200

Akkumulerede afskrivninger på biler
(passiv/kredit-konto i balancen)

Der krediteres med kr. 200

Fremgangsmåden er selvfølgelig den samme for alle typer afskrivninger, fx på maskiner mv. så lær det uden ad. Bemærk! postér ALTID på akk. afskrivninger (konto: 11121) for biler og ALDRIG på kontoen for biler (konto: 11120).

Den der driller:
En sjælden gang imellem kan de finde på at opgive at fx bilernes værdi efter afskrivninger udgør x. Der skal vi gøre lige som at optælle varelagret for at finde den værdi vi vil afskrive med. Opgaven kunne lyde:
- Der afskrives i år 20xx så bilernes værdi ultimo udgør 700
Fremgangsmåden er som følger:
1. Find den bogførte værdi af biler (konto: 11120)
2. Find den førte værdi af de akkumulerede afskrivninger for biler (konto: 11120) som står opgivet i saldobalacen.
Lad os antage at den bogførte værdi udgør 1000 og at de akkumulerede afskrivninger udgør 100.
Brug den generelle formel:
Biler (konto: 11120) – Akk. afskrivninger på biler (konto: 11121) = den bogførte værdi af biler.
Så sætter du ind i formlen og får:
1000 – (100 - x) = 700 <=> x = 1000 – 700 – 100 <=> x = 200
Du skal altså afskrive med kr. 200 i for at opnå den bogførte værdi på 700, og den bogføring laves på præcis samme måde som vi gennemgik tidligere.

Med venlig hilsen
Casper Larsen
BeståHH
http://www.bestaahh.dk/

Brugbart svar (0)

Svar #3
22. februar 2009 af honey00004 (Slettet)

hej case_sen

din forklaring omkring afskringer er genialt, har du ikke notar om bogføring, som du kan uploade..det vil være en store hjælp.

tak


Skriv et svar til: Efterposteringer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.