Dansk

Racisme?

11. april 2010 af hallomedmig

Hej jeg har en opgave om racisme. Jeg skal finde svar på følgene spm.

Hvornår startede racisme? Hvordan startede racisme? Hvem startede racisme? Hvorfor startede racisme? Hvor startede racisme? Hvad startede racisme? osv. jeg synes det er sværdt at finde svar  på spørgsmålene. Derfor håber jeg at der er nogen som kan hjælpe.


Brugbart svar (2)

Svar #1
11. april 2010 af morten79 (Slettet)

Synes din opgave formulering lyder lidt underlig. Hvem startede racisme? Hvad startede racisme?

Altså det er jo nogle umulige spørgsmål at svare på uden at have nogle mere konkrete rammer for besvarelsen. Hvilken type racisme handler det om? og hvorledes definerer du racisme?

Til at starte med ville det nok være en god idé at prøve at definere begrebet racisme.

Racisme er en videnskabelig og politisk ideologi, som rangordner mennesker i forskellige grupper efter biologisk "race". Menneskeracer er dog et omstridt begreb, som racistiske og andre forskere har forsøgt at definere ud fra hudfarve eller andre ydre træk.

Racisme i nyere og bredere betydning bruges ofte om alle former for forskelsbehandling af folk på basis af deres afstamning eller hudfarve. Nogle opfatter enhver forskelsbehandling ud fra kultur, religion, sproglig, etnisk og national herkomst (og evt. køn) som racisme. En endnu bredere definition af racisme omfatter forhånende og nedværdigende ytringer om bestemte menneskegrupper.(wikipedia, læs selve videre)

Derefter kan du jo prøve at finde eksempler på dette i moderne tid f.eks. apartheid i Sydafrika som er et meget direkte eksempel. Gennem forskellige eksempler kan du så måske komme nærmere at kunne svare på hvordan noget startede og hvad der starter det samt hvad det består af.


Brugbart svar (0)

Svar #2
11. april 2010 af Kenya (Slettet)

Man kan vel ikke sige hvornår racisme startede da der vel altid har været folk der hadede andre mennesker på grund af deres "race". Men jeg vil tro du skal have fat i noget ku klux klan.


Svar #3
11. april 2010 af hallomedmig

ja jeg ved godt det lyder mærkeligt, men min lærer sagde at det skulle være sådan med hvem, hvad, hvor, hvornår osv. det kan man jo ikke lige svare på med racisme.

Det skal nok være noget med racisme i USA. Jeg har bl.a. fået nogle ark om Jim Crow hvis I ved hvad det er? noget med nogle love omkring hvad de forskellige mennesker måtte.


Brugbart svar (0)

Svar #4
12. april 2010 af morten79 (Slettet)

Du kan sagtens tage udgangspunkt i Jim Crow-lovene og derigennem forsøge at beskrive racisme i USA lidt mere bredt. Så er det bare vigtigt at dine hvem, hvad, hvor spørgsmål adresseres således at de handler om netop disse love eller optakten til dem. Så ved man som læser, at det er det du vil svare på, og ikke det meget bredere spørgsmål om racisme generelt.

I forhold til Jim Crow-lovene kan du evt se på hvordan de opstod omkring 1876, her er det naturligvis vigtigt at se lovene i forbindelse med borgerkrigens efterspil. Herefter kan du fortælle mere faktuelt om hvordan lovene var udformede og hvordan de kunne betegnes som racistiske. Derefter er det også interessant at se på, hvorledes disse love langsomt kom under pres og hvordan den sorte borgerrettighedsbevægelse opstod, her kan du fortælle om forskellige måder at ville knække racismen på evt. med inddragelse af Martin Luther King, Rosa Parks eller Malcolm X (som jo repræsenterede en noget anden vej end de to andre). Hvis du har tid og lyst kan du prøve at sammenholde nogle af de karakteristika du finder i denne periode men andre lignende situationer på verdensplan.


Svar #5
13. april 2010 af hallomedmig

Mange tak for hjælpe :)


Skriv et svar til: Racisme?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.