Generelt

Gymnasiet eller Hf ?

09. maj 2010 af Sophiesen (Slettet)

Hej folkens (:

Jeg går nu  i 1.g (stx) , men jeg orker ikke stx længere, så jeg tænkte på at flytte til hf. Men jeg ved nu ikke, om det er en god idé hvad synes i ?? Jeg vil gerne blive bioanalytiker, kan jeg godt blive det selvom jeg flytter til hf ?


Brugbart svar (1)

Svar #1
09. maj 2010 af JJ-cool (Slettet)

Synes først og fremmest du bør undersøge og klarlægge, hvorfor du er kørt sur i STX.
Du skal også være klar over, at HF reelt ikke har den samme adgangsgivende kompetence som STX
Bio analytiker - hvor læser man til det henne, og hvilke krav stilles der til niveauer, teoretiske eller praktisk matematik, kemi/biologi?
 

generelt siger man, at frafaldet på videregående uddannelser er langt mindre blandt elever fra STX end fra HF, det er nok også noget, du bør inddrage i dine overvejelser
Hvilke karakterer har du fået? dette kan også have betydning for din videre skolegang STX eller andet?
 

hvor meget merit kan du få, hvis du fuldfører det første år på STX? - under alle omstændigheder synes jeg, du skal fuldføre 1.g - ellers har du sådan set spildt et år. Fuldfører du 1. år, er der 2 måneders ferie, hvor du kan tænke dig grundigere om - der er pt ikke mange skoledage og timer tilbage, så jeg vil anbefale dig lige at trække vejret og afvente - alle er trætte af skolen og gymnsasiet nu


Brugbart svar (1)

Svar #2
09. maj 2010 af 2009cCS (Slettet)

Tag dog resten af din stx. En hf er stort set det samme, og du skal bruge 2 år mere uanset hvad, så kan du lige så godt tage dem på stx, da det giver dig bedre muligheder, hvis nu du skulle ombestemme dig. Gogo, stx ftw!


Brugbart svar (1)

Svar #3
09. maj 2010 af hoejessing (Slettet)

Stil dig selv dette spørgsmål.

Hvad er du træt af ved STX? hvis det er lektie byrden, kan du jo vælge at tage en enkeltfags HF.

HF er alt efter valg og sammensætning af fag + niveauer fuldstændig lige så adgangsgivende som STX. På STX skal du også vælge rigtige fag i forhold til det du vil læse videre til. Det samme er gældende på HF.

Du kan vælge en HF på 2 år, hvor du følger et hold/klasse, fuldstændig som STX, men så er der jo ikke megen forskel. Du kan også vælge en HF, sammensat af enkeltfag. Enkeltfag koster penge, som du dog får retur, når du har fuldendt en hel HF. Du skal dog lige være opmærksom på timeantal og SU, samt niveauer. Tal med studievejllederen inden du tager den afgørende beslutning.


Brugbart svar (1)

Svar #4
09. maj 2010 af mayday92 (Slettet)

Her er adgangskravene for at blive bioanalytiker http://www2.viauc.dk/bioanalytiker/optagelse/Sider/adgangskrav.aspx hvilket vil sige at du godt kan blive optaget hvis du skifter til Hf.
Jeg vil dog, som de andre også har sagt, råde dig til at gøre 1.g færdig inden du beslutter dig. Først og fremmest så er du 16 år, og inden du er færdig om 2 år har mange ting ændret sig, og du ønsker måske ikke længere at være bioanalytiker. Hf giver mange af de samme muligheder som stx og hhx, men der er dog nogle begrænsninger man skal være meget opmærksom på, og derfor er stx det bedste valg.

Jeg havde det på samme måde som dig da jeg selv gik i 1.g - jeg var stresset, og følte ikke at jeg udnyttede mit potentiale ved at høre om åndsvage andengradspolynomier i matematik - det kunne jeg jo absolut ikke bruge til noget nu, og jeg ville aldrig komme til at bruge det til noget.. Stx er bygget op på en sådan måde at vi lærer en masse ting som vi efter gymnasiet aldrig vil komme til at bruge medmindre vi vælger at læse matematik/biologi/fysik/kemi eller lign. og det er røvsygt!  - Men tilgengæld så får du en bred almen viden der gør at nærmest alle døre står åbne efter du har afsluttet stx (alt efter din studieretning) hvilket gør at du ikke skal tage stilling til hele din fremtid nu og her.
Græsset er ikke altid grønnere på den anden side, og hf er mange gange (alt efter hvilken by du bor i) en samling af nogle som tager den nemme vej, og derfor også et sted hvor du ikke får så meget ud af undervisningen, og derudover så skal du op i alle fag, hvilket hurtigt kan få enhver til at svede sygt i eksamensperioden - der er stx lidt mere overskueligt - og selvom du er kørt fast i en masse latterlige fag i 1.g, så skal du tænke på at alle de c-niveau fag du er fuldstændig ligeglad med, forsvinder i 2.g ..

Det blev en halvlang besked, men kort og godt - jeg råder dig til at bide tænderne sammen og fortsætte - det tror jeg du vil være mest tilfreds med i længden, og have det bedste med om 10 år.


Brugbart svar (1)

Svar #5
10. maj 2010 af Mellemdrømmeoghåb

Selvom jeg absolut ingen erfaring har - går i 9. - vil jeg også råde dig til som minimum at forsætte resten af 1.g ud.. At være skoletræt i slutningen af et år er vist helt almindeligt, men tæl dage og mind dig selv om at når X dage er gået har du fri HEEELEEE sommerferien.. ;D
Og så kan det også altid være en god ide at tale med en studievejleder om det.. ?


Skriv et svar til: Gymnasiet eller Hf ?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.