Etik og Platon

Hmm, han beskriver jo Epistémé, og alt efter hvordan man definerer etik, kunne man beskrive det som en konsekvens/handlen efter denne "viden om det guddommelige/absolutte". Men hans sokratiske samtaler, og den måde Platon generelt skriver på, belærer os jo ikke om denne viden, men udfordrer vores aktuelle opfattelse, så vi selv kan finde frem til den.

Man kan derfor  godt snakke om en absolut etik (igen alt efter definition), men jeg mener ikke, det er noget, der er konkret beskrevet. 

I hvert fald mit bud :)

Thanks...

Jovist han udfordrer den enkelte til at gå imod, hvad han selv står for, nemlig det tænkende/bevidste menneske. Om man finder det som en arrogant udlægning, afhænger nok af modtageren.

Vil kalde ham absolut inden for etik, netop fordi han sætter alt i system og hans menneskeopfattelse/deling ikke lader meget over til tvivlen. At det er så er naturgivent(sjæleevnerne), det ændrer jo ikke rigtig på det.

Jeg ville nok nærmere mene at Platons filosofi skal defineres enten som erkendelsesfilosofi (Hulelignelsen - anamnesis) eller systematiker.

Platons etik skal nok nærmere søges i hans politiske filosofi, hvor den ideele bystat er opdelt i 3 klasser, og 3 strukturer:

De 3 klasser:                                                                               De 3 strukturer:

Eliten (Filosofferne)                                                                    Monarki
Vogterne                                                                                       Oligarki (fåmandsvælde - ofte ældre erfarende mænd)
Masserne (Arbejderne)                                                              Demokrati

Han har derfor ikke noget imod en social mobilitet, men gør sig ikke nogen overvejelser om slaveriet. Derimod bør der gøres meget ud af at få optrænet eliten, med det formål at: "ikke før filosofferne har kontrollen over staten, er staten perfekt eller fuldendt", men på samme tid ser Platon sig tilfreds med en slags blanding af monarki og demokrati.

OM ETIKKEN:

Derfor er etikken at finde i INDIVIDETS stræben efter oplysning og indsigt (hulelignelsen), hvilket vil resultere i en indsigtsfuld og, så at sige "klog", stat, under ledelse af det oplyste individ. Derfor er ALLE etiske handlinger målt efter den oplyste og vidende baggrund som ligger til grund individets valg.

 Ja jo; men det handler ikke om hin enkeltes valg her i livet. For Platon er etikken entydigt rettet mod at forstå Det Godes Ide, som er den største af alle ideer (eller former; eidos betyder form). Dvs. at han mener at det gode er absolut og objektivt givet, aldeles uberoende på subjekterne og deres stræben.

Mit bud ville være at koble Platons etik, på hans ide om det gode samfund, og den gode borger, det er i hvertfald her hans retfærdighedsbegreb spiller sig ud.

Mit bud ville være at koble Platons etik, på hans ide om det gode samfund, og den gode borger, det er i hvertfald her hans retfærdighedsbegreb spiller sig ud.

Altså det samfund han taler om, når han taler om klassedeling, og det at den enkelte skal arbejde ud fra sin styrke/forudsætninger, hvilket også det som gør denne til en pligtopfyldende og god borger?

Ja, fuldstændig skrabet kan man sige at den gode borger skaber det gode samfund, ved at holde sig til de fire kardinaldyder. Jeg kan ikke huske det hele særlig præcist længere, men jeg vil næsten foreslå dig at låne følgende (norske) bog på biblioteket: "politisk tenkning" af Malnes & Midgaard. Bogen er i iøvrigt en oversigtbog over politisk ide historie, og giver et godt overblik hvis du vil læse mere politisk ide historie.