Samfundsfag

Emne

17. maj 2010 af Hebbel (Slettet) - Niveau: Universitet/Videregående

Hej allesammen.

Jeg sidder og skal til at lave en synopsis indenfor emnet samfundsforhold i USA eller England, men er helt blank når det kommer til et emne derunder.

Det skal være en problemstilling i forhold til samfundet i et af disse lande.

Håber der er nogen som kan hjælpe mig.

Mvh Hebbel


Brugbart svar (1)

Svar #1
17. maj 2010 af nikolaj_olsen (Slettet)

Hvis du læser på en videregående uddannelse, så bør det vel ligge inden for nogle rammer?

Ellers er der vel nok at tage fat på. Nogle af de klassiske er sundhedssystemet i USA, som er aktuelt med sundhedsreformen og så det emne, man kan kalde velfærdssamfundets indretning. Aktuelt i Storbritannien nu er valgsystemet, som af nogen vil anses som udemokratisk, fordi mange stemmer går tabt. Lidt i samme dur er præsidentinstitutionen i USA. Det er nogle af de oplagte, og man kan sikkert finde nogle interessante vinkler derunder.


Svar #2
17. maj 2010 af Hebbel (Slettet)

Vores rammer hedder Kultur og samfundsforhold, så det er et forholdsvis bredt emne. Problemet jeg har, er sådan set at finde en problemstilling som er til at gå til.

Sidste semester skrev jeg om netop sundhedssystemet i USA, så det går desværre ikke.

Jeg overvejer lidt at tage fat i våbenloven i USA og relaterer den til den kriminalitet og dødsrate som følge af brug af våben. Jeg synes bare jeg har lidt svært ved at få udformet en problemstilling som er til at gå til og ikke bliver for meget ja/nej spørgsmål. Nogle gode råd hertil ville være dejligt?

Mvh Hebbel


Svar #3
17. maj 2010 af Hebbel (Slettet)

Med våben mener jeg selvfølgelig skydevåben.

Mvh Hebbel


Brugbart svar (1)

Svar #4
17. maj 2010 af NikolajOlsen

Jeg overvejede at skrive kriminalitet på, men min bekymring er, om det er til at finde empiri og teori om det emne? Og hvis du leder efter kausalitet, så vil jeg tro, uden at have det store kendskab til det, at der kan komme problemer med at slutte, at en lempelig våbenlov skaber kriminalitet og død. Hvis våbenlovgivningen er forskellig fra stat til stat, så kan du måske sammenligne to staters kriminalitetsrater og våbenlovgivning.
Det er vel ikke noget problem med et ja/nej-spørgsmål, hvis du bare nuancerer dit svar.


Svar #5
17. maj 2010 af Hebbel (Slettet)

Det er netop også det jeg er bange for. Frygter lidt jeg kommer til at mangle teori nok til det emne.

Men ja, det var egentlig en god ide at sammenligne forskellige stater. Vil jeg bestemt lige overveje.

Du lyder til at have rimelig styr på alt sådan noget, kender du nogle gode hjemmesider med statistikker eller noget andet godt til opgaver som disse?

Mvh Hebbel


Brugbart svar (1)

Svar #6
17. maj 2010 af lexibexi

had med at skrive om den ekstremt store gæld både USA og GB har, og sålave en komparativ analyse af de samfundsmæssige strategier for at arbejde sig ud af den?


Svar #7
17. maj 2010 af Hebbel (Slettet)

Faktisk heller ikke en dårlig ide. Kunne også være ganske spændene, men må indrømme jeg ikke har prøvet at lave en sådan analyse før, så er nok lidt i tvivl om hvordan man griber det an. Men helt klart værd at overveje.

Mvh Mads


Brugbart svar (1)

Svar #8
17. maj 2010 af Economist (Slettet)

#4 USA var ret præget af kriminalitet i 1990erne, faktisk var problemet så stort, at Bill Clinton var på vej ud i drastisk lovgivning for at få det stoppet, så USA ikke blev et rent anarki. Pludselig begyndte kriminaliteten dog at falde stødt, og derfor gennemgik de naturligvis alle de åbenlyse grunde. Heriblandt var en mere kontraktiv lovgivning samt en generel forbedring i økonomien nogle af de varmeste bud på forklaringer. Da økonomerne så gik det hele i sømmene, viste det sig, at det slet ikke havde noget at gøre med den just første politik og da heller ikke den bedrede konjunktursituation - i hvert fald ikke hovedsageligt. Grunden var en helt anden, og den lå et godt stykke tid tilbage i tiden. Forklaringen skulle nemlig findes helt tilbage, hvor aborten blev givet fri. Langt hovedparten af de kriminelle var født i familier, der umiddelbart ikke havde haft lyst eller råd til at få børn, og børnene havde derfor haft en dårlig opvækst og var nemme ofre at lokke ind i kriminalitet. Men da den fri abort kom, blev der lige pludselig ikke født så mange af denne slags børn mere, og det slog pludselig igennem i 1990erne, hvorfor raten af kriminalitet faldt drastisk. Sådan blev journalister, politologer og andre eksperter snydt, fordi de tænkte alt for kortsigtet og generelt.


Brugbart svar (1)

Svar #9
17. maj 2010 af NikolajOlsen

Jeg kender ikke særligt meget til hverken USA eller våbenlovgivning, så jeg kan ikke rigtigt hjælpe med empirien.


Svar #10
17. maj 2010 af Hebbel (Slettet)

Lyder spændene Statistikeren. Er det noget som du bare ved eller står det et sted hvor man kan læse mere om det? Det er noget i den retning som ville være lækkert hvis jeg kunne finde noget mere om.

Okay, men ellers tak NikolajOlsen.

Mvh Hebbel


Brugbart svar (1)

Svar #11
17. maj 2010 af Economist (Slettet)

Det var noget, jeg læste i en ret nørdet - men sjov og letlæselig - økonomibog: Freakonomics, hedder den. Den indeholder mange overraskende konklusioner! Men den er fint delt op i kapitler, hvis du blot vil læse et enkelt stykke af den.

Hvis du er heldig, kan du finde den på biblioteket. Nu har jeg nemlig desværre udlånt mit eksemplar af den. 


Svar #12
17. maj 2010 af Hebbel (Slettet)

Okay, den må jeg lige prøve at lede efter så. Tak skal du have.

Hvis der er nogen som har en god ide til dette emne eller et sted hvor man kan finde noget godt empiri eller teori, mp de meget gerne skrive.

Mvh Hebbel


Skriv et svar til: Emne

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.