Andre fag

Deklarative sætninger..

23. maj 2010 af Ninnabjørn (Slettet)

Hej.

Nogen der kan forklare mig hvad deklarativ sætninger er? Sidder her og analyserer en pressemeddelelse, og kunne godt tænke mig og vide om nogle af de sætninger jeg læser er deklarative?

Hjæælp

De bedste hilsner,


Brugbart svar (1)

Svar #1
24. november 2011 af bbondo (Slettet)

Hej, jeg er godt klar over, at svaret kommer halvandet år for sent, men hvis det stadig har teoretisk interesse, så lader det til, at en deklarativ sætning er en sætning, der fremsætter (eller påstår) noget:

"Bogen ligger på bordet."

"Hvaler er ikke fisk, men pattedyr."

"Vi fik frikadeller til middag i går."

"Iben kan godt lide vanijeis."

"Vi kommer og hjælper jer med flytningen på lørdag."

(De fire første tilhører den undergruppe af deklarative sætninger, der kaldes udsagn, dvs. at de påstår noget, der enten er sandt eller falsk. Det femte eksempel er ikke et udsagn i snæver forstand, men et tilsagn, altså et løfte eller en hensigtserklæring.)

Ordrer, opfordringer og spørgsmål er eksempler på sætninger, der ikke er deklarative:

"Præsentér gevær!"

"Vær søde at komme og hjælpe os med flytningen på lørdag."

"Hvad fik I til middag i går?"

Forskellen mellem deklarative og ikke-deklarative sætninger er altså (sådan cirka), at de første fremsætter information (eller giver tilsagn om noget), mens de sidste har andre formål (f.eks. at påvirke omgivelserne eller indhente information).

Venlige hilsener,


Skriv et svar til: Deklarative sætninger..

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.