Dansk

redegørelse/ resume/ fomalia

27. maj 2010 af dalwan (Slettet) - Niveau: C-niveau

hey

da jeg efter lang tid har prøvet at finde ud af hva forskellen er på de tre ting, og har fået forskellige svar kunne jeg godt tænke mig at få det afklaret nu.... er der nogle der kan give mig en detaljeret beskrivelse af hvad de 3 er ??????

der er nogle punkter som beskriver de 3 ting, hvad er det?

1. Hvad er en redegørelse??? og skriver man den ind i en indledning??

2. hvad er et resume??? er det en indledning? eller har man det med inde i en indledning??

3. hvad er fomalia??? har man det inde i en indledning??


Brugbart svar (0)

Svar #1
28. maj 2010 af Snapso (Slettet)

En redegørelse er i stil med et referat. Oftest skal en redegørelse dog behandle enkeltdele i en tekst, hvorimod et referat skal omfatte hele teksten. Hvis du eksempelvis bliver bedt om at redegøre for temaet arv/miljø i en tekst, skal din redegørelse omfatte de vigtigste dele af teksten, der omhandler dette emne. En redegørelse skal være objektiv, du må altså ikke medtage dine egne synspunkter her, men efter bedste evne gengive de vigtigste punkter i teksten. Din redegørelse kan bruges som redskab til din analyse af teksten. Det er vigtigt at du i din redegørelse bruger dit eget sprog og ikke tekstens. En redegørelse skal ikke være med i indledningen, men du kan i din indledning nævne at du vil lave en redegørelse.

Et resumé er en kort udgave af et referat. Her skal kun de vigtigste pointer tages med. Heller ikke resumét skal med i indledningen.

Formalia (latinsk for formaliteter) er alle de praktiske ting der vedrører din opgave. Det kan være: Skriftstørrelse, linjeafstand, afstand til margen, litteraturhenvisninger osv. osv. Der er oftest klare regler for formalia. Nogle lærere/censorer går dog mere op i dette end andre. Det er derfor en god idé inden du afleverer en opgave, at vide om din lærer vægter disse ting højt, men for at være på den sikre side, er det bedst hvis du som udgangspunkt har styr på det.

   


Skriv et svar til: redegørelse/ resume/ fomalia

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.