Dansk
Litterære ismer
Hejsa
Jeg har lidt svært ved at skelne de litterære ismer fra hinanden, så ville høre om der var nogle der havde et forslag til hvordan man blev bedre til det?
Svar #1
28. maj 2010 af Le artiste (Slettet)
Hej
Der er ikke andet for end øvelse og gennemlæsning af faglitteratur. En god idé er, at lave en skematisk oversigt over de litterære ismer, som I i klassen har gennemgået, og evt. skrive hvad der kendetegner hver isme.
Ellers er der en god bog, "Litteraturens Veje", hvori der står en del om de forskellige ismer.
Svar #2
28. maj 2010 af Cedric (Slettet)
Litteraturens Veje er som Danny siger, rigtig god. Ellers må du skrive hvilke ismer, du synes er svære, så vil jeg gerne hjælpe dig.
Svar #3
28. maj 2010 af fuckdetherlort (Slettet)
Hvis du sidder til eksamen og er helt på bar bund, går du aldrig helt galt i byen ved bare at lytte til navnet. Romantikken beskæftiger sig med de romantiske billeder og forestillinger, såsom kærlighed til Gud, nationen, fædrelandet og naturen, symbolismen har en forkærlighed for at fylde deres tekster med ja - symboler og allegorier, impressionismen benytter sig af indtryk når der skrives (engelsk: impression), mens ekspressionismen benytter sig af udtryk (expression), osv. Men pas på med naturalismen - den er lidt ligeglad med naturen, men foretrækker blot at alt skal skildres 'naturligt' og rigtigt, altså en virkelighedsskildring.
Husk at dansklærere på gymnasiet er rigtig glad for autonome læsninger af tekster, så pas på med at låse en tekst fast i én 'isme'. Det er helt okay at beskrive de forskellige perioder, og så kombinere dem i din egen læsning af teksten. Så en tekst der er skrevet i romantikken kan sagtens indeholde karakteristika fra andre perioder. I danskfaget er der aldrig et facit. ;)
Svar #4
30. maj 2010 af CH253 (Slettet)
Når du prøver at få et overblik over dem så hav i tankerne at en isme oftest er en modreaktion til den tidligere. F.eks. kommer romantikken, hvor verden "genfortrylles" som en modreaktion til oplysningstidens videnskabelige tilgang til alt.. På den måde kan man både sætte ismerne i kasser og samtidig få et lidt bedre overblik over rækkefølgen :)
Skriv et svar til: Litterære ismer
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
