Dansk
gennem/igennem?
hej alle kloge hoveder :D
håber i kan hjælpe. hvornår bruger man gennem, og hvornår bruger man igennem?
bliver altid i tvivl ved sætninger som fx han sparkede bolden i/gennem ruden? han gik en tur ned i/gennem byen? de festede hele natten i/gennem? hun kunne se i/gennem hendes falske facade osv.
er der nogen regler man bør kende her?? håber på nogen kender svaret. mange tak på forhånd!!!!! :)
Svar #1
02. juni 2010 af Erik Morsing (Slettet)
Han gik gennem døren og ind til værelset", (så står døren åben.)
Han gik igennem døren, (så sparker han døren ind)
Han sparkede bolden igennem ruden, og han gik en tur gennem byen, de festede hele natten igennem, hun kunne se igennem hendes falske facade (her trænger man igennem noget)
Svar #2
02. juni 2010 af cooliogurl (Slettet)
okay tak. men er der ingen regler for sådan noget? så jeg altid ved hvornår jeg bruger igennem og hvornår jeg bruger gennem. det ville være super fedt. på forhånd takker :)
Svar #3
02. juni 2010 af Erik Morsing (Slettet)
"Gennem" i overført betydning, "igennem", når det er en fysisk foreteelse. Når man siger "gennem døren" ind til stuen, så er det jo i virkeligheden igennem det hul, som døren dækker, når den er lukket. Så det er i overført betydning. "Han sparkede bolden igennem ruden", så er det i fysisk betydning. Når man siger "Hele natten igennem", så er "natten" stadig et begreb, men man besjæler den for at give udtrykket en mere poetisk karakter.
Svar #4
03. juni 2010 af Andersen11 (Slettet)
Ifølge ODS (Ordbog over det Danske Sprog) bruges "gennem" kun som præposition, mens "igennem" kan bruges både som præposition og adverbium:
gennem bruges ikke som adv. ell. efterstillet det styrede ord (jf. dog bet. 4 slutn.); igennem kan i bibl. og højtid. spr. bruges i alle stillinger; men i alm. nutids-spr. bruges igennem især trykstærkt: et hul, man kan krybe igennem --vanskelighederne maa vi se at komme igennem -- hele aaret igennem -- dog bruges igennem tryksvagt ofte efter et adv.: jeg rejste lige (helt, ned) igennem (ell. gennem) Tyskland uden at standse
(citeret fra http://ordnet.dk/ods/opslag?opslag=gennem )
Skriv et svar til: gennem/igennem?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
