Historie

Historie eksamen (STX)

03. juni 2010 af Becky4 - Niveau: A-niveau

Hej alle sammen,

Jeg skal snart op i historie(STX med 24 timers forberedelse).

Har hørt at man får omkring 15 forskellige tekster, som man skal skrive nogle problemstillinger ud fra. Har hørt at man SKAL nævne alle teksterne. Under eksamen får man 10min. til selv at fortælle, hvorefter man i ca. 20min skal i dialog med lærer og evt. censor. 

Jeg ved egentlig ikke hvordan, det skal gribes an. Er der nogen som har nogle gode råd?

På forhånd tak


Brugbart svar (6)

Svar #1
03. juni 2010 af rammasjang (Slettet)

Du får omkring 10-15 forskellige tekster, som du skal skrive nogle problemformuleringer ud fra. Herunder skal du også benytte noget stof udover teksterne. Træk på noget at den viden du har tilegnet dig gennem undervisningen og tilegn dig også gerne lidt viden udover den fra undervisningen. men benyt dig primært af de udleverede tekster. Alle tekster skal ikke inddrages, men forsøg at få de fleste med.
Ved de udeladte tekster skal det begrundes hvorfor man har valgt at udelade dem.

så snart man har fået læst alle teksterne igennem, vil det blive nemmere at gribe det hele an :) (jeg sidder i dette øjeblik og forbereder mig til eksaminationen i morgen. jeg var oppe og trække emne i morges)

Mvh.
Mette


Svar #2
03. juni 2010 af Becky4

Hej Mette,

Tak skal du have. Håber at din eksamen går godt : )

Held og lykke


Brugbart svar (12)

Svar #3
04. juni 2010 af krinl (Slettet)

Dette er kopiret fra en vejledning jeg har fået af min historielærer, håber det kan hjælpe :)
 

2. Det udleverede materiale: Ved eksamens begyndelse får du udleveret et teksthæfte, der dækker et af de temaer/titler vi har gennemgået sammen§ Indholdet af teksthæftet lægger op til at arbejde med mange af de spørgsmål, vi har arbejdet med, da vi gennemgik emnet. § Teksthæftet skal indeholde forskellig slags materiale: skriftlige kilder, billeder, filmklip og ofte også senere historikeres vurdering af historien. Hæftet er på max. 15 sider. § Teksthæftet indeholder ingen spørgsmål, dem skal du SELV lave


3. Forberedelsen: Du har 24 timers forberedelse hjemme.  Begynd med at læse alle udleverede tekster/billeder hurtigt igennem.  Gå derefter til undervisningsbeskrivelsen og genlæs undervisningsmaterialer og noter.Læs herefter hæftet igen. Denne gang grundigt: slå ord op, du ikke forstår, søg evt. lidt mere viden om kildernes forfattere og gør dig helt klart, hvad er materialets ophavssituation og brugsværdi/hvad de er gode til at belyse. Dernæst kan du gå i gang med at stille de spørgsmål, du gerne vil besvare med udgangspunkt i teksthæftet. Lav først ca. 1-3 analysespørgsmål/problemstillinger, der kan udtømme kilderne for det, de er gode til at belyse. Problemstillingerne kan gå på tværs af kilderne, eller de kan være knyttet til de enkelte kilder. Det er op til dig selv at vælge vinkel på emnet, og du må godt fokusere på nogle af kilderne. Dog skal du regne med at kunne blive spurgt om alle kilderne undervejs. Dernæst skal du lave ca. 1-3 diskussionsspørgsmål, der tager udgangspunkt i materialet, men rækker ud over det og inddrager din viden om tiden og andre forløb. Her kan også tænke på om diskussionen kan inddrage et eller flere af de faglige mål på en naturlig måde.. Lave perspektiveringer til nutiden: har dit emne haft betydning for nutiden, kan vi lære af det og har vi måske et særligt syn på den del af fortiden? Lave en skriftlig disposition over alt dette med præcise henvisninger til de steder i teksterne billederne (du kan give dem numre), du vil anvende til at besvare dine analysespørgsmål, samt f.eks. små lister over centrale årstal og gode nedskrevne argumenter til din diskussion, inddragelsen af de faglige mål og perspektiveringen til nutiden/fremtiden. Endelig skal du nu – hvor du har rimeligt styr på de udleverede tekster og billeder – forsøge at finde noget materiale selv, du kan inddrage til belysningen af dine problemstillinger: det kan være alm. kilder, flere billeder, statistik mm. Du kan finde det på biblioteket, i de bøger vi har læst sammen, eller på nettet. Det er vigtigt at dit eget materiale er relevant i.f.t de problemstillinger, du har valgt at arbejde med og højst 1-2 sider


4 . EksaminationenEksamen er mundtlig og varer 30 min.· Her må du medbringe alt, men du bør begrænse dig til dine noter fra forberedelsen og teksthæftet . 2 s. noter er nok. Det virker usikkert , hvis man roder rundt i alt for mange papirer· De første 10 min. kan du gøre følgende og her er det vigtigt, at du selv tager initiativet. Start med kort at præsentere de tekster/billeder, du har fået udleveret og fremlæg dernæst din disposition for de 10 min., samt mulige emner for den efterfølgende samtale. Start derefter på at analysere de kilder, du har valgt at lægge fokus på. Analysen skal være grundig, systematisk og kritisk og du skal gøre dig umage med at slå ned mange steder i teksterne/billederne. Her kan du også inddrage dit eget materiale.. I forlængelsen af din analyse skal du så tage fat på en diskussion/vurdering, hvor du inddrager din viden om tiden og andre forløb. Her bør du tænke over, om dit emne evt. lægger op til naturligt at inddrage et eller flere af de faglige mål i diskussionen . Afslutningsvis skal du relatere dit emne til nutiden/fremtiden§ Du vil sikkert kun nå at analysere tekster/billeder de første 10 min. Det er derfor en god ide at præsentere dine diskussionsspørgsmål allerede i din disposition, så kan du også være med til styre den efterfølgende samtale § Resten af eksaminationen (10-15 min.) foregår som en samtale, hvor dit analysearbejde med det udleverede materiale og din diskussion uddybes. Her må du også regne med at blive hørt i din baggrundsviden om tiden, men kun i det omfang, det er relevant for de tekster du har fået.
 


Svar #4
04. juni 2010 af Becky4

tusind tak skal du have :) Det er virkelig en stor hjælp.


Brugbart svar (1)

Svar #5
08. juni 2010 af BudZa7 (Slettet)

Tak


Brugbart svar (1)

Svar #6
09. juni 2010 af Net-Sirk (Slettet)

det er super .. Men jeg undrer mig lidt over hvad der står under punkt 1 .. som af en eller anden grund ikke er med ?!! :D

Nogen der har været oppe , der kan give nogle "råd" , hvad er vigtigst at have med , og hvad skal man især have styr på !?

Mit emne er "Familiens udvikling og Danmarkhistorie" .. :D


Brugbart svar (1)

Svar #7
15. juni 2011 af krinl (Slettet)

Punkt 1 handlede om læseferien, virkede ikke relevant i forhold til det første spørgsmål. Men her er det:

1. Læseferien:
? Læs flere sammen og lav en plan - med tidsfrister og belønninger
? Få styr på dine noter f.eks. i mapper/gule post-it
? Læs grundigt på dine eksamensområder, og prøv om du kan lave nogle supernoter/mindmaps til dine gamle noter
? Repeter de 10 faglige mål: hvad betyder der, hvad ved du om dem, og hvordan kan de bruges
? Kig også de områder igennem, du ikke skal til eksamen i – dem skal du bruge til perspektivering


Brugbart svar (4)

Svar #8
15. juni 2011 af krinl (Slettet)

her er hele guiden som fil :

Vedhæftet fil:historie guide.pdf

Brugbart svar (4)

Svar #9
08. maj 2012 af maaikeen (Slettet)

Hmpf. Lægger mig bare til at dø med det samme...


Skriv et svar til: Historie eksamen (STX)

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.