Postkolonial læsning

Fandt det her, som gerne skulle være til at forstå:

Postkolonial litteraturkritik

I 1978 udgav den palæstinensisk-amerikanske litteraturprofessor Edward W. Said ((1935-2003) bogen 'Orientalism', (på dansk: 'Orientalisme: vestlige forestillinger om Orienten', 2002). Den handler bl.a. om, at vestlige forfatteres litteratur ofte har tegnet et forvrænget og forfalsket billede af de ikke-vestlige nationer, kulturer og mennesker. Et forvrænget billede, der var baseret på vesteuropæerens forestilling om den vestlige, kristne, hvide mand som intellektuelt og mentalt overlegen i forhold til andre racer - derfor var den hvide mand berettiget - og forpligtet - til at kolonisere verdens ikke-europæiske lande i øst (Asien), syd (Afrika) og vest (Amerika).

Dette syn på verden og andre racer gav sig udslag i, at bestemte europæiske magter (herunder også Danmark) koloniserede (dvs. med magt at overtage den økonomiske og politiske kontrol med) mange lande og folkeslag i Asien, Australien, Afrika og Amerika - i perioden 1400-1950.

En postkolonial litteraturkritiker interesserer sig særligt for litteratur, der har placeret handlingen til at foregå i de gamle kolonier. Han vil først og fremmest kritisk undersøge, hvad det er for et (måske kolonialistisk) billede den vesteuropæiske forfatter tegner af (den tidligere) koloni, dens kultur og dens mennesker - og efterfølgende vurdere i hvor høj grad, og hvorfor billedet er fordrejet.

Mange tak

... Lige til sidste sætning. Hvorfor kan forfattere have en interesse i at fordreje billedet af menneskerne i kolonierne? Altså lade dem fremstå negativt f.eks.  

Man kan sige man går historisk til værks. Det er en lidt omfattende litteraturkritisk måde at gribe tingene an på. Et eksempel kunne være, hvis en forfatter skriver en roman hvor der b.la. indgår noget om den britiske imperialisme i Indien. Altså, hvordan Indien så ud før, hvordan det ser ud imens briterne har deres eget imperium i Indien, og efter de er bortrejst igen. Så går vi som læser ind og undersøger dette, og finder ud af hvorfor det er sådan og sådan, og hvad forfatteren gerne har ville fortælle. Meget typisk, ville det være at forfatteren portrætterer inderne som uskyldige og ærlige folk, hvor briterne er symboliseret som griske, uærlige og pengetørstige. Men det er bare et eksempel på, hvordan det kunne se ud.

Okay, jeg havde da gået ud fra at hvis du har en engelsk forfatter så vil han portrætere englænderne positivt og inderne primitivt?

Jeg har specifikt om afrikansk litteratur, hvor man ser England/omverdenens effekt på det afrikanske samfund igennem deres øjne. Når det er igennem DERES øjne, altså afrikanske forfattere, kan man så godt sige at man laver en postkolonial læsning hvis man som sagt har fokus på det primitive samfunds kultur og mennesker. Eller skal det være en forfatter fra vesten før man kan sige det? 

Mange tak for svarene forresten :- ) 

Hvis det var engelsk forfatter, kan du have helt ret i, at han så måske havde portrætteret folkeslagende anderledes, men det var også bare ment som et eksempel :)

Ja, du kan sagtens kalde det postkolonial litteraturkritik, selvom du ser det gennem afrikanernes øjne. Udgangspunktet er stadig det samme, nemlig hvor du går historisk til værks, og ser hvordan det er gået til, hvorfor, konsekvenserne, og selvfølgelig hvilket ståsted forfatteren har, og hvordan du kan se det i litteraturen. Det kan du sagtens.