Samfundsfag
markedsøkonomi
Hej allesammen.
Håber i bare vil hjælpe en lille smule..
hvad betyder markedsøkonomi ?
på forhånd tak :)
Svar #1
08. juni 2010 af Economist (Slettet)
At økonomien er styret af markedskræfterne - udbud og efterspørgsel - i stedet for helt eller delvist af en stat.
Svar #2
13. juni 2010 af erga (Slettet)
Et marked er et sted, hvor folk der vil sælge varer mødes med folk der ønsker at købe varer. Tidligere i historien var markedet typisk en bestemt lokalitet f.eks. agora i Athen, middelalderens varemesser eller en årligt tilbagevendende markedsfest på en mark udenfor bymuren. Idag er markedet mest et rent abstrakt begreb, tænk på f.eks. "ejendomsmarkedet" som findes i mange former: avisannoncer, på internet og i boligbutikker mv.
Alle der vil sælge noget har en ide om, hvad de vil have for det, dette kan kaldes udbyderens pris. Denne er bestemt af bl.a. hvad udbyderen eller sælgeren selv har givet for varen, eller hvad den har kostet at producere. Køberne repræseterer den anden side af sagen og alle potentielle købere af varen har også en ide om, hvad varen er værd og om hvor meget de vil give for den. Dette beløb er, lidt forenklet sagt, bestemt af hvor stærkt de ønsker sig varen, og hvor meget de har råd til (deres indkomst). Vi har nu nogle udbydere/sælgere og nogle efterspørgere/potentielle købere som står overfor hinanden og som skal finde et kompromis om varens pris. Udbud og efterspørgsel påvirker således prisen i to forskellige retninger, opad og/eller nedad, og resultatet af dette bliver så den endelige pris eller den såkaldte markedspris. Det er den pris vi som forbrugere ser i butikkerne dvs. på markedet. Butikspriserne er dog som regel faste, men det er fordi at butksejerne allerede har taget højde for samspillet mellem udbud og efterspørgsel: de kender kunderne/køberne og ved hvor meget de vil give. Nogle gange er butikspriserne alligevel ikke helt faste, da man ved større køb ofte kan forhandle sig til rabatter eller forbedrede købsbetingelser.
Næsten alle lande har idag mere eller mindre markedsøkonomi dvs. et økonomisk system der kan betragtes som et kludetæppe af mange forskellige markeder for alle slags varer. Tidligere fandtes der i Østeuropa og Rusland såkaldte planøkonomier, og her foregik produktionen af varer ikke ved at privatejede virksomheder selv bestemte indkøb af råvarer, produktionsmængde og salg af varerne. Der var ikke markeder for råvarer og alle de andre ting som en virksomhed skal bruge for at kunne producere, og da der kun var en kæmpe-fabrik som producerede varen var der ingen konkurrence ved salget. produktionen var politisk planlagt ud fra hvad man vurderede var samfundsmæssige behov f.eks. produktionen af den østtyske personbil Trabant. Det blev altså afgjort politisk, hvad der skulle produceres og udbydes især for de vigtigste forbrugs- og investeringsvarer. Der fandtes dog alligevel mindre markeder i et vist omfang f.eks. privatejede restauranter.
Selv om de fleste lande idag har markedsøkonomi har de dog samtidig en stat og regering som styrer markederne lovgivningen f. eks. mht. at opretholde konkurrencen på markederne, betingelser for køb og salg (markedsførings-loven), produktionsmetoder (miljø, sikkerhed). Løn, ferie og arbejdsbetingelser bestemmes ved dels forhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgivere og dels individuelt. I mange lande med markedsøkonomi findes der dog også statsejede virksomheder bl.a. jernbaner, vand- og elforsyning, hospitaler og i Frankrig er nogle bilfabrikker statsejede. Dette skyldes, at ikke alle varer er velegnede til at blive produceret og solgt på et marked eller at private investorer ikke finder markedet profitabelt f.eks. drift af veje og broer, havne, kraftværker, vandværker, jernbaner, hospitaler osv. Et lands økonomiske system kan derfor ikke baseres udelukkende på markedsøkonomi pga. de såkaldte markedssvigt eller markedsfejl.
Hvis ikke staten sørger for at opretholde konkurrencen (mellem udbyderne/virksomhederne) på markederne vil der efterhånden opstå monopoler som udnytter forbrugerne gennem høje priser og markedsøkonomien vil efterhånden undergraver sig selv, idet konkurrencens fordele går tabt på forbrugernes bekostning. Statens konkurrencestyrelse og EUs konkurrencedepartement har til opgave at holde øje med markederne og især de store virksomheder bl.a. de multinationale.
Svar #3
13. juni 2010 af erga (Slettet)
<p>Et marked er et sted, hvor folk der vil sælge varer mødes med folk der ønsker at købe varer. Tidligere i historien var markedet typisk en bestemt lokalitet f.eks. agora i Athen, middelalderens varemesser eller en årligt tilbagevendende markedsfest på en mark udenfor bymuren. Idag er markedet mest et rent abstrakt begreb, tænk på f.eks. "ejendomsmarkedet" som findes i mange former: avisannoncer, på internet og i boligbutikker mv.</p> <p>Alle der vil sælge noget har en ide om, hvad de vil have for det, dette kan kaldes udbyderens pris. Denne er bestemt af bl.a. hvad udbyderen eller sælgeren selv har givet for varen, eller hvad den har kostet at producere. Køberne repræseterer den anden side af sagen og alle potentielle købere af varen har også en ide om, hvad varen er værd og om hvor meget de vil give for den. Dette beløb er, lidt forenklet sagt, bestemt af hvor stærkt de ønsker sig varen, og hvor meget de har råd til (deres indkomst). Vi har nu nogle udbydere/sælgere og nogle efterspørgere/potentielle købere som står overfor hinanden og som skal finde et kompromis om varens pris. Udbud og efterspørgsel påvirker således prisen i to forskellige retninger, opad og/eller nedad, og resultatet af dette bliver så den endelige pris eller den såkaldte markedspris. Det er den pris vi som forbrugere ser i butikkerne dvs. på markedet. Butikspriserne er dog som regel faste, men det er fordi at butksejerne allerede har taget højde for samspillet mellem udbud og efterspørgsel: de kender kunderne/køberne og ved hvor meget de vil give. Nogle gange er butikspriserne alligevel ikke helt faste, da man ved større køb ofte kan forhandle sig til rabatter eller forbedrede købsbetingelser.</p> <p>Næsten alle lande har idag mere eller mindre markedsøkonomi dvs. et økonomisk system der kan betragtes som et kludetæppe af mange forskellige markeder for alle slags varer. Tidligere fandtes der i Østeuropa og Rusland såkaldte planøkonomier, og her foregik produktionen af varer ikke ved at privatejede virksomheder selv bestemte indkøb af råvarer, produktionsmængde og salg af varerne. Der var ikke markeder for råvarer og alle de andre ting som en virksomhed skal bruge for at kunne producere, og da der kun var en kæmpe-fabrik som producerede varen var der ingen konkurrence ved salget. produktionen var politisk planlagt ud fra hvad man vurderede var samfundsmæssige behov f.eks. produktionen af den østtyske personbil Trabant. Det blev altså afgjort politisk, hvad der skulle produceres og udbydes især for de vigtigste forbrugs- og investeringsvarer. Der fandtes dog alligevel mindre markeder i et vist omfang f.eks. privatejede restauranter.</p> <p>Selv om de fleste lande idag har markedsøkonomi har de dog samtidig en stat og regering som styrer markederne lovgivningen f. eks. mht. at opretholde konkurrencen på markederne, betingelser for køb og salg (markedsførings-loven), produktionsmetoder (miljø, sikkerhed). Løn, ferie og arbejdsbetingelser bestemmes ved dels forhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgivere og dels individuelt. I mange lande med markedsøkonomi findes der dog også statsejede virksomheder bl.a. jernbaner, vand- og elforsyning, hospitaler og i Frankrig er nogle bilfabrikker statsejede. Dette skyldes, at ikke alle varer er velegnede til at blive produceret og solgt på et marked eller at private investorer ikke finder markedet profitabelt f.eks. drift af veje og broer, havne, kraftværker, vandværker, jernbaner, hospitaler osv. Et lands økonomiske system kan derfor ikke baseres udelukkende på markedsøkonomi pga. de såkaldte markedssvigt eller markedsfejl.</p> <p>Hvis ikke staten sørger for at opretholde konkurrencen (mellem udbyderne/virksomhederne) på markederne vil der efterhånden opstå monopoler som udnytter forbrugerne gennem høje priser og markedsøkonomien vil efterhånden undergraver sig selv, idet konkurrencens fordele går tabt på forbrugernes bekostning. Statens konkurrencestyrelse og EUs konkurrencedepartement har til opgave at holde øje med markederne og især de store virksomheder bl.a. de multinationale.</p>
Skriv et svar til: markedsøkonomi
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.