Matematik
Corioliskraft
Hej hej!
Nogen der lige kunne forklare mig hvad Corioliskraften er. Jeg har undersøgt det, men forstår den ikke helt.
Hvis nogen kan knytte nogle ord til den her animation ville jeg være glad :)
Hilsen Katrine
Svar #1
09. juni 2010 af Erik Morsing (Slettet)
Det er en længere forklaring, men man kan sige, at Newtons love kun gælder i de såkaldte inertialsystemer, d.v.s. systemer, der enten er "faste" eller bevæger sig med konstant hastighed i forhold til et fast ståsted (koordinatsystem). Jorden som sådan er ikke et sådan præcist inertialsystem, hvilket netop skyldes denne fiktionære ekstra kraft, corioliskraften. Du skal tegne det op og så ser du, at corioliskraften kan beskrives sådan her (C=-2ΩT×v - 2ΩN×v=CN+Cτ). I den nordlige og i den sydlige hemisfære afbøjer corioliskraften vindende modsat hinanden. Corioliskraften er altså en vektorstørrelse, som fremkommer som en sum af to kræfter (krydsprodukter), tangential- og normalkomponent. Det er ret matematisk dette her, og jeg skal ikke forsøge at udlede det i detaljer, hertil kræves kendskab til roterende koordinatsystemer.
Håber alligevel, at du fik en fornemmelse af corioliskraften
Svar #2
09. juni 2010 af bbdk (Slettet)
Forestil dig at luftrummet over jordens overflade er indelt i et koordinatsystem. x-aksen er øst-vest, y-aksen er nord-syd. Skal der være lige mange x-koordinater, uanset afstanden fra ækvator, må afstanden mellem x-koordinaterne altså blive mindre og mindre, jo længere du bevæger dig væk fra ækvator - Jordens omkreds er jo størst ved ækvator og går mod 0 ved polerne.
Hvis du nu er på ækvator og flyver lige op og svæver over jordens overflade, så står du jo faktisk ikke stille. Du står kun stille i forhold til det punkt du forlod på overfladen, men det punkt på jordoverfladen har en hastighed, fordi jorden drejer omkring en akse der går igennem midten af kloden.
Begynder du nu at bevæge dig i en ret linie på y-aksen, så vil du opdage at du ikke bare automatisk bliver på denne rette linie. Jo længere du kommer væk fra ækvator, jo langsommere roterer Jorden tilsyneladende under dig. Det er fordi der er mindre omkreds, jo længere du kommer væk fra ækvator, og derfor behøver overfladen ikke roterere så hurtigt for at holde samme x-koordinat i vores virtuelle koordinatsystem. Jordoverfladen under dig roterer ikke så hurtigt som du gør, for du fik jo din hastighed i forhold til jordens centerlinie, længere væk fra centerlinien og dermed var din hastighed i udgangspunktet højere.
For en tilskuer vil det se ud som om du drejer mod øst.
Svar #3
09. juni 2010 af Erik Morsing (Slettet)
His du nogensinde har stået på en karussel (da du var barn for eksempel) og du så har bevæget dig for eksempel længere ind mod midten af karussellen, så har du mærket en kraft, der trækker i dig, det er svært at gå ind, hvis den ikke står stille. Dette er corioluskraften. Karussellen er ikke et inertialsystem, sådan som det er defineret i #1, det er et roterende system, hvor den lineære hastighed hele tiden ændrer sig.
Skriv et svar til: Corioliskraft
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
