Studievejledning

Uddannelsen - hhx

30. juni 2010 af lotte2511 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

 En uddannelse er en vigtig del i ens liv. Efter 9.klasse skal man beslutte hvad man vil. 10.klasse, hhx, htx eller måske hg o.s.v.
- Jeg selv har valgt 10.klasse skolen MEN jeg overvejer ligenu kraftigt om jeg skal tage en hhx uddannelse.. Men helt ærligt såé kan jeg intet finde om, hvad man kan blive, hvis man tager den uddannelse. Nogen som kan svare på det eller har en hjemmeside hvor der står mere infomation må i gerne smide en kommentar..
- &hvad skal man efter hhx?
- &tilsidst hvad er forskellen på htx og hhx .. (gerne mere uddybende end to ord)

Håber nogen kan hjælpe mig med dette(-;

jeg ved godt hvad hhx står for men hvad betyder det? o-;


Brugbart svar (2)

Svar #1
30. juni 2010 af LouiseLG (Slettet)

Har selv lige afsluttet en HHX og med den kan du læse på de videregående uddannelser (universitet og handelshøjskolen, som med STX) og du kan komme i praktik efter du har afsluttet den. HHX er højere handelsuddannelse (afsætning, virksomhedsøkonomi og international økonomi)  hvor HTX er højere teknisk uddannelse (med vægt på fag som fysik, kemi og matematik).

- Louise


Brugbart svar (2)

Svar #2
01. juli 2010 af DennisDeH (Slettet)

Du kan ingenting med din 10. klasse; det er derfor du skal videreuddanne dig.

Du har umiddelbart to muligheder, hvis du ikke vil gå som ufaglært (som der ikke rigtig er nogen fremtid i). Du kan tage en erhvervsuddannelse (tømrer, frisør, elektronikfagtekniker, HG osv.), der giver direkte adgang til jobs og som er meget praktisk anlagt. Du kan også tage en gymnasiel uddannelse (3 år), som er ret akademisk (dvs. du kommer ikke til at bruge dine hænder så meget), og som giver adgang til videregående uddannelser (af længde på 2-6 år). Disse videregående uddannelser giver så adgang til et job. Med et eksamensbevis fra et af de 4 gymnasie-typer (STX/HTX/HHX/HF), kan man læse til fx læge, økonom, dansklærer i gymnasiet, diverse sprogfag, og naturvidenskabelige fag som fysik, kemi og matematik.

Hvis du vil nå langt, så skal du tage en gymnasiel uddannelse (eller det er den letteste vej; intet er umuligt), men det kræver også af dig at du kan holde ud at læse noget mere lektier end i folkeskolen. Alle kan klare gymnasiet, det er blot at tage sig sammen.

Da du nu har taget 10. klasse, kan du søge ind på HF, som tager 2 år og giver adgang til det samme som de 3 andre. Læs mere på www.ug.dk


Skriv et svar til: Uddannelsen - hhx

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.