Karakterer og ECTS

Er der nogle, der ved hvordan man laver en figur ligesom i den heri vedhæftede fil (lodret opdelt søjlediagram(?))?

Hvilken forskel gør det at et fag giver flere ECTS-point end andre? Betyder det bare, at jeg har haft flere timer af det? Bliver mine karakterer ikke vægtet ud fra antallet af ECTS-point? Jeg har også set ECTS-point i forbindelse med konvertering af karakterer mellem danske og udenlandske karakterpoint - hvordan hænger det hele sammen?

ECTS point systemet er en måde at udtrykke et kursus/moduls arbejdsbyrde på. Når du læser en universitetsuddannelse  vil man typisk læse forskellige kurser/moduler i løbet af et semester. ECTS pointsystemet indikere om der er tale om et modul med stor arbejdsbyrde (mere pensum, flere timer, flere opgaver), eller et modul med lille arbejdsbyrde. Et semester er opgivet til at være 30 ects point hvis man læser fuld tid.  Man skal huske på ECTS point systemet kun siger noget om arbejdsbyrde og ikke den faglige sværhedsgrad. Et fag på det første og sidste semester kan med andre ord have det samme antal ECTS  men forskelligt fagligt niveau.

Min erfaring er dog at arbejdsbyrden ikke altid afspejles i antallet af ECTS point.

Det smarte ved ECTS systemet er at der er tale om en europæisk standart således at man kan sammenligne uddannelser på tværs lande.

Skal jeg nogensinde bruge et gennemsnit?

Det kan ikke afvises. Skal du søge om stipendiat til en ph.d kan karaktererne få betydning. Det samme hvis du skal ud at søge job. Men karakterracet på decimaler blev overstået i gymnasiet

Udover at skrive noter til forelæsningerne og evt. øvelsestimerne, ville det så være fordelagtigt at udfærdige nogle "ordentlige"/komplette noter når man havde bedre tid? Tingene står jo allerede i bogen, men ville det stadig være smart at gøre, så man bl.a. også kendte stoffet bedre?

Hvis du lærer bedst på denne måde - ja. Men det er meget afgørende hvad du læser, hvorledes eksamen er skruet sammen og hvor meget tid du vil ofre.

I gymnasiet forventedes det ikke, at man kunne andet end hvad der stod i bøgerne. Er det ligeså på universiteterne eller er det nødvendigt at læse aviser/tidsskrifter/andet supplerende materiale?

Du bliver eksamineret i pensum og intet andet (hvilket også kan være rigeligt). Tilgengæld er pensum (alt efter uddannelse) betydelig større end på gymnasiet. Du kan i de humanistiske fag sagtens risikere at skulle til mundtlig eksamen uden forberedelsestid hvor man bliver eksamineret i 1800+ siders pensum.  (Det skal ikke afskrække nogen!!! Det er langt fra så slemt som det måske kan lyde).

På de naturvidenskabelige fag er pensum noget mindre, til gengæld skal du kunne huske det hele på rygraden.

Men generelt er det naturligvis naturligt at man følge med i aviser, tv mm. hvis der er noget af relevans for ens fag. Men i relation til eksamen er det helt fast hvad du skal kunne.

Tak for svaret!

Hvis nogle siger, at de gør en ekstra indsats i fag med et højt antal ECTS-point, er det så fordi arbejdsbyrden er større eller er karakteren vigtigere i et fag med højt antal ECTS?

Det kommer nok også an på, hvilket studium du taler om, angående hvorvidt ECTS afspejler en høj/lavere arbejdsbyrde. Karakteren er ikke vigtigere pga antallet af ECTS.

På nogle studier er eksamenerne nemmere at bestå, der er nærmest gået inflation i karaktererne, og der går folk op i at få et højt gennemsnit.

På andre studier, gælder det bare om at bestå eksamen, og så bliver man senere ansat efter sine øvrige kvalifikationer.

Hvis man studerer på medicin, fx., så vil der ikke skelnes ret meget til karakterer, med  mindre man skal til USA og arbejde, og i så fald er det kun karakterer på kandidatdelen, de ser på, udover nogle specielle eksamener, som man tager frivilligt, hvis man ønsker at arbejde i der.

Angående figuren så er det svært at lave over præcis de samme tal, idet PROG7A var en tabel over tal for en befolkningsfremskrivning, der altså var lavet før 2004 og af gode grunde ikke er ret interessant mere. Derfor kan du simpelthen ikke finde tallene mere. Hvis vi i stedet inddrager de reelle tal fra befolkningen i 2004, kan du vælge at få DST til at lave dig et lodret søjlediagram - eller du kan (burde nok) vælge selv at hente tallene ned og lave en pænere figur i Excel. Du kunne eksempelvis gøre således:

Men det er lidt svært at få det til at se vanvittig godt ud, når du skal have så mange tal med. 

Nu læste jeg lige dit indlæg igennem på ny og forstod det pludseligt helt anderledes. Forstår jeg det rigtigt nu, at du gerne vil beholde figuren som en befolkningspyramide, du ved bare ikke, hvordan du laver sådan en?

Mit forslag ville være:

Det er ikke helt nemt at lave! Excel har ikke befolkningspyramiden som standardfigur, så vi skal, ligesom vi i øvrigt skal, hvis vi vil lave en boxplot, være lidt kreative. Du kan se en guide her.

Det kommer nok også an på, hvilket studium du taler om, angående hvorvidt ECTS afspejler en høj/lavere arbejdsbyrde.

Hele fidusen og hensigten med ECTS pointsystemet er netop at få et fælles mål for arbejdsbyrde når man skal sammenligne videregående studier indenfor EU. Jeg sidder ikke bare og lukker vand ud af ørerne - læs evt. selv her www.iu.dk/dokumentation/ects/ects

At virkeligheden så betyder at en matematik nørd vil være langt mindre tid om at regne algebra end at analysere Hegel er en anden sag. Sådan er virkeligheden, men det ændre ikke  ved at ECTS pointsystemet er et forsøg på at måle arbejdsbyrden på de respektive kurser på videregående uddannelser.

Er man lidt muggen?

ECTS point handler, udover at kunne sammenligne fag etc over landegrænser,  også om at få et puslespil til at gå op fra universitetets side, da 60 point svarer til et årsværk.

Derved er det sandsynligvis sket, at nogle eksamener har færre/flere point, ifht de andre fag, man tager det pågældende år, således at årsværket går op i sidste ende, hvilket udløser puljepenge til universitetet.

Vi har således fag der er meget nemmere end andre, men som har fået tildelt flere ETCS point. 

Arbejdsbyrden handler ikke om folks personlige evner ifht fagene, men er noget, der er generel enighed om.

Jeg tør godt vædde på, at der også er forskel mellem uddannelsernes sværhedsgrader ifht ETCS-point, uden at have nærlæst dit personlige indlæg.  
 

Læs linket

Det er korrekt, som Mads1980 skriver, at ECTS skal sige noget om arbejdsmægde, sværhedsgrad, en samlet værdi osv. af et specifikke fag. Dog skal man huske på, at et fag der tæller 15 ECTS i Italien ikke siger noget værdifuldt i forhold til et fag i Danmark på 15 ECTS. Selv et fag på Københavns Universitet der tæller 15 ECTS, siger ikke noget selvstændigt i forhold til et 15-points fag på Århus Universitet. 

Det eneste man kan bruge ECTS-pointene til er på sit eget specifikke studie, hvor de er blevet vægtet. Ofte har det ikke noget med arbejdsbyrden at gøre, men i højere grad, hvor vigtigt man anser et fag for at være. Det kan være forholdsvis smart at holde øje med et fags ECTS-værdi, da den kan være med til at bestemme, hvor man skal lægge hovedparten af arbejdsbyrden for at få det maksimale ud af det i forhold til sit gennemsnit.

Så generelt har ECTS et meget snævert anvendelsesområde, da der er så store nationale og regionale forskelle, at som samlet standart kan ECTS ikke virke.

Mads, det gjorde jeg, før jeg svarede.

Roman, det er jeg meget enig i.