novellen om en drøm

 jeg ville bare lige spørge om jeg kunne få en mening på min novelle fra 6. klasse (ikke rettet fra stavefejl og grammatiske fejl)

husk at det er fra 6. klasse


drømmen

Jamen Quin mao. Nu skal jeg fortælle dig, om den gang jeg stod i samme situation som dig. For jeg var somhen klog og tage action på mine drømme. Nu skal jeg fortælle dig en historie om en ung man som med sin klogskab trak det længste strå og mødte den fuldendte lykke.

datoen var den 1/12/1951. mig og min mor sad overfor læreren Inger. Vi var til skolehjem samtale. Jeg blev skamrost af Inger, og havde fået højeste karakterer i samtlige fag. Jeg var kun 10 år, men allerede blev jeg kaldt et pragteksemplar. Jeg gik i 6. klasse men burde gå i 4. klasse. Anyway det lyder nok som om jeg havde det perfekte liv for fødderne af mig, men tvært imod min familie havde planlagt det hele, jeg skulle arbejde hos en grønthandler på Østerbro, selv om jeg var så begavet og havde rigtigt gode sociale kompetencer. de havde fundet en smuk pige til mig som med garanti ville vokse op, blive fed og ligne et lig lige som alle andre muslimske piger. Ja og jeg troede ikke engang på alla. Mig ja hvad er der at fortælle om mig, mit hoved var som fyldt med had, jeg var ambitiøs i skolen og havde store drenge drømme om at tage til Kina og blive Finans man få mig en asiatisk kæreste og nogle smukke børn, lade dem vokse op, lad dem gøre hvad de drømmer om, bakke dem op om deres drømme. Være den far jeg aldrig havde.

Datoen var den 5/6/1955. min lange lige pen strøg over kladdeheftet. Det var min afgangsprøve i niende klasse jeg var kun 14 år og med en brillant indsats var jeg den første som afleverede færdighedsregningen til sensor. Et stort tolvtal stod der på karakter bladet den sidste skole dag, ”nå så har jeg vist en stor fremtid foran mig var!” sagde jeg til min mor som kikkede på mig med onde øjne, og med det samme lettede en mørk tung luft over mig og jeg huskede at jeg ingen stor fremtid havde. Jeg havde ingen glæde i livet, intet at se frem til. Alt var lige meget, min skæbne var jo bestemt. den forsømte familie, havde de ikke andet at tage sig til en at ødelægge andres liv. de havde spoleret alt hvad der betød noget for mig dengang, jeg måtte væk fra alt dette. Og i samme øjeblik kom jeg i tanke om min drøm drømmen om Kina og Finans livet. Den tilværelse som jeg altid havde drømt. Alle mine nattedrømme tilhørte den tilværelse. Og første gang var jeg sikker, så sikker som men overhoved kan være. Første gang i mit liv var jeg sikker på noget jeg skulle til Kina og bygge den tilværelse som mine drømme guidede mig til.

Datoen var den 7/7/1960. ”ellers andet?” ”nej det var det hele, på beløbet tak” kling, kasseaberetet klirrede hårdt i øret. Intet var som jeg havde forventet, jeg var helt fyldt op med had. Jeg arbejdede hos grønthandleren jeg var skuffet over mig selv, jeg var skuffet over min familie men et lille lys lå i enden af tunnelen der var håb et lille et også kun et lille et jeg havde stadig en drøm om at flygte til Kina flygte fra dette liv starte på en frisk. men jeg var sikker på at det skulle være nu eller aldrig. Det værste ville være vis det var for sent. Jeg gik ud på gaden uden noget mål, jeg gik bare gik og gik jeg traskede ud i det blå. Da jeg pludselig blev skræmt af en Bedaget mand lige ude foran mig det første indtryk var lykke, denne ældre mand havde simpelthen denne udstråling af ultimativ lykke. Lige som jeg havde i mine drømme. Jeg var helt betaget af denne mand og blev helt skræmt da han åbnede munden igen ”jeg kan bemærke at du går der og grubler på noget som du gerne vil ud med” og så begyndte en lang samtale hvor jeg blev inspireret til at udleve min drøm lige som denne lykkelige mand, så jeg kunne føle samme lykke, og denne livsvigtige lykke vil jeg nu give videre til dig Quin mao.

Da jeg kom hjem smuttede jeg ind på mit værelse jeg fandt stadstøjet frem, jeg hørte trin på vej hen til mit værelse, det var min mor hvad skulle jeg gøre. Vis hun så mig i dette tøj ville hun jo fatte mistanke! Jeg så ingen anden udvej end at lægge mig i sengen under dynen, døren blev åbnet stille og roligt, det var faktisk første gang jeg lagde mærke til hvor varmt og tryggende der enlig var. Min moder virkede som om hun troede på at jeg sov, lige indtil hun så sig over skulderen og så de sove piller jeg havde tænkt mig at bedøve hende med, da hun kiggede over på mig igen. Først der lagde hun mærke til, at jeg havde den skjorte på som jeg kun havde på når nogle blev gift. Hurtigt rejste jeg mig op inden hun nåede at sige noget nåede jeg at slå hende i maven så hun gik i gulvet. Jeg spænede ud mens jeg mumlede jeg elsker dig. Og så drog jeg ud på min store rejse

Kære Quin Mao. Jeg kan ikke fortælle, hvordan det gik men jeg kan absolut sige at jeg har mødt den ultimative løkke lige som jeg den gamle man og ligesom jeg nu anbefaler dig

- Følg dine drømme