Kronik hjælp!

Hej jeg har fået en opgaver der lyder sådan, jeg tænkte på om der nogle som kunne hjælpe mig lidt med at give nogle som forslag til hvordan jeg skal åbne ballet og hvad I synes der især skal ligges vægt på.

 Skriv en kronik, hvori du gør rede for og diskuterer synspunkterne i de to leder-artikler fra Politiken og Jyllandsposten.

Tag desuden stilling til (og argumentér for), hvilke traditioner og institutioner, du mener fortjener at overleve i det danske samfund.

Åbenbaring: Drop helligdagene
Leder i Politiken, 1/5 - 2010
Gud kan ikke lukke hullet i statskassen. Foldede hænder forhindrer ikke besparelser. I stedet er der brug for, at danskerne arbejder lidt mere.

Det Radikale Venstre lancerede i går en original idé, der løser flere problemer på en gang: Ved at sløjfe store bededag som fridag vil staten få indtægter på op til tre mia. kr., og arbejdsudbuddet vil øges med 10.000 personer: »Det fjerner ikke behovet for reformer, men det er et rigtig godt supplement,« udtalte partileder Margrethe Vestager.
Reaktionerne var voldsomme. Det er længe siden, at en radikal politiker sidst er blevet beskyldt for populisme. Både Socialdemokraterne og de konservative slog korsets tegn for sig.
Men ideen er så fornuftig og fremadrettet, at den bør udvides til at omfatte de andre helligdage: Kristi Himmelfartsdag, 2. pinsedag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag og juledagene.

I et moderne samfund må gudsdyrkelse være forbeholdt kaffepauser, fyraften og almindelige ferier. Hvis princippet om, at religion er en privatsag, blev ført ud i livet, ville staten få ekstra indtægter på op mod 25 mia. kr., eller hvad der svarer til hele holdbarhedsproblemet.

Slagt de hellige køer
Samtidig ville arbejdsudbuddet blive øget med op til 100.000 ekstra årsværk og dermed mindske det langsigtede behov for velfærdsreformer af ydelser som efterløn og dagpenge. På kort sigt ville en afskaffelse af alle helligdage som kollektive fridage betyde, at besparelserne i kommunerne kunne annulleres.
Hidtil har vælgerne kun fået to valg: VKO-blokken vil skære ned i den offentlige sektor, mens S og SF vil hæve skatterne. Heldigvis findes der den tredje mulighed, som de radikale foreslår: at arbejde mere. Det er tid til at tænke lidt kreativt.

Helligdagene hører til en svunden tid, hvor flertallet af danskere var religiøse, og vi i øvrigt havde råd til at arbejde færre timer end folk i vores nabolande. Kun få mennesker i verden arbejder så få dage om året og så få timer om ugen.

Danskerne er kendt som fritidskæmpere. Men ingen kan efterhånden forklare, hvorfor vi har kollektivt fri på vilkårlige dage som store bededag. Fritiden har fået en meget høj pris. Derfor er det tid til at slagte nogle hellige køer i stedet for blot at håbe på mirakler.

Margrethe II
Leder i Jyllandsposten 16/4 - 2010
I Danmark er selv republikanerne tilhængere af monarkiet - i hvert fald dronning Margrethe II's monarki.
Født i Danmarks skæbnetime 1940, ”valgt” til Danmarks tronfølger ved grundlovsændringen i 1953, udråbt til dronning i 1972. Og nu runder dronningen de 70 år på toppen af sin gerning som danskernes statsoverhoved.

Det var en ung og lidt usikker kvinde, der kom på tronen for 38 år siden. Efter 68-generationen blev alle autoriteter og institutioner udfordret - også monarkiet. Kongehusets aktier stod ikke særlig højt, selv om der havde været stor respekt for folkekongen Frederik IX.

Men den nye dronning formåede langsomt, men sikkert, at re-vitalisere monarkiet som en gylden ramme om et moderne demokrati, der i meningsmålingerne bakkes op af et overvældende flertal af befolkningen, selv i de partier, der har republikken på programmet.

Når Villy Søvndal trækker i kjole og hvidt for at sidde til bords med dronningen, har republikken lange udsigter i Danmark.

Personligt er dronningen modnet til at mestre sin gerning med intelligens, stil og pligtfølelse, og selv om hun vil betakke sig for at være nationens moralske vogter, repræsenterer dronningen nogle af de værdier, som de fleste mennesker anerkender: ordentlighed, tolerance og pligtfølelse.

Dronningen har ingen politisk magt. Monarkiet har imidlertid en usynlig magt, som dronningen har brugt i sine nytårstaler, der er blevet hendes personlige varemærke.

Hører et monarki hjemme i et moderne demokratisk samfund?

Ikke hvis man skulle bygge Danmark op forfra. Ingen ville jo finde på, at landets højeste embede skulle nedarves i en bestemt familie. Men det danske tusindårs-monarki er vævet ind i vores historie og i vores opfattelse af os selv. Vi er kongeriget Danmark.

Det giver os et fællesskab og en identitet som et folk, og det giver Danmark et ansigt og en profil ude i verden. Der ville næppe være indløbet en personlig videohilsen til præsident Rasmussen fra en amerikansk ekspræsident eller en tidligere generalsekretær i FN, der var med til at hylde dronningen ved gallamiddagen på Christiansborg.

Dronningen har siddet på sin trone længere end de fleste danske monarker, og der bliver hun siddende, til hun ikke er her mere. Det er traditionen i Danmark, og den vil Margrethe II ikke bryde.

Festdagene omkring dronningens fødselsdag, der kulminerer i dag, har vist, at dronningen er en succes som dronning, som kunstner og som menneske. Hun er ikke et produkt af dygtige spindoktorer eller smarte medierådgivere. Hun er det, man på moderne dansk vil kalde autentisk. Tv-programmerne har vist os et menneske, der har mange strenge på sit instrument, at der sidder en belæst, vidende og talentfuld kvinde på den danske trone. Den bedste kulturminister, vi aldrig kunne få?

Nu er dronningen heldigvis en yderst lebendig ”pensionist”, men for hendes efterfølger bliver der noget at måle sig med.

Den gamle historiker Arild Huitfeldt skrev om den første Margrethe (1353-1412), at hun var en »prisværdig, skarpsindig og viis fyrstinde.« Passer de ord ikke på vor tids Margrethe?

TIL LYKKE, DERES MAJESTÆT.