Dansk

hjælp

18. september 2010 af SashaH (Slettet)

Hej! Jeg skal skrive en kronik om et samfundsmæssigt vigtigt emne. Nogen der har nogle gode forslag? Har virkelig også brug for hjælp til at vide reglerne for at skrive en kronik!!!


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. september 2010 af Mundo (Slettet)

Kan det være alt muligt i det danske samfund? Fx Vestjyllands afbefolkning, svigt i hjemmeplejen, kløften mellem "rige" og "fattige", skolereformer - du kunne fx skrive om hvordan demokratiet kommer til udtryk i folkeskolen, regionshospitaler - hvordan man kommer til at skulle køre længere for at komme på hospitalet.

Her er et link til hvordan man skriver kronik: http://www.skrivopgave.dk/Opgavetyper/kronik. Du kan også spørge her hvis der er noget konkret du er i tvivl om :)


Svar #2
19. september 2010 af SashaH (Slettet)

Tak!! :)

Hvis jeg skulle skrive om svigt i hjemmeplejen, skal jeg så argumentere for og imod dette? Kan jeg komme med egen personlige mening? Og så skal der være en diskussion og konklusion?

jeg synes det er en meget svær genre!


Brugbart svar (0)

Svar #3
20. september 2010 af Mundo (Slettet)

Der er selvfølgelig også mange andre mulige emner, det kan muligvis blive svært at skrive en hel opgave om det. Men her er noget til hvis du vælger at skrive om det:

Du må gerne komme med din personlige mening, men du skal huske også at se tingene fra den anden side. Hvis du kender noget til emnet, er det lettere at være personlig omkring det. Hvis du fx kender en der arbejder i hjemmeplejen som arbejder meget hårdt og virkelig knokler for at gøre det så godt som muligt for de ældre, kan du nævne ham/ hende som eksempel. Eller hvis du kender nogle ældre, som modtager hjælp af hjemmeplejen kan du skrive, om de er tilfredse eller ej. Du kan argumentere for at de ældre skal have den bedst mulige pleje, at det skylder vi dem/ andre årsager. Du kan argumentere for at hjemmeplejen ikke gør det godt nok, eller du kan vælge at påpege at langt de fleste gør det så godt som de kan og at det kun er nogle få der svigter. Du kan også skrive om hvor meget negativ omtale hjemmehjælperne har fået og at flere hjemmehjælpere nu bliver set ned på og hvor hurtig befolkningen har været til at dømme hele erhversgruppen som nogle svindlere.

Diskussion er hvor du sætter nogle ting op imod hinanden. Du påpeger nogle faktaer, og så prøver du også at se tingene fra den anden side. Der skal selvfølgelig også være både indledning og konklusion, og de skal gerne hænge lidt sammen sådan at det du åbner op for i indledningen runder du af til sidst i konklusionen.


Brugbart svar (0)

Svar #4
20. september 2010 af Mundo (Slettet)

Du kan også nævne problemer med "ældrebyrden", for mange ældre i samfundet. Og så er der er mangel på hjemmehjælpere, det er ikke særlig populært at være hjemmehjælper, det er hårdt arbejde, og lønnen er dårlig. Du kan komme ind på hvordan man kunne gøre det mere attraktivt at være hjemmehjælper.


Skriv et svar til: hjælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.