Biologi

Rapporter

14. juni 2003 af SP anonym (Slettet)
Jeg skal op i biologi.
Og jeg vil gerne vide hvordan/om man skal indrage rapporter.

Hvis der er nogen der har noget der kan overskueligegøre immunforsvaret vil jeg også meget gerne hjælpes der.

P.f.t.
-Lasse

Brugbart svar (0)

Svar #1
14. juni 2003 af Rune G. (Slettet)

Prøv evt. denne side:

http://www.fi.au.dk/~os/Undervisning/3S/Temp/frameset.html

Og kig under Immunforsvaret.

Svar #2
14. juni 2003 af SP anonym (Slettet)

by the way...det er 1.g c-niveau

Svar #3
15. juni 2003 af SP anonym (Slettet)

Her har jeg fundet noget...

Immunforsvaret:
Også kaldet for Immunsystem. Det er en samlet betegnelse for forsvaret mod udefra kommende stoffer eller organismer (virus, bakterier, parasitter m.m.). Immunforsvaret består af en ikke-specifik del og en specifik del.
Vi fødes med et Ikke-specifikt immunforsvar. Det er delt i en passiv del, der bl.a. består af huden og slimhinderne, og af en aktiv del, der består af en type hvide blodlegemer der kaldes for fagocytter, makrofager eller ædeceller. Ædecellerne er i stand til at hæmme eller dræbe de indtrængende fremmede mikroorganismer, uanset om organismen har været eller ikke har været udsat for dem tidligere. Ofte vil de være i stand til at nedkæmpe en infektion.

Det Specifikke immunforsvar udgøres af de to typer hvide blodlegemer T-lymfocytter og B-lymfocytter.
T-lymfocytterne deles i forskellige typer:

T-hjælpeceller
Aktiverer og styrer det specifikke immunforsvar
T-dræberceller
Dræber inficerede kropsceller
T-huskeceller
Husker den fremmede organismes antigen
B-lymfocytternes hovedopgave er at producere specifikke antistoffer med de fremmede organismers antigener. Der produceres også B-huskeceller.
I det specifikke immunforsvar erhverver organismen med andre ord evnen til at skelne egne molekyler fra fremmede molekyler. Det specifikke immunforsvar har også en hukommelse og kan derfor „genkende" og reagere på en mikroorganisme den før har været udsat for. Hukommelse er baggrunden for, at vaccination kan forhindre en sygdom i at opstå, og at sygdomme som mæslinger kun optræder én gang i livet, vi er blevet immune.

Immunsystemets organer og celler er spredt i hele organismen. I knoglemarven dannes hvide blodlegemer, som med blodet vandrer rundt i organismen til specialiserede organer (for eksempel brislen, milten og lymfeknuderne), hvor de videreudvikles.


Svar #4
15. juni 2003 af SP anonym (Slettet)

Mange tak for hjælpen.

Skriv et svar til: Rapporter

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.