Sneglen og rosenhækken.

 Der er to forskellige syn på livet i eventyret. Rosenhækken er positiv, optimistisk og ydende (digteren).

Sneglen er sur, gnaven, tænkende og har nok i sig selv (filosoffen)

Det siges at H.C. Andersen skrev eventyret i Rom, og han brugte filosoffen Viggo Drewsen (1830 – 88), som model til sneglen. 

Rosenhækken kunne være symbol på digteren selv. 

 kritiserer fortælleren så sneglen??

 Ja, det kan man vel nok sige. 

Sneglen "nøjes" med at tænke og tænke. (ligesom filosoffen) Der kommer aldrig noget ud af det. Du kan tydeligt se, at det er en karikatur på filosoffen, når den siger:

"har De nogensinde gjort rede for Dem selv, hvorfor De blomstrede, og hvorledes det gik til med at blomstre. Hvorledes og ikke anderledes!" 

Den synes tydeligvis, at der er værdi i at tænke. 

Rosenbusken, som symbolisere digteren (H.C. Andersen er jo selv digter) tænker ikke så meget, men oplever mere. Den yder til gengæld en masse til verden: 

"Jeg kan med bedste Villie ikke krybe ind, jeg maa altid springe ud, springe ud i Roser. Bladene falde af, de flyve hen i Vinden! dog een af Roserne saae jeg blive lagt i Huusmoderens Psalmebog, een af mine Roser fik Plads ved en ung, deilig Piges Bryst og een blev kysset af en Barnemund i livsalig Glæde. Det gjorde mig saa vel, det var en sand Velsignelse. Det er min Erindring, mit Liv!"
 

Rosenbusken sætter tydeligvis en ære i at have en betydning for andre. 

Ja, det er en kritik af sneglen (en kritik af filosoffernes trang til at tænke og ikke glæde)

Historien ender med: 

"Skal vi læse Historien om forfra igjen? - Den bliver ikke anderledes."

Hvilket betyder, at filosofferne aldrig bliver klogere :-)

 Super :) 

Tak :)

Tusind tak! Dette kan jeg også bruge!

Det er godt at vide at svaret stadig kan bruges :-)

Hehe :D