Biologi
B-cellekræft
B-cellekærft vil få for immunforsvaret?
Svar #1
13. april 2005 af 1. Charlotte (Slettet)
Hvis B-lymfocytterne ødelægges vil der altså derfor ikke dproduceres antistoffer - hvilket fører til immunforsvarsproblemer.
Svar #2
13. april 2005 af Samuel (Slettet)
Det kan dog tænkes, at NK-celler kan finde og destruere sådanne B-celler, men jeg finder ovenstående forklaring mere sandsynlig.
Du kan evt. tjekke:
http://www.ncbi.nlm.nih.gov/entrez/query.fcgi?cmd=Search&db=books&doptcmdl=GenBookHL&term=B-cell+lymphoma+AND+imm%5Bbook%5D+AND+125888%5Buid%5D&rid=imm.section.2184#2191
Sektion 14-13.
Svar #3
13. april 2005 af Samuel (Slettet)
Svar #4
13. april 2005 af john vs. jon (Slettet)
men jeg vil give dig ret i at de antistofproducerende B-celler begynder at dele sig uhæmmet..
men hvad så? hvad gør det fo immunforsvaret?
Svar #6
13. april 2005 af Samuel (Slettet)
Skriv venligst hele opgaveformuleringen samt eventuelle bi-spørgsmål - og link gerne til evt. figurer (fx på uvm.dk). Så bliver det lidt lettere at svare præcist.
Kom også med dit eget bud.
Svar #7
13. april 2005 af john vs. jon (Slettet)
dette er opgaven, dog der det kun del A(side 1)..
Svar #8
13. april 2005 af john vs. jon (Slettet)
a)
- Antistofferne har en stor betydning for kroppens forsvar mod indtrængende mikroorganismer bl.a. bakterier og virus. Antistofferne er effektive fordi de er specialiserede til at kunne ”genkende” bestemte mikroorganismer. Derfor reagerer de hurtigt og præcist, når en mikroorganisme genkendes. Første gang kroppen udsættes for et angreb, dannes der en langsom antistofproduktion mod netop denne type mikroorganismer, så næste gang kroppen angribes af samme type mikroorganismer, sættes antistofproduktionen straks i gang.
Der findes specifikke antistoffer til specifikke mikroorganismer. Antistofferne kan dog inddeles i fem grupper. IgD, IgA, IgG, IgM, IgE. Forekomsten af disse er naturligvis ikke den samme, og den der findes mest af er IgG, som netop er det antistof, der findes anden gang organismen udsættes for samme mikroorganisme.
b)
På figur 1 ser vi koncentrationen af specifikt antistof og øvrige antistoffer i serum fra en patient med B-cellekræft målt gennem en periode omfattende to kemoterapi- behandlinger. Koncentrationen af antistof i serum hos raske er vist til sammenligning.
Ad y-aksen er koncentrationen af serum- antistoffer (relative værdier) skildret, mens det af x- aksen er tid (uger) der er skildret.
I de første 10 uger, ses det at der sker ændringer hos vores person. Fra at være i normalområdet for serumantistoffer, kan vi se at en enkelt B-celle begynder at dele sig uhæmmet, hvorfor der sker en stigning i det specifikke antistof. Ved kemoterapiens start ser vi straks et markant fald i det specifikke antistof. Dette sker netop fordi kemoterapien går ind og stopper B-cellens uhæmmet deling. Da cellegiften ikke er en gift, der holder celledelingerne i skak for evigt, er én gang kemoterapi ikke nok. Det illustreres også ved, at der efter en rum tid, sker endnu en stigning i det specifikke antistof som følge af nye celledelinger for den specifikke B- celle. Da kemoterapien iværksættes for anden gang, sker på ny et fald i det specifikke antistof. Ser man på de øvrige antistoffer, sker der under kemoterapien et fald i disse, da én af bivirkningerne ved kemoterapi er, at den ikke kun påvirker kræftcellernes deling, men også kroppens normale celler ofte deler sig. Det vil sige celler i slimhinder, hud, hår og knoglemarv, hvilket også er de områder, der er mest udsatte under kemoterapien.
c) har jeg ikk rigtig kunne finde ud af, og det er det mit inlæg går ud på!
Men det andet må meget gerne rettes!!
Svar #9
13. april 2005 af Samuel (Slettet)
Så kan du perspektivere derfra.
Svar #10
13. april 2005 af Samuel (Slettet)
Men det er så naturligvis først tilfældet efter længere tid (ubehandlet).
Svar #11
13. april 2005 af john vs. jon (Slettet)
hvad med det andet der er blevet skrevet, er det rigtig og er der manglende elementer?
Svar #12
13. april 2005 af Samuel (Slettet)
Leukocytterne har generelt én hovedopgave - hvilken? Og hvad så, når der er færre end normalt?
Jeg kan evt. kigge på a og b i morgen.
Svar #13
14. april 2005 af john vs. jon (Slettet)
- så ved en færre bestandt del vil kroppen have svært ved forsvarer sig mod mikroorganismerne.
??
... men du må meget gerne tage en kigger på a og b, og være meget hård!!
mange tak!!
Svar #14
14. april 2005 af Samuel (Slettet)
Ad. a.: Gerne mere konkret (!) om antistoffernes funktion (fx dannelse af antigen-antistof-kompleks). Tydeliggør, hvornår hvilke antistoffer produceres. Den immunologiske hukommelse nævnes ikke specifikt.
"Antistofferne er effektive fordi de er specialiserede til at kunne ”genkende” bestemte mikroorganismer."
Ved førstegangsinfektionen er det de antigenpræsenterende celler (APC: Makrofager, dendritiske celler og B-celler), der genkender, optager og præsenterer antigener - dog findes til enhver tid en mængde uspecifikt IgM i plasma, hvilket kan binde sig til et antigen (fx på en mikroorganisme).
Jeg synes blot, du skal forklare om antistofproduktionen ved førstegangsinfektionen (store mængder IgM til start, lidt IgG til slut) og dannelsen af specifikke B-huske-celler. Derudover kan du perspektivere til anden gang den menneskelige organisme invaderes af fx en mikroorganisme.
Ad b.: "kan vi se at en enkelt B-celle begynder at dele sig uhæmmet"
Det er måske så meget sagt :) Måske en anelse flue-knepperi her, men du bør blot forklare, at det faktisk kun er én enkelt B-celle, der deler sig uhæmmet - det kan som sådan ikke iagttages konkret.
"Ser man på de øvrige antistoffer, sker der under kemoterapien et fald i disse, da én af bivirkningerne ved kemoterapi er, at den ikke kun påvirker kræftcellernes deling, men også kroppens normale celler ofte deler sig."
Omformuler! Herved tilskriver du reelt den dalende mængde af uspecifikke antistoffer til "normale cellers" (d.v.s. ikke leukocytter) destruktion. Men det er rigtigt, at alle hurtigdelende celler også dræbes - du kan godt nævne det, men du skal i hvert fald forklare, at kemoterapien også rammer normale leukocytter
Ad c.: "jeman leukocytterne forsvarer kroppen mod mikroorganismerne, det er vel deres hoved opgave..
- så ved en færre bestandt del vil kroppen have svært ved forsvarer sig mod mikroorganismerne."
Jeps, det er hovedtrækkene - og det kan du nemt skrive en længere smøre om (gør det).
Mit ydmyge bud - der ikke er noget endegyldigt facit...
Svar #15
14. april 2005 af john vs. jon (Slettet)
det er fandme et lækkert stykke arbejde du har lavet her!! mange tak..
Svar #16
17. april 2005 af john vs. jon (Slettet)
"Ad b.: "kan vi se at en enkelt B-celle begynder at dele sig uhæmmet"
"Det er måske så meget sagt :) Måske en anelse flue-knepperi her, men du bør blot forklare, at det faktisk kun er én enkelt B-celle, der deler sig uhæmmet - det kan som sådan ikke iagttages konkret."
hvordan forklare jeg at det er én enkelt B-celle?
Svar #17
17. april 2005 af Samuel (Slettet)
Svar #18
29. november 2005 af corazón (Slettet)
Nu hvor du har afleveret denne opgave, kan du så ikke hjælpe mig med de spørgsmål jeg har? Hvad fik du for din opgave?
Svar #19
29. november 2005 af john vs. jon (Slettet)
jeg fik 9 men det var af en årsvikar der ikke havde undervist før..
Svar #20
29. november 2005 af john vs. jon (Slettet)
jeg fik 9 men det var af en årsvikar der ikke havde undervist før..