brorson??

Hvem?? Hans fulde navn, tak!

Hans efternavn burde være nok.
Det er ham der har skrevet den yndigste rose

Jeps, men at være sikker på noget er jo aldrig dårligt!

Der er mange valgmuligheder. Se bare her:

Stig Christian Brorson-Hansen
Hans Adolph Brorson
René Brorson
Steffen Arndals Brorson

Okay, jeg ved hvilken brorson du tænker på.. Jeg ved sådan lige på stående fod, at han skriver barok.

Jeg kan ikke lige komme i tanke om mere lige nu, men jeg skriver nok noget i morgen, når jeg har fundet de gamle notater fra dansk frem.

Hans Adolf Brorsson: 20.6 1694-3.6 1764.

Salmedigter og pietist, hvilke betyder at han tror på den lidelse jesus var igennem, føre til glæde og forløsning gennem opstandelse. Det er det centrale budskab for brorsson i biblen.

Dette er dét der ligger til grund for brorsson værk og liv.

Brorsson taler hjertets sprog i sine samler og kristendomsfortolkninger.hvilke gør dem intime og autentiske.

Se evt. litteraturens stemmer fra gad eller dansk litteraturhistorie

Noget andet om pietismen (minder om det Isabel har skrevet):
Pietisterne så den subjektive religiøse oplevelse, det enkelte mennekses følelsesliv, som det centrale, og de lagde vægt på, at omvendelsen førte til oplevelse af jordisk lykke, en forsmag på saligheden. Dvs. mennesket er syndigt. Jesus tilbedes og derved frelses mennesket.

Pietas betyder fromhed, og dette søgtes fremmet ved lovbestemmelser om tvungen kirkegang og forbud mod forlystelser da Christian 6. var på tronen (1730-46).

Brorson var også biskop i Ribe.

Jeg kunne desværre ikke lige finde mere om Brorson sådan lige.

Pietismen opstår i slutningen af 1600-tallet og får sit navn efter en bog ,,pia desideria”, som betyder fromme ønsker. Højborgen er i Halle i Tyskland, men den får også opbakning i Sønderjylland. Pietismen bliver under Christian den 6 folkereligion. Der blev indfør tvungen kirkegang og forbud mod forlystelser. Pietismen var en religiøs retning, der dyrkede den inderlig kristendom. For dem var det følelserne og ikke fornuften, der var i centrum. Disse kunne give adgang til den sande tro. Pietismen er i stærk opposition til rationalismen. Alvorlighed og arbejde er for pietisterne en pligt. De lever ligeledes en asketisk livsform, som skal stemme sindet til at blive alt-ofrende. Hovedtanken er, at troen skal inderliggøres. Tro er ikke noget ydre, men noget indre. Det er op til det enkelte menneske selv at opleve; anger og derefter opnå en nåde, der ikke bare foræres væk som hos Luther. De to nøgleord er bekendelse og omvendelse. Man skal have en dybtfølt anger og efterfølgende fylde à Skaber det rette sindelag. Jordisk lykke er en forsmag på den himmelske. Hovedpersonen i troen er Jesus, som bærer verdens synd og er mellemled mellem Gud og mennesker.

Den vigtigste forfatter: Brorson, som var præst og skrev salmer, samtidigt med han oversætter tyske salmer. Er præget af Rokokostilen, som er en forfinet stil. Også Brorsons stil og metrik minder om den fra Rokoko. Hovedtemaerne hos Brorson er synd og omvendelse, samt en gennemgående længsel efter Jesus. Brudgommen = Jesus. Bruden = det kristne menneske, som længtes efter det hinsides. Verden = ukrudt (tidsler). Rose = Jesus. Forholdet mellem Jesus og synderen = et kærlighedsforhold.