LaTeX

Ordtælling i LaTeX

16. november 2010 af Simon2 (Slettet)

Goddag!

jeg er i færd med at skrive mit studieretningsprojekt (3.g gym) og vil i den forbindelse gerne vide hvor mange anslag der er den pdf der fremkommer når jeg typesetter. Hvordan gør jeg nemmest muligt det?

Mvh


Brugbart svar (2)

Svar #1
16. november 2010 af daleif (Slettet)

Det kan du ikke før du definerer hvad et anslag er. Skal f.eks. matematik eller tabeller tælles med? og i så faldt med hvor meget?


Svar #2
16. november 2010 af Simon2 (Slettet)

Har du et link så jeg selv kan finde ud af hvordan man løser problemet hvadenten man vil have f.eks matematik eller tabeller til at tælle med?


Brugbart svar (3)

Svar #3
16. november 2010 af daleif (Slettet)

Nej, for problemet kan ikke løses før du har en definition af hvad et anslag eller et ord er

f.eks. $\sum_{i=1}^\infty f(i)$, hvor meget skal dette tælle for? En formel? 9 tegn? 23 anslag i kildekoden?

Tag lige og spørg din lærer. Jeg ville f.eks. meget gerne være interesseret i sådan en forklaring, for der er andre i gymnasiet som stiller samme spørgsmål.

Generelt skal man bare huske hvad anslags oplysningerne eller angivelse af normalsider skal anvendes til: Det er for at folk ikke snyder eller for at folk ikke skriver for meget

Snyder er f.eks. ved at anvende for stor linieafstand eller for stor skrifttype således at der ikke står så meget på siderne, for dem som skriver for meget er det lige omvendt, her forsøger man at klemme for meget ind på siderne.

I min LaTeXbog vil man finde et citat fra studielederen på naturvidenskab på Aarhus Universitet da en avis spurgte ham vedr. normalsider

normalsider?! Her hos os bedømmer vi på indhold, vi sidder ikke sådan og tæller tegn.

Så hvis der skal tælles tegn, så må man bede om en definition af hvad der skal tælles med og hvad der ikke skal tælles med. Ellers giver spørgsmålet slet ikke mening, især ikke inden for naturvidenskaber hvor der er mange formler, for hvis formlerne ikke skal tælles med, så står der ikke ret meget tilbage på siderne.


Brugbart svar (2)

Svar #4
17. november 2010 af NuclearWarhead (Slettet)

Studielederens svar er fornuftigt, men ude af trit med realiteterne mange steder. På mit institut (Institut for Sprog, Litteratur og Kultur) er det fra ledelsens side et krav at alle skriftlige opgaver forsynes med en normalsidebetegnelse a 2400 tegn. Jeg har personligt brokket mig over det, men det er efter alt at dømme et krav der ikke ryger ud lige foreløbigt.



Brugbart svar (2)

Svar #5
17. november 2010 af daleif (Slettet)

Så må man jo bede dem stille et værktøj tilrådighed som kan beregne antallet af normalsider i en pdf-fil.


Brugbart svar (2)

Svar #6
17. november 2010 af NuclearWarhead (Slettet)

Det er desværre bare ikke realistisk. I deres verden kan de ikke forestille sig studerende der ikke bruger Word eller til nøds OpenOffice. Man ville få det svar tilbage i hovedet at man bare kan bruge et program der kan finde ud af det. Inden for mit eget fag, klassisk filologi, er LaTeX dog både kendt og elsket af en del, og vi tager ikke det med normalsider ved hjemmeopgaver så tungt - et sjus er fint, men for de øvrige fag er stilregulativerne og kravet til normalsidetælling tit nærmest religiøst.


Brugbart svar (2)

Svar #7
17. november 2010 af daleif (Slettet)

Der er noget word count ting på CTAN, jeg ved dog ikke hvor godt det er, ellers kan man hive hele teksten ud af PDFerne og lave overslag på dem.

Men hvis de tager det så seriøst, så må de jo komme med helt specifikke definitioner af hvad der skal tælles om hvad der ikke skal tælles.


Skriv et svar til: Ordtælling i LaTeX

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.