Dansk

hans/sin

03. december 2010 af jonasgmail (Slettet)

Hej! Står lige med et mindre problem mht. til hans/sin ... 

Jeg har altid fået at vide, at grundleddet bestemmer, om der skal stå hans/sin i en sætning. 

F.eks. i denne her sætning: "Jakob klaskede sit ansigt op ad ruden og kiggede nu på de tusinde af træer, der fór forbi hans synsfelt". 

Skal der stå hans eller sin? Grundleddet i den ledsætning, det skal stå, er jo "der" (eller er jeg helt forkert på den?). Derfor skal der stå "hans"? eller hvordan?  


Brugbart svar (0)

Svar #1
03. december 2010 af pige24 (Slettet)

Tror det er hans.Det for forbi sin synsfelt lyder da streng.

God dag til dig.


Brugbart svar (0)

Svar #2
03. december 2010 af whatshallIwrite (Slettet)

 "sit" er det rigtige, da det fører tilbage til grundleddet. :))


Brugbart svar (0)

Svar #3
03. december 2010 af whatshallIwrite (Slettet)

 Hvis du i stedet for skriver "hans" får det en anden betydning - så klasker han ikke sit ansigt men et andet menneskes. :)


Svar #4
03. december 2010 af jonasgmail (Slettet)

Men er "der" ikke det grundled, man skal bruge?


Brugbart svar (0)

Svar #5
04. december 2010 af Factually (Slettet)

"Jakob klaskede SIT ansigt op ad ruden og kiggede nu på de tusinde af træer,"  (Hovedsætning)

Grundled: Jakob

Udsagnsled: klaskede og kiggede

Det er JAKOB, der klasker SIT ansigt op ad ruden!

 ------

"der fór forbi HANS synsfelt." (Bisætning)

Grundled: der (henførende stedord = "der" står i stedet for "de tusinde af træer")

Udsagnsled: fór

Det er rigtigt, at det er Jakobs synsfelt, træerne farer forbi, men da Jakob ikke er grundledet i bisætningen, skal ordet "hans" bruges, for at føre tilbage til Jakob!

 ------

Sætningen: "Jakob klaskede sit ansigt op ad ruden og kiggede nu på de tusinde af træer, der fór forbi hans synsfelt". er altså rigtig.


Svar #6
04. december 2010 af jonasgmail (Slettet)

Mange tak!

... et rigtig godt svar, der gav mening :-) 


Brugbart svar (0)

Svar #7
06. december 2010 af backus (Slettet)

Se studieportalens video med hans og sin her. Her er et par tommelfingerregler så man kan huske hvornår man skal bruge den ene og den anden.


Skriv et svar til: hans/sin

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.