Dansk

Er Vita Andersen feminist?

14. december 2010 af Blabla66 (Slettet)

Hej.

Er der nogle der har et link eller lignende, som understøtter at Vita Andersen var/stadig er feminist?


Brugbart svar (0)

Svar #1
14. december 2010 af Walras

Hold kæft og vær smuk!

Men derudover tror jeg ikke, at hun selv nogensinde har givet sig selv prædikatet, hvorfor det selvfølgelig er svært at klandre hende for det.


Brugbart svar (0)

Svar #2
14. december 2010 af Stygotius (Slettet)

Blabla91,

Du er nødt til først at definere hvad du forstår ved en feminist.


Brugbart svar (0)

Svar #3
14. december 2010 af Stygotius (Slettet)

Walras, 

Hvorfor er det at "klandre" nogen at kalde dem feminist ????

Hvad forkert er der i at være feminist ??????


Brugbart svar (0)

Svar #4
14. december 2010 af Walras

Der er vist blot en generel konsensus om, at der i begrebet "feminist" ligger en vis form for negativ klang.


Brugbart svar (0)

Svar #5
14. december 2010 af Stygotius (Slettet)

 Det er nok HELT  forkert.

Det må være din egen private opfattelse, -som måske siger noget om din generelle holdning til  kvinder.

Du mener måske at det er negativt at gå ind for ligestiling på alle områder mellem mænd og kvinder ?????


Svar #6
14. december 2010 af Blabla66 (Slettet)

Jeg ser en feminist som er en der går ind for ligestilling på alle måder, politisk, økonomisk osv, en der kæmper for ligeberretigelser

Det jeg mener er nok om hun var en del af kvindebevægelsen i 70'erne, eller forholdte sig neutralt og bare skrev om det?

Tryghedsnarkomaner og hold kæft og vær smuk er jo MEGET feministiske!

MEN... kan ikke finde nogen dokumentation for at hun var feminist/rødstrømpe?

- skal bruge det til en opgave nemlig, men kan vel ikk bare sige hun er feminist fordi hun har skrevet digte og noveller, romaner, som er femistiske?


Brugbart svar (0)

Svar #7
14. december 2010 af Stygotius (Slettet)

 Blabla91,

Vita Andersen tog ikke aktiv del i kvindekampen med praktiske handlinger eller deltagelse i demonstrationer og.lign.. Hun var/er forfatter og digter.  Det var hendes (meget effektive) måde at kæmpe på.

(Læs også digte af Charlotte Strandgaard)


Svar #8
16. december 2010 af Blabla66 (Slettet)

Tak.

Har du et sted hvor jeg kan dokumentere at hun var feminist, men ikke aktiv deltagende?

Skal jo bruge kildehenvisninger i min opgave :)


Brugbart svar (0)

Svar #9
16. december 2010 af Stygotius (Slettet)

 Som sagt i # 2, må du definere hvad du forstår ved en feminist.


Svar #10
16. december 2010 af Blabla66 (Slettet)

Det svarede jeg på i 6#

Men jeg ser en feminist som en som kæmper for at kvinden ikke skal være undertrykt manden, en som går ind for lige vilkår økonomisk, politisk, i hjemmet m.m.

Men SÅ meget ved jeg ikke om det at jeg kan definere en feminist som sådan...

Hvad forstår du ved en feminist? :)


Brugbart svar (0)

Svar #11
16. december 2010 af Walras

#10 Hvis du definerer feminist så åbent, er næsten ethvert moderne dansk menneske jo feminist.


Svar #12
16. december 2010 af Blabla66 (Slettet)

Tja .. kan du have ret i . De fleste har vel en feministisk tankegang

Feminisme er vel en form for ideologi, der fremhæver kvindens rettigheder i samfundet. Og så må en feminist være en der kæmper for det ?

udover det, så ved jeg ikke hvordan jeg ville definere en feminist.

Må jeg hører din defination på en feminist?


Brugbart svar (1)

Svar #13
16. december 2010 af Walras

Jeg har ingen eksakt definition, hvilket, vil jeg vove den påstand, delvist er, fordi der ikke findes en, at begrebet eller "ideologien", om du vil, ikke kan gøres så entydigt op, som du måske håber på. Feminismen opstod i Frankrig umiddelbart inden starten på det 20. århundrede (1892 i Paris) og var i sin hovedsubstans en politisk og meget intellektuel bevægelse, der kæmpede for lige politiske, økonomiske og sociale rettigheder imellem mænd og kvinder.

Det viser sig dog oftest, at den slags ud fra datidens tænkning radikale manifester bliver tilsværtet af naive tilhængere som i ideologiens navn forsøger at lave yderligere statements. Hvis vi blot ser på Danmark, kan vi jo eksempelvis nævne de kvindelige pædagoger i 1970erne, der tiltrak sig stor (negativ) opmærksomhed, fordi de iførte sig det typiske feminine og måske i sin egen substans sexuelle symbol i en lilla ble, der netop skulle illustrere, at kvinderne var frie og på samme måde som mændende kunne udfolde sig. Det var en ganske naiv, ensidig og nærmest revolutionær måde at gribe det hele an på. Samtidig blev den danske feminisme vel (om muligt før) i nogen grad synonym med arbejderbevægelsens kamp imod den ækle kapitalisme, de to ideologier slog sig sammen.

I dag er yderliggående feminisme vel mest repræsenteret i Folketinget ved Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, der i total mangel på den økonomiske teori omkring løndannelsen påstod (i øvrigt sammen med andre aktivister), at der skulle sættes større fokus på ligeløn i det danske samfund, fordi det så ud som om, kvinder fik en del mindre en mænd. Det bør dog ikke være svært at forestille sig, at virksomhederne ikke vil betale fuld pris for kvindelig (ung) arbejdskraft alene af den grund, at risikoen for, at disse skal have løn igennem en barselsperiode, er ganske stor (heldigvis da).

Et andet eksempel fra fornyelig var Julie Rademacher fra Socialdemokraterne, der kom med forslaget om, at virksomheder med under 40 pct. kvinder i bestyrelserne skulle tvangsopløses politisk for straks at skabe et virksomhedsincitament til, at kvinderne i højere grad kunne blive repræsenteret rundt omkring på de danske topposter. Nu var det bare sådan, at grunden til, at kvinderne ikke sad i bestyrelserne, var, at de ikke søgte stillingerne og ikke et bevidst forsøg på diskriminering.

Det er den slags naive og uoplyste forsøg på at kaste fokus over en sag, der kommer til at stå frem, når "ideologierne" skal gøres op. Kvindesagen eller feminismen har også måtte tage sin del af den negative fokus - ikke fordi, der i manifestets grundvold er noget forkert, det kan vi alle vidst nu mere eller mindre tilslutte os, men fordi fremstillingen af synspunkterne ikke altid er lige imponerende.

Af samme grund kan det meget muligt være, at Vita Andersen nødig ville sættes i bås med socialistiske feminister men ønskede at kæmpe sin egen kamp for kvindesagen. Det skulle da være mærkeligt, hvis hun efter at have skrevet en bog med et så karakteristisk navn og uden at vedkende sig "feminismen" ikke havde sine grunde.

Hvad jeg egentlig blot forsøger at slå et slag for er, at en definition kan ændre sig efterhånden, som begrebet med tiden bliver udvidet. De gamle ideologiske teorier og værdier bliver udhulet (desværre?) af misforståelser hos folk, der ikke sætter sig godt nok ind i historien og fremkomsten omkring disse. Det er muligt, at en definition i langt højere grad burde være statisk, men det lader sig ikke gøre, så længe oprør hele tiden opstår i ly af en gammel ideologi, som oprøret, når det kommer til stykket, i givetvis slet ikke afspejler. Følgelig bliver det sværere og sværere for os, der faktisk har nogenlunde styr på de gamle ideologier, at tilslutte os nogen af dem, og det er en af de helt store grunde til, at der tales om de døde ideologier. De gamle projekter er tabte og manifesterne udvandet med tiden.


Brugbart svar (0)

Svar #14
17. december 2010 af Stygotius (Slettet)

Det drejer sig ikke om hvad "feminist" betød i 1892, men om hvad ordet betyder i dag.

 Det er nok denne "walras" der viser sig som  "naiv og uoplyst".

Det lyser igennem hans indlæg at han er godt præpareret af nogle yderst højreorienterede og reaktionære omgivelser.

Han beskrivelse af kvinder med lilla ble på hovedet som nogle der lagde en seksuel betydning i det, er til at grine af.

Det er tydeligt at han er bange for disse frigjorte kvinder. De truer hans grundliggende undertrykkende holdninger, og han ryster ved tanken om dem..

Han kan jo helt tydeligt ikke lide at disse kvinder mente at de skulle være lige så¨frie og kunne udfolde sig lige så frit som mænd. Dette er jo karakteristisk for de mænd som i virkeligheden er bange for kvinder og kun kan føle sig trygge hvis de får lov til at tro at de er mere end kvinderne og skal bestemme deres livsvilkår. De skal endelig passe på at disse kvinder ikke bliver  alt  for frie, -så kunne de jo nemt true disse stakkels mænds egne udfoldelser.

Denne walras får jo også noget galt i halsen ved tanken om at kvinders virkelig skulle have ægte ligeløn. Det er bare udtryk for en "radikal feminisme", mener han. Han støtter også   -noget gedulgt-   det ulovlige i virksomheders diskriminering af gravide kvinder. Han trænger nok til et grundkursus i hvad ligeberettigelse vil sige.

Han ynkelige efterplapring af  (mandlige) bestyrelsesmedlemmers forklaring på de manglende kvinder i bestyrelserne 

kalder kun på et overbærende smil. "De vil ikke selv ", bjæffer han. Ak ja.

Det er ret uhyggeligt at se en person i walras'  unge alder være kommet så langt på den yderste højrefløj  -med nogle så forstenede og  dybt reaktionære indstillinger. 

Hav det godt i dit mandschauvinistiske univers, walras !   Det er synd for dig.  Hils inde i Venstre.


Brugbart svar (2)

Svar #15
17. december 2010 af Walras

Jeg tror, at jeg vil lade denne Stygotius' indlæg stå delvist for sig selv, for det er da åbenlyst, at han intet konstruktivt bidrager med men i stedet søger at nedgøre mig og mit i øvrigt ganske glimrende indlæg på alle mulige måder. Det burde være muligt at få et oprigtigt og fornuftigt argument ud af en person som Stygotius, der absolut - vidner enkelte af hans indlæg om - har sine evner indenfor tysk, engelsk og dansk, men sådan er det selvfølgelig muligt at blive skuffet.

I stedet vil jeg blot informere om, at Stygotius' indlæg igen er et tydeligt eksempel på en fuldstændig misforståelse af en liberal ideologi, for det må være det, der menes med "Hils inde i Venstre" og "den yderste højrefløj", idet der da absolut intet mandschauvanistisk er over mig. At selv folkeskoleelever da ved, at Venstre absolut ikke hører til på den yderste højrefløj - og da slet ikke mere er liberale - undlades da at kommentere. 

I økonomisk teori kan jeg informere om, er det sådan, at arbejdskraften på lang sigt og under fuld konkurrence skal aflønnes efter, hvor meget værdi de skaber. Det er selvfølgelig intuitivt klart, idet det ville være decideret ufornuftigt at give en højere løn (medmindre fordele kan skabes via effektivitetslønninger) end de af dem producerede varer og tjenester kunne tjene hjem igen, og hvis virksomhederne forsøgte at give en lavere løn, ville arbejderne jo blot søge andensteds hen. Det er altså så enkelt, idet teorien ikke på nogen måde kønsdiskriminerer, at virksomhederne vil vælge at ansætte dem, der skaber mest værdi og give dem en passende løn alt efter deres produktion. Da kvinder gennemsnitligt producerer mindre - delvist grundet barselsorlog i den unge alder, er det altså klart, at de får en lavere løn end en mand, der kan præstere på samme niveau som kvinden men uden at tage barsel. Hvis denne forskel skulle udjævnes, bør der altså i stedet kigges på, at mænd kunne få øget barsel (hvilket der jo i øvrigt bliver) end nødvendigvis kun fokuseres på, at der kønsdiskrimineres. 

Samtidig bør der nok gøres opmærksom på, at en højere ærlighed omkring lønninger ville være en fordel for kvinderne, fordi de ganske enkelt ikke altid i lige så høj grad som mændende ved, hvor meget de er værd og derfor ikke kræver nok i løn, når de forhandler denne. Det er der lavet undersøgelser på, så den skulle også være god nok.

Angående bleen og det seksuelle statement, så er det ikke kun min holdning, den deles nemlig også af "kønsforsker og lektor ved Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet, Karen Klitgaard Poulsen" i denne artikel, der blev bragt i Information 25. juni 2007. Jeg er bekendt med den ældre dato men mener dog ikke, at der siden skulle have været omfattende ændringer i forskningen indenfor symboler i 1970ernes kvindeoprør. Alligevel må der vel tages visse (normaltset uvigtige) forbehold, når der diskuteres med Stygotius.

Hvad der slutteligt blot skal gøres opmærksom på er, at Stygotius ikke på et eneste tidspunkt er kommet med sin egen definition omkring begrebet eller "ideologien" feminisme, om end han ellers har været adspurgt flere gange og gentage gange selv har kritiseret vores andres forsøg. 


Brugbart svar (0)

Svar #16
17. december 2010 af Stygotius (Slettet)

Hvor naivt af denne  walras  at tro at han kan camouflere sin store kvindeforagt med de talende jakkesæts sædvanlige selvhøjtidelige, nedladende floskler. 

Han kan kun høre til på handelshøjskolen med det latterlige tilnavn CBS. Han trænger meget snarere til et ophold på en højskole.

At partiet  Venstre ikke hører hjemme på den ekstreme højrefløj er nok dagens joke !!

Det er meget ubehageligt at se et menneske allerede i en så ung og umoden alder som walras'  være blevet inficeret.

Frø af ugræs er sandelig føget over hegnet. 


Svar #17
17. december 2010 af Blabla66 (Slettet)

Det her ligner noget der kun føre til en videre diskussion :)

I stedet vil jeg hører jer, om i ved noget om feministisk realisme? og i så fald, om i kan fortælle mig hvad genren indebære?

Har genren nogle fællestræk med bekendelseslitteraturen??


Brugbart svar (0)

Svar #18
17. december 2010 af Stygotius (Slettet)

"Det her ligner noget der kun fører til en videre diskussion" 

"Har genren (nogle) nogen  fællestræk med"........."        -ja da.

om (i) I ved noget"


Svar #19
18. december 2010 af Blabla66 (Slettet)

Undskyld for stavefejlene, Stygotius.

Kan du fortælle mig hvilke fællestræk bekendelseslitteraturen har med feministisk realisme så?

Mvh


Skriv et svar til: Er Vita Andersen feminist?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.