Hvad tjener en gymnasium-lærer

Det er selvfølgelig efter skat.

Er det egentlig ikke ret beset en ret ringe løn gymnasium-lærere får, i forhold til ens uddannelsesmæssige baggrund. Der findes vel ufaglærte som tjener omtrent det samme.

Som en del af ansættelsen tager gymnasielæreren et pædagogikum, der tager to år at gennemføre, hvis man har to gymnasierelevante fag.

Nogen der ved, hvad man får af løn under overstående periode. Man bruger altså 7/7,5 år på at blive gymnasium-lærer og bliver man lønnet som en ufaglært eller håndværker?

Det må være før skat.

Ifølge DJØF er startlønnen som ansat i stat, region eller kommune på cirka 32.000 kroner inklusiv pension, så det ligger lidt lavere for en gymnasielærer. Jeg tror nu det er de færreste ufaglærte jobs, der giver en tilsvarende løn, men det er da klart, at der vil være nogen jobs, som giver høj løn i forhold til uddannelse.
Min forelæser i økonomi jokede med, at aftagere af ingeniører bad om, at der skulle uddannes flere ingeniører, og da de så var blevet uddannet, var der alt for mange ingeniører i forhold til jobs, og så kunne virksomhederne presse lønnen ned. Så løn er vel et spørgsmål om markedsværdi, i hvert fald i nogen grad. Til gengæld er der jo en masse andre positive ting ved at tage en uddannele, som kan trække livsindkomsten op.

Man får vist fuld løn under pædagogikum.

Der skulle også stå før skat i mit andet indlæg. My bad.

Naturligvis præger efterspørgsel og udbud lønnen. Men hvis vi ser på den gennemsnitlige startløn, så er der vel ikke meget mere end 15tusind udbetalt efter skattefar har været en tur forbi. Jeg kender en del som har ufaglært arbejde på fx et lager, som sagtens kan hive samme løn hjem, på et almindelig timetal. Det eneste det kræver er et kort AMU-kursus.

Måske er dette bare bagsiden af den universelle velfærdsstat.

Jeg ved godt, at der findes andre parameter man kan og burde måle uddannelse på. Men det økonomiske incitament er da til at overse.

Du skal jo så medtage, at du har relativt få undervisningstimer som gymnasielærer. Størstedelen er forberedelse, der kan foregå derhjemme eller møder, og du har fri i samtlige ferier, som gymnasieelever har.

@Walras

Det er også et af de primære argumenter som jeg har for at vælge det erhverv. Nemlig den relativ store grad af frihed.

Ja, det er da også et godt argument. Dertil kommer, at det helt sikkert er mere givende for dig selv at arbejde med et fag, der interesserer dig, end det er at arbejde som ufaglært arbejder, hvor du vel i princippet får alle slaveopgaverne. Desuden er der tilnærmelsesvis ingen risiko for dit helbred, når du skal stå og undervise inde i et gymnasium, så skulle det da lige være forkalkning...

Jep, og det var nøjagtigt, hvad jeg mente med at der findes andre parameter. Jeg fokuserer som skrevet på økonomiske(selvom det ene ikke udelukker det andet)

Jo, men hvis du gerne vil tjene mange penge, skal du ikke kigge mod den offentlige sektor. Det fantastiske ved den offentlige sektor er, at du er relativt meget mere sikker i dit job, såfremt en lavkonjunktur begynder, hvor de ude i den private sektor jo bare fyres, hvis der ikke lige er brug for dem i en periode. Den sikkerhed bør medregnes.

Ja, og den tryghed er naturligvis også et plus. Jeg finder det bare utroligt/tankevækkende at folk med ufaglært jobs, kan tjene omtrent den samme. Arbejderklassen har sejret af helvede til:)

Men jeg tror helt sikkert at jeg en dag ender i det offentlige.

Er du sikker på, at de ufaglærte, du kender, tjener 30.000 før skat? Jeg tror det er mere undtagelsen end reglen, at ufaglærte tjener næsten 200 i timen på startløn. Da jeg selv var i Super Brugsen tjente jeg 16.000 om måneden før skat, og jeg kender en, der er faglært i noget handel, og han tjener cirka det samme. Så der er langt op til det dobbelte!

Afhængigt af de fag, du har, tjener du nok en smule mere i det private, men det er ikke voldsomt meget mere.

 @Nicolai

Jeg sagde også mig bekendt omtrent det samme. Der findes mange ufaglærte som tjener 170-180kr i timen. Selv har jeg en fætter som tjener 181kr i timen som lagerarbejder.

Jeg tjente selv som servicevagt 150kr i timen.

https://www.studieportalen.dk/Forums/Thread.aspx?id=905710

Nu skal man ikke tage folks ord for gode varer herinde. Men her er en som siger at ingen tjener under 180kr på en fabrik. Det er slet ikke unormalt at ufaglærte tjener så relativ gode penge.

Folk som arbejder i de danske supermarkeder tjener rigtigt nok ikke særlig meget. Folk på fx fabrikker og lager, kan derimod tjene rigtig godt.

Det er korrekt, at man kan finde ufaglærte jobs, hvor man tjener ligeså meget. Men man skal huske på, at det er startlønnen for gymnasielærer, du fokuserer på. Man stiger forholdsvis meget, når man har en lang videregående uddannelse. Hvis man er ufaglært, så er potentialet for lønstigtinger væsentligt mindre. Derfor vil den gennemsnitlige løn samt livslønnen hos gymnasielærer også være generelt højere end lønnen for ufaglærte.

Der er rigtig mange grunde til at vi oplever lønforskelle. Inden for økonomi snakker man om kompenserende løndifferentialer - dvs. man skal kompenseres rent lønmæssigt, hvis man er villig til at tage et job, hvor arbejdsforholdene ikke er nær så gode. Det kunne være én af mange grunde til at fx mange ufaglærte tjener (næsten) ligeså meget som en gymnasielærer, simpelthen fordi de stakkels lagerarbejdere skal kompenseres for at være villige til at tage et kedeligt og rutinepræget job. 

 simpelthen fordi de stakkels lagerarbejdere skal kompenseres for at være villige til at tage et kedeligt og rutinepræget job. 

På hvilken måde er de helt konkret stakkels? De har jo selv valgt deres job og kunne have taget en uddannelse, hvis de gerne vil væk fra det ufaglærte.

Man skulle hellere snakke om at kompensere for folk som er villige til at bruge næsten et årti på at tage sig en høj uddannelse. 

En grund til kompensation er, at de udsætter deres krop for et arbejde, som den tager skade af. Det i sig selv kan man argumentere for bør give anledning til økonomisk kompensation.
En anden grund er, og det flugter jo udmærket med din argumentation, Djemba, at følgen af hårdt fysisk arbejde er, at de må trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere end andre. Så hvor de højtuddannede skal kompenseres for lav indtægt tidligt i deres liv, skal de ufaglærte kompenseres for lav indtægt sent i deres liv. For det må vel være det, som du anser som det ufordelagtige i at tage en uddannelse, altså manglende indtægt?

I øvrigt synes jeg, at vi skal huske, at hvis man måler på livsindkomst, så er det temmelig fordelagtigt at uddanne sig, i hvert fald som hovedregel:

Tabel 1. Disponibel livsindkomst for hovedgrupper. 2006.
Mio. kr.
Ufaglærte 9,4
Erhvervsuddannelser 10,8
Korte videregående uddannelser 12,2
Mellemlange videregående uddannelser 12,9
Lange videregående uddannelser 18,4

www.ae.dk/files/AE_forskelle-i-danskernes-indkomst-gennem-livet.pdf

Man kan jo også blive andet end fysisk slidt. Mig bekendt går  eksempelvis mange lærere ned med stress.

Det jeg efterlyser er  sådan set at man ikke omtaler dem som stakkels mennesker. Det synes jeg sådan set er en nedladende form for retorik. Langt den overvejende del af disse, ville sagtens kunne tage en eller anden form for uddannelse, så de kunne sikre sig et job, hvor man ikke bliver fysisk slidt ned. I dag er der også grænser for, hvor fysisk slidt man trods alt kan blive, da teknologien jo giver en hjælpende hånd.

Jeg synes godt man kunne betale veluddannede mennesker mere i det danske samfund, det er helt korrekt forstået.