Hjælp til danskopgave

Nogen der kunne tænke sig at hjælpe lidt med at guide mig lidt i min opgave om Leif Panduro 'Rend mig i traditionerne' ?
Det er 1.G danskopgave og er den del af opgaven der omhandler analyse af David og hans 'galskab'. (kan sende hele opgaven på mail, hvis nogen vil have det)

Hvis der er nogen der kunne tænke sig at læse det og komme med lidt konstruktiv feedback, ville det være rigtig rart.

Analyse af David og hans 'galskab':
Lige meget hvad David gør, virker det til at give bagslag på ham selv.
Eksempel1; da David fik ros for en stil om traditioner. Egentlig ville han skrive om hvor lidt han kan lide traditioner og skabeloner for levevis, men som mange gange før, ytrer han det modsatte af hvad han egentlig mener. Det er et meget stort problem for ham, da det lige netop bringer ham derhen, hvor han ikke vil være.
Eksempel2; En meget vigtig del i bogen, er der hvor David sparker Brøns i måsen; ”- hvorfor gjorde du det? sagde han. – Jeg kan godt li’ Dem, sagde jeg” (Brøns/David, RMT, s. 135 mid.). Det er et bevis på, at David ikke er gal, men at han sparker, fordi han ikke ved, hvordan han ellers skal udtrykke sine følelser. Hollywood-klicheerne er brugte og ordet ’elsker’ har mistet sin værdi. Nogenlunde samme grund er det til at han bider; nemlig ganske enkelt for at få dem til at tie stille.
På side 70 er der en passage, hvor David skriver ’traditioner’ på et stykke papir fra kollegiehæftet , folder det som en papirflyver og smider det ned på vejen, hvor den bliver kørt over af et dollargrin . Det symboliserer ret godt, hvor lidt traditioner, dr. Schmidts kollegiehæfte og hans mors penge betyder for ham. Han er ligeglad med det, så dollargrinet kan bare komme og køre det hele over indtil det er væk. Han føler desuden, at andre tror at penge kan komme og fjerne alle problemer. Dollargrinet symboliserer penge og de læger som skal helbrede ham.
Hvad angår kærligheden, virker David som en ganske almindelig 17årig dreng. Han har problemer med det med pigerne, og hos ham kommer klicheerne og ordenes manglende betydning særligt i vejen. Han mener selv, at han lige så godt kunne sige at han elskede bajerske pølser end Marianne. Hende han egentlig er forelsket i er Lis, men han tør ikke sige det til hende. I stedet siger han, som mange andre, at hun ikke betyder en disse for ham. Som han selv siger ”Jeg er måske hundeangst for kærligheden” (David, s. 74 øv.). De følelser han har omkring kærligheden, beskriver han selv som en brintbombefornemmelse, som han er bange for at skulle eksplodere en dag. Den følelse ligger tit låg på, hvad han tør gøre hvad angår piger.
Mange steder i bogen giver David udtryk for, at han ikke vil gøre hvad de voksne beder ham om, for ikke at glemme sig selv og for ikke at blive ’en af de andre’, ”- Løft højre hånd! sagde han. Ikke tale om, hvis man først begyndte at gøre, som de vil have, så maver de sig ind på en og vil have en til alt muligt” (Dr. Schmidt/David, RMT, s.12 øv.). Han kan godt lide, når han kan lege lidt med deres viden, for de skal i hvert fald ikke tro, at de med alle deres ord kan finde ind til essensen af ham. Det giver ham en form for magt og kontrol over situationer, hvor lægerne kommer for tæt på. Distance til voksne er vigtigt for unge i puberteten, specielt hvis de voksne prøver at forstå eller analysere dem. David skaber denne distance ved at være modvillig (eks. som i sidstnævnte citat).
Mange af sætningerne i bogen er utrolig lange. Det giver læseren et godt indtryk af, hvilket virvar der hersker inde i Davids hoved. Et utal af følelser og meninger, der sidder fast og ikke kan komme ud. Når det så kommer ud, kommer det i én lang køre, der veksler meget mellem tid og sted. Det giver nemt en karruselfornemmelse, som giver god forståelse for Davids tilstand.

Ved hjælp af min analyse af Davids omgivelser, vil jeg drage paralleller til Davids personlighed.
Som slået fast tidligere, ligger der dybt inde i David en frygt for at blive voksen og dermed idiot. Den frygt fornemmer jeg bl.a. kommer fra hans bror Hugo. Man ser ofte op til ældre søskende og her har David jo et pragteksemplar af en bror, synes alle at mene. David føler ikke at han kan leve op til Hugo og det kan meget vel være en af grundene til at han bekæmper traditioner så meget.
David er fanget i hans mors edderkoppespind, og det har ikke været sundt for ham. Det har forhindret ham i at blive ’sande’ venner med andre og givet ham den idé at voksne er lig traditioner og overfladisk Hollywood. Davids mor har, i hvert fald hvad vi har hørt her i bogen, forsømt hendes job som forælder og dermed også som forbillede for David.
I hans mor har der ikke været nogen hjælp at hente, Hugo har været for travl optaget af at være rigtig og de unge på hans alder har David ikke kunnet snakke med. Han har derfor tumlet rundt inde i sit eget hoved med alle hans problemer. Det er ikke sundt at gøre, men det er næppe noget man bliver direkte syg i hovedet af.
De få positive øjeblikke der har været, har fået ham til at opdage de negative ting. Såsom da han leger ’jeg har en hval i hånden’ med Lindy ”For der er jo ingen hval, det er ufornuftigt!” (RMT, s. 93 øv.), da ser han at de voksne ikke kun mister sig selv, men også fantasien. Dette bidrager selvfølgelig at han vil væk fra det hele.
Davids familie er så optagede af at gøre det rigtige, at de ikke tænker over at hvad de gør og siger begrunder Davids opfattelse af omverdenen i en negativ retning. Davids omgivelser har dermed været med til at påvirke hans nutidige personlig negativt.