Pligtetiekken og dødshjælp

slet ikke nogen der har en idé omkring dette..?

okay nu ved jeg godt jeg kommer til at stille et andet spørgsmål på det samme tråd, men tænkte hvis der nu er nogen der kommer forbi, måske også kan svare mig på dette. Kan demens betragtes som en sygdom ud fra apparatfejlsmodellen. Vil modellen ikke blot svare at den avigelse der biologisk ligger i hjernen (f.eks forringelse af orienteringen) kan sidestilles med den afvigelse der finder sted hvis den person er forelsket og at man jo ikke anser en forelsket som værende syg..?

på forhånd tak
 

Pligtetikken:

Normativ, Naturvæsen og Fornuftvæsen
Kant’s pligtetik er en normativ etik. Det betyder, at den vejleder os (i vore pligter) i retningen af moralsk forkerte/korrekte handling. Den rette handling er netop at gøre vores pligt. Det kan vi som fornuftsvæsener indse. Kant ligger vægt på, at vi er 1) Naturvæsener og endnu vigtigere 2) Fornuftsvæsener, da vi netop er styret af fornuften og ikke at naturinstinkterne. Som fornuftsvæsener kan vi overtrumfe vore tilbøjeligheder (vi er ikke styret af tilbøjeligheder) og netop kanalisere disse tilbøjeligheder i de rette baner væk fra os, udefra hvad vi kan indse vi bør gør. Dette vil frembringe os til den gode vilje og drive os til de moralske gode handlinger.
 

Fokus
Lige netop den handlende subjekt er i fokus hos Kant, hvorfor pligtetikken også kaldes sindelagsetik (da fokusset netop er på handlings art og motivet bag)! Konsekvenserne af handlingen lades ude af betragtning.
Pligtetisk set bør vi foretage den handling (vælge det handlingsalternativ), der er i overensstemmelse med den fundamentale pligt (dvs. absolutte, alment gældende pligter uafhængigt af den konkrete situation) i en situation af den form, som den foreliggende!

Kant’s kategoriske imperativer: det ubetingede påbud (fordringer):
1. ”Handl ifølge den maksime (”handelregel”); som du samtidig kan ville, at den bliver en almengyldig regel”

- som du selv skriver, kan man ikke ville gøre det til en almengyldiglov at slå ihjel. Det ville i øvrigt være selvmodsigende på den ene måde at sige, at livet er helligt og uendeligt værdifuldt for på den anden måde at retfærdiggøre dødshjælp.

2. ”Handl på sådan en måde, at du betragter menneskeheden, såvel i din egen person som i enhver anden, altid samtidig som målt og aldrig blot som middel.

- her er diskussion: bruger vi egentlig mennesket som middel for at opnå målet? Ja, ifølge Kant.

Autonomi, uerstattelighed og sandfærdig

• Msk. er uerstattelige og uendeligt værdifulde, fordi vi har en rationel vilje til at vælge og handle, dvs. vi er selvledende/autonome,
o Vi skal betragte andre som mål i sig selv og leve efter regler, vi kan acceptere som almengyldige.
• Vi skal stræbe efter at opnå fornuftsmæssig indsigt/oplysning således, at vi kan (ville at) leve efter de moralske principper.
• Indsigt giver autonomi (til at leve efter morallovene) – og dermed lykke.
• Vi skal vise respekt for andre msk.’s selvansvarlige valg (informere dem sandfærdigt og fyldestgørende – ellers umyndiggørelse). Respekt for deres selvstændighed
 

Når det er er sagt, kan man godt argumentere for, at dødshjælp (aktiv som passiv) skal tillades.

Pligetikken søger det gode liv gennem realisering af selvbestemmelse, autonomi. Dette bundet til, at vi som fornuftsvæsener (i en fornuftshabil tilstand) kan træffe vore egne valg. Her vil det i forhold til autonomi begrebet været krænkende overfor de pågældende parter (og den døende) ikke at gribe ind, såfremt det er de pågældendes (og den døendes) endelige ønske. Mennesket har friheden og viljen til at vælge og intet tyder på, og såfremt intet tyder på, at de ikke er fornuftshabile, hvorfor ikke acceptere og respektere deres autonomi?. Af respekt for ikke at krænke autonomien, skal indgrebet (dødshjælp) foretages.

/ Ayhan.

Ang. Apparatfejlsmodellen:

Essentialismen/apparatfejls-opfattelsen

Sygdom er afgrænsede legemligt lokaliserede enheder, som kan identificeres vha. biologiske teorier eller biologisk-eksperimentelle fund. Afvigelse fra normalstandard (statistisk defineret fra fysiologien eller biokemien…) vil i mange tilfælde indikere, at noget er behandlingskrævende. Dvs. hvis den truer en afvigelse fra denne normalplan – hos et individ – med at forringe artens videre livsduelighed, er det en sygdom

Denne model:
• Hviler på positivistisk tradition (pt.’s egne erfaringer har ikke gyldighed)
• Hviler på antagelse om adskillelse ml. kropslige og psykologiske fænomener (dualistisk msk. syn)

Nu handler det om at putte det pågældende "begreb" i en boks, for at se, hvad App.-modellen siger.. Her er begrebet demens, derfor skal følgende to spørgsmål stilles:

1) Er det en afvigelsen fra normalplanen at være dement?

2 Er der risiko for, at demens kan forringe artens duelighed?

......... Såfremt de to punkter opfyldte, er man i følge denne model syg og derfor kan demens argumenteres for at være en sygdom.

MEN, der er et problem, hvorfor den filosofiske diskussion netop kan opstå...

Problem: Men det er ikke den biologiske afvigelse, der er problemet. Det er den værdimæssige betydning, som afvigelsen har. F.eks. vil denne model betegne Einstein værende syg, da det er videnskabeligt bevist, at Einstein havde et stort antal af gliaceller (i hjerne) i forhold til normalplanen.... Problemet består i, at vi kun har den biologiske viden og mangler den værdimæssige viden. Hvad med Hikke, hypokondri, forelskelse, døve....… er de sygdomme?

/ Ayhan
 

... i øvrigt langer Løgstrup efter ansvarligheds-begrebet.... han sagde:

”Den enkelte har aldrig med det andet menneske at gøre uden, at han holder noget af dets liv i sin hånd” – kendsgerningen fra den etiske fordring

/ ayhan

 Kant afviser at selvmord kan være moralsk tilladeligt, da du i en selvmordshandling selv ville være at anse som et middel, for at slippe for de ubehagelige omstændigheder, som leder dig til selvmord. Det samme må gælde for dødshjælp.