redegørelse

Hej. Jeg sidder og laver redegørelse over en nekrolog, og er lidt i tvivl om en redegørelse skal skrives i nutid eller datid?

Her er min redegørelse, den omhandler ungdomhuset. 

Da ungdomshuset blev revet ned, blev denne nedrivning ifølge nekrologen omtalt som husets død. Husets død blev beskrevet som langsom, og forventeligt under vrede, frygt, tumult, gadekampe og stenkast. Det blev offer for en konflikt, hvor deltagerne alle endte som tabere. Genoplivningen af huset blev ikke fuldført, og ifølge nekrologen skyldes det først og fremmest stødet mellem to ideologiske systemer. Disse to ideologiske systemer var, det etablerede samfund, og en stærk ideologisk subkultur. De unge formede en basisk demokratisk struktur, med fællesmøder og krav om enighed som en del af de unges forældre klappede i hænderne over. Denne støtte fra forældrene menes der i nekrologen først og fremmest skyldes, at forældrene så tegn af en modkulturs opstandelse som glæder dem da det mindede dem om at 70`erne og 80`ernes oprør. systemerne stødte sammen og, de unge tabte et spil som i sidste ende handlede om at indkredse en kultur, som man i sidste ende ikke kunne indkredse. Og dette er ifølge nekrologen en af grundene til at, de unge sagde nej til at overtage et hus betalt af en velgørende fond.

Nekrologen mener dog også at brugerne af ungdomshuset selv underskrev husets dødsattest, fordi at de valgte at bruge gadekampe og brosten som kommunikations middel. Ungdomshusets kunne ses som slutningen på en kultur og et symbol for de unge, og måske også slutningen på en overbevisning om at, det kunne lade sig gøre at forme strukturer, som var i direkte modstand med de demokratiske spilleregler i det nærliggende samfund.

Da dødsdommen skulle udføres, blev der efterladt mindst mulig smerte. Her pointerer nekrologen politiets gode indsats på Nørrebro. De unges modstand blev nedkæmpet på rekordtid, så antallet af kvæstede, kunne reduceres. Og Som der står i teksten ” politiet skal have ros for en forbilledlig indsats og en skånsom aktion, som kun står i kontrast til de byger af sten og andet som betjentene måtte se regne ned over sig”.

Kun tiden vil vise om den kultur som ungdomshuset havde repræsenteret, kunne genopstå andre steder i København. Det fremgår i nekrologen at en gruppe aktivister allerede var i gang med at planlægge nye hus besættelser. Dette er ifølge nekrologen en logisk reaktion, fra de unges side, hvis man altså forsøger at sætte sig ind i de unges tankegang. Nekrologen pointerer også at det måske kun er en ulovlig hus besættelse som kan videreføre de unges subkultur og lægge en dæmper på den vrede, som kommer til at påvirke bybilledet fremover.

Ifølge nekrologen spiller et kommunalt finansieret fristed ikke sammen med en modkultur som foragter alt det normale. Det er ungdommen som skal udfordre det eksisterende samfund, og det er også i den alder man føler sig mest forpligtet til dette. I nekrologen pointeres der, at ungdomshusets død ikke kun er den ene parts skyld, men at både de unge, og politikere bærer deres del af skylden. De unge begik den fejl at de afviste nye løsninger, så der til sidst kun var vold tilbage. Politikerne har på den anden side også begået en fejl, da de solgte ungdomshuset uden at over veje konsekvenserne. Her er der tydeligvis brug af etos, da journalisten gerne vil have læserens anerkendelse af at begge parter, har begået en fejl.