Dansk
budskab med digtet?
Jeg siger perker
ikke for at såre dig
den onde, det er ikke mig
men du gør mine ord grove
det komisk, det er det sjove
Jeg siger mongol.
det er et ord som andet
det er dig, der gør det forbandet
lad vær at tude over mine ord
de er neutrale, indtil det du gjord
Jeg siger lort
der findes ikke grimme ord. Jo; lort?
hvorfor synes du det, du ser da sort
bandekassen; til de ord du ser slemme
sgu ikke nemt, hvorfor skal du bestemme
Ham der perkern
ja, du ved nok hvem
jeg synes ikke han er så slem
men din negativpuls gør mig grov
snakker så du forstår, ytringsfrihed er en lov
Fatter ikke menning med dette digt?
Vi skal beskrive budskabet og give den en karakter på 7 skalaen.
hjælp? hvad mener i budskabtet er og en evt. karakter?
Svar #1
21. februar 2011 af Thecoolstuff (Slettet)
Budskabet kan være, at der måske ikke rigtigt er noget der er godt eller ondt i verden, men at det er os, der gør tingene til det de er, fx at vi mener at lort er et grimt ord osv...
Svar #3
22. februar 2011 af Miibi (Slettet)
I forhold til karakteren ville jeg tage fat i, at den på den ene side forsøger at etablere et rytmisk mønster og på den anden side fejler totalt.
Og så er der nogle formuleringer, der er forkortet så meget, at de bliver til vrøvl i et forsøg på at passe ind i denne rytme:
"det er et ord som andet", "til de ord du ser slemme" o.l.,
Desuden mangler der tegnsætning i noget af det /eller stavefejl: gjord, komisk (eller "det" i samme sætning), o.l. (hvis man fjerner et bogstav, skal man markere det, fx. komisk', gjord').
Og så springer det uden umiddelbar årsag ml. nutid og datid på en forstyrrende måde.
På plussiden er der anvendt en stil, der passer godt til emnet - en rap-agtig stil er vel oplagt, når man snakker om "grimt sprog". Det er i hvert fald et emne, der før har været behandlet indenfor genren, og genren angribes tit pga. sit sprog.
Og ja, emnet mener jeg, er sprog, de associationer vi giver et ord, og hvordan vi karakteriserer nogle ord som "grimme", kalder dem negativt ladede. Budskabet er vel, at ordene i sig selv er neutrale, indtil vi tillægger dem en betydning. Dermed er det os selv, der "skaber" eller gør noget til grimt sprog. Når vi synes, at folk snakker grimt, fordi de kalder andre fx perkere, er det altså ikke dem, der bruger ordet perkere, men dem der tillæger ordet perker en negativ association, der gør ordet "grimt".
Det meste er temmelig simpelt sprog (også i forhold til genren), fx gentagelsen i første strofe: "det komisk, det er det sjove". På den anden side er der nogle enkelte interessante udtryk, bandekassen, negativpuls, og nogle fine linier af og i, fx: "lad vær at tude over mine ord
de er neutrale, indtil det du gjord".
Og budskabet er ikke helt dumt. Som sagt kan jeg godt lide genrevalget i forhold til emnet. Der er også i det mindste tænkt over en komposition, selvom den ikke lykkedes fuldt ud.
Ikke et specielt elegant digt, men med visse gode træk og en solid basis - gennemarbejdede man det grammatisk og rytmisk, kunne det nok pudses helt godt op.
10 i folkeskole (pga. den gode formidling af budskab, og et gennemtænkt budskab + præsentation, genrevalg + tone, foruden nogle fine sproglige billeder, der vel at mærke passer til genren), 4-7 i gymnasiet (man må her forvente højere krav til grammatik + rytmeforståelse. Det er svært at give mere end 4, hvis grammatikken stinker)
Svar #4
23. februar 2011 af woopss (Slettet)
Tusind tak, du siger, at i folkeskolen vil du give den 10. Den holder ikke på gymnasiet pga. grammatikken= 4, men efter alt jeres hjælp; nu tænker jeg, at det kun er i folkeskolen og gym, at det med grammatiken skal opfyldes. Når det angår kunst og forfatterskab, bestemmer de vel 100% selv hvordan de skriver. Så tænkt, at apropos grammatiken; det kunne have noget at gør med sætningen "snakker så du forstår", at det med at stavning og grammatik ikke er så vigtig, for at kommuniker.
Nogen der mener der kunne være hold i den point, eller er det noget lort jeg siger?
Men jeg er da enig jer i at budskabt også er noget med, at orden er hvad vi gør dem til.
Svar #5
24. februar 2011 af Miibi (Slettet)
Du har ret i, at man sagtens kan bruge "forkert" grammatik på en effektfuld måde, MEN hvis vi skal snakke et GODT forfatterskab, forventer man at der er en mening med det. Det er der tilsyneladende ikke her, det giver ikke nogen kunstnerisk effekt som sådan (det virker ikke som talesprog, snarere som et barns formuleringer, og det passer ikke rigtigt med indholdet), og det letter ikke forståelsen (i henhold til "snakker så du forstår), tværtimod besværliggør den forståelsen.
Jeg synes sagtens, at man kunne have skrevet det i talesprog - det gør forfatteren jo også langt hen ad vejen, men dette er ikke en undskyldning for det grammatiske kaos. Og en del af fejlene er tydeligt et resultat af komposition o.l., og fjerner sig faktisk fra talesproget.
Det er selvfølgelig en holdningssag - men skulle jeg bedømme det i gymnasiet, ville dette være min argumentation for, ikke at tilskrive de grammatiske fejl kunstnerfriheden. Det virker simpelthen som fejl snarere end noget tilsigtet.
Svar #6
24. februar 2011 af woopss (Slettet)
du har 100% ret i det blot er fejl det mig selv der har skrevet det, med en tids begrænsing på 15 min. synes selv det var okay og tænker på at blive digter, er dog udmærket klar over mine problemer med at stave og grammatik.
Og tak for jeres fortolkninger og hjælp, det har lært mig meget faktisk... :)
Svar #7
24. februar 2011 af Miibi (Slettet)
haha, ja, så kan jeg godt se, at mine svar har været lidt upædagogiske - troede faktisk, at det var en reel opgave at give karakter. Den slags opgaver har vi nemlig haft en del af i gymnasiet.
Men hvis dit klassetrin er angivet rigtigt er det som sagt ikke ringe, heller ikke uden tidsbegrænsning. Grammatikken kommer nok, hvis du arbejder med det.
Svar #8
24. februar 2011 af woopss (Slettet)
Hehe, ja jeg går jo kun i 10. Så kan nå at lære meget, kunne nok gøre det bedre uden grænsen på 15 min, men synes det var en god test.
Og jeg undskylder hvis du føler dig snydt i og med jeg udgav det som værrende en opg og ikke mit egen digt, men det var netop for at få en fortolkning og en vurdering uden at folk tog hensyn til det pædagoriske, hvis du forstår.
og dine svar har været brugbare og synes de var fornuftig, så har været glad for dine svar :)
Skriv et svar til: budskab med digtet?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
